NYHEDER og PROTOKOL ... lidt om hvad vi hidtil har
bedrevet.
Se også år 1999, 2000, 2001 og 2003
|
2002
Årets traditionelle
julebuffet 12.12.02
Som det fremgår
af Hannes talrige snapshots http://www.reersoe.dk/julebuffet_2002.htmlvar der god tilslutning og
højt humør ved klubbens traditionelle julearrangement i Reersø-huset.
Tak til festudvalget og medlemmer
for det gode forarbejde, så vi igen i
år kunne nyde en lækker buffet, sammenstillet af de fremmødtes medbragte
lækkerier. Glædelig jul og godt
Nytår! CD-burning og MIDI-noder fra nettet!
21.11.02
Efter
klubmeddelelser fra Erling, Anny og Flemming gik
formanden over til at vise hvordan man lovligt kan
hente i 1.000-vis af noder fra Internettet.
Det foregår via en lille omvej, idet man
nedhenter melodierne som midi-filer, og omdanner
dem til noder i programmet MidiNotation.
Programmet koster ca. 300 kr. Det kan
downloades fra adressen www.notation.com/midinotatedownload.htm,
og gratis afprøves i 30 dage.
Henning gennemgik et eksempel på cd-brænding
med programmet Nero Burning Rom www.nero.com,
der er blevet et af de allermest brugte programmer
til cd-brænding mv. Andre af klubbens medlemmer er
mere bekendte med f.eks. Easy CD Creator 5 eller
Win On CD. Hennings præsentation indbefattede
blandt andet også gode råd til indkøb af rå
CD-skiver. Efter kaffepausen (- tak for
hjemmebag til Carl Verner og frue) var der
gennemgang af diverse spørgsmål om tips & trix
med computer, programmer og Internet, opsamlet af
Erik tidligere på aftenen, fra de 12 fremmødte
medlemmer. På gensyn til vores julearrangement 12.
december kl. 18.00 til kl.?
Velkommen til vores
nye medlemmer, Britta Westrin og Fin Olesen fra St. Fuglede og Elisabeth
Bælum fra Reersø!
Jeg sidder og snakker til jer
fra min dagligstue hernede i Mozambique!
21.11.02
Reersø
IT-klub gennemførte torsdag aften en vellykket
mini-konference på Internettet.
Aftenens
foredragsholder i klubbens e-konferencerum var
læge Hans Kristiansen, Mozambique.
Efter formand Erling Nielsens velkomst til
klubmedlemmer og gæster fra Cyberspace, gik
hovedpersonen i Afrika straks i gang med sin tale,
ledsaget af en PowerPoint-præsentation med egne
fotos. "Mozambique et aflangt
land, der strækker sig over et areal ca. 20 gange
så stort som Danmark, og trods et befolkningstal
på 17 millioner bor der kun 350 læger, hvoraf 50
er udlændinge. Til sammenligning bor
der i Danmark ca. 12.000 læger, og samfundet og
sundhedssystemet bærer stadig præg af en grusom
borgerkrig der varede 17 år, som sluttede for 10
år siden!" oplyste Hans Kristiansen i sin
indledning.
Hans Kristiansen er udstationeret som
bistandsleder for Danida, som har ydet bistand til
Mozambique siden 1992, med støtte til
sundhedssektor, teknisk assistance, penge til
infrastruktur og løbende udgifter.
Han holder meget af at opholde sig i
landet fordi mozambikanerne er venligt folkefærd,
til trods for, at de lever på et uforudsigeligt
kontinent med hyppige katastrofer og krige.
Som deltagerne kunne opleve af de
flotte fotos, som Hans Kristiansen viste under sit
foredrag, så har landet en fantastisk storslået
natur med flotte bjerge, store floder, og
tropeskove.
Hans personlige arbejde er fornylig
flyttet fra den fjerne provins Tete til
hovedstaden Maputo. Her er han nu flyttet ind i
nye kontorer, og i en stor lejlighed, med sin
datter Felicia.
Han har kendt Mozambique siden 1990,
og nyder i sin fritid at tage på ture i landskabet
og i dyrereservater, samt at slappe af i sit
selvbyggede fritidshus ved kysten i Xai-Xai.
Dagene er næsten lige lange året
rundt. Solen står op kl. ca. 5.30 og går ned kl.
ca. 17.30, med en variation på knapt 1 time i hver
ende.
"Men dagene er alligevel lange,
med meget indhold, og når solen går tidligt ned er
vi trætte ... og ind imellem glæder jeg mig enormt
til min næste sommerferie, som jeg naturligvis
skal tilbringe hjemme på Reersø!" sluttede Hans
Kristiansen.
En lille snes Reersøere, og
interesserede fra andre egne af Danmark, fulgte
IT-klubbens arrangement, hjemme fra deres egne
computere.
Efter foredraget var der, via
e-konferencerummets voicechat-facilitet mange
spørgsmål til taleren. Under besvarelsen viste han
bl.a landkort og tegnede behændigt illustrationer
på e-konferencerummet whitebord.
Oplevelsen hos deltagerne var stærk,
fordi samværet og udbyttet på mange måder var på
højde med et spændende lysbilledforedrag i et
traditionelt mødelokale.
Samtidig føltes det facinerende, at Hans
Kristiansen rent faktisk sad i Afrika, og talte i
en mikrofon sluttet til sin bærbare computer,
hjemme i sin tropevarme dagligstue i Maputo.
Vi skylder Hans Kristiansen en stor tak fordi
han tog sig tid til at vise os rundt i det
spændende land.
Du spørger - vi svarer!
14.11.02
Igen en klubaften med
godt fremmøde og flittig behandling af medlemmernes
medbragte spørgsmål. F.eks: Upgradering af browser
via Windows Update til konferencer over nettet,
selvudpakkende ZIP-filer, CD-brænding, priser på
ReWritable DWD'er (hint fra Henning: www.billigmedien.de),
Net-banking og formatering af e-mails. Og så er
Anny-Henny-Maja-Flemming udvalget er godt i gang
med tilmeldelser med årets
julebuffet!
Forbindelse
til Tete svigtede 07.11.02. Der var i aften planlagt et
foredrag i IT-klubbens e-konferencerum, af læge
Hans Kristiansen, som opholder sig
i Mozambique. Han var på tjenesterejse i
Tete-provinsen, hvortil det desværre ikke lykkedes
at få Internetforbindelse, som planlagt. Det er
derfor aftalt med Hans, at vi i stedet gennemfører
arrangementet om 14. dage, hvor han er tilbage i
hovedstaden Maputo, hvortil der sædvanligvis er
rimelig god
internetforbindelse. Word
advanced
31.10.02.
Carl Verner
Christensen viste os i aften rundt i Microsoft
Words kringelkroge hvad angår indstillinger og
tilpasninger. F.eks. automatiske gemmefunktion,
omplacering af komandoknapper og brug af
stavekontrol.
Ligeledes demonstrerede Carl Verner
hvordan man kan administrere SMS og telefonbog på sin PC. Dvs. hvordan man via et datakabel kan sende og modtage data og SMS beskeder, og opdatere mobiltelefonens telefonbog via sin PC. Disse data kan også være rare at have liggende PC'en i det tilfælde man skifter teleselskab.
Der var i aften
ivrig udveksling af tips & trix blandt de 16
fremmødte medlemmer. Så stor at nogen næsten måtte
sluge Maja's lækre hjemmebag ;0). Hanne C stillede
et forslag til, at vi i klubben kigger på
temaet "Slægtforskning via Internettet". Flere i
klubben viste sig interesseret i emnet, så det
begynder vi at forberede. Flemming og Anny er
er begyndt at tage sig af ting der vedrører
forberedelser og koordination af vores julebuffet
den 12. december.
Musik fra nettet 24.10.02.
Trods
efterårsferie mødte 11 af vores medlemmer frem til
denne klubaften.

Henning lavede en meget
flot præsentation af "Musik fra Internettet", som
vi, og gæster fra Fakse og Ølstykke nød hjemme på
vore egne Pc'er. Herman fra Ølstykke skrev
efterfølgende, at han havde inviteret sine naboer
på netcafé. De havde med stor interesse fulgt
vores arrangement fra kl. 20.00 til 21.00. God
idé! Ikke sandt? "Inviter din nabo til netcafe -
hveranden torsdag, hjemme ved din computer! Tak
til Henning for den gode indsats, og til den
"faste stok" fra klubben der altid støtter op, når
vi går i æteren.
Et
kig ned i Internettets
underverden 17.10.02. Trods
efterårsferie mødte 11 af vores medlemmer frem til
denne klubaften.
Aftenens taler var Henning,
som orienterede om nogle af nettets
underholdende, herunder
nogle dets mere skulme afkroge.
Musik- og videoelskere kan f.eks. have glæde
af at downloade det gratis WinMX program, f.eks.
fra det respekterede www.download.com.
WinMX er populært for folk
der f.eks. søger/downloader indspilninger
i det komprimerede MP3-format.
Henning orienterede ligeledes
om søgesteder for bl.a. "wares"
(mere eller mindre lovlig software og
tjenester), såsom www.warez.com, www.astalavista.com
og www.submissionz.com.
Henning præsentation
var sober og saglig, og han undgik behændigt at
åbne sider som kunne virke
anstødelige. Hvis nogen skulle fatte
interesse for at dykke længere ned i materien må
de gøre det på egen hånd, og på eget
ansvar.
Under aftenens runde for tips og trix kom vi bl.a. omkring
løsninger til eksekvering af ældre programmer i
Windows MX, tilføjelse af fonde under
kontrolpanel/skrifttyper, og opgradering til ADXL
bredbånd. Anny foreslog, at årets JULEBUFFET
afholdes i Reersø-huset torsdag den 12. december
kl. 18.00 i Reersø-huset - efter samme
procedure som sidste år. Det fik hun 100%
tilslutning til, så det ligger hermed fast. Tak
for initiativet
Anny! Homeshopping og
e-butikker 10.10.02 Der var
pænt fremmøde i klubbens virtuelle mini-konferencerum
i aftes - overvejende af folk
langt fra
Reersø. Nogle af gæsterne havde hørt
om vores Internet-arrangementet på
P4/Regionalen om eftermiddagen.

Emnet var "homeshopping og
e-butikker". Vi indledte med besøg
på officielle websites for begyndere i
e-shopping. Forbrugerrådets https://www.fi.dk/netbutikken,
Forbrugerombudsmandens http://www.net-tjek.dk/,
e-handelsmærket http://www.e-handelsfonden.dk/0.0.asp.
Vi tog derefter på vare- og prissammenligninger i
www.pricerunner.dk og
i www.edbpriser.dk
. En øvelse der godt kan betale sig, da produkter
til 5-10.000 kr. ofter svinger et par tusinde
kroner, fra shop til shop.
Som et
kuriosum kom vi også omkring en e-shop, i
Tailand, hvor man online kan
købe ædelstene nedsat fra til US$ 40.989.00
til US$ 13.663.00
;-)
Fotografering og fotoprinting i høj qualitet
03.10.02
Tak til Jørgen Larsen,
Ringsted, som vi havde inviteret til at fortælle
om hvordan man bærer sig ad med at fotografere,
skanne og printe, når man stiller høje krav
kvaliteten. Jørgen har været med på forkant af
fotografien siden farvefotoets barndom, men han
benytter sig i stadig af de nyeste teknologier
indenfor digitalfotografering.
Jørgen havde
medbragt mange flotte eksempler af fotos,
udprintet på forskellige papirtyper. "Selv om man
kan efterbehandle et foto i et
billedbehandlingsprogram, er det stadig vigtigt at
du sørger for at have det bedst mulige billede i
søgeren, når du eksponerer", sagde Jørgen Larsen,
"og gå altid tættest mulig på objektet, frem for at
bruge zoom. Specielt skal man være opmærksom på at
digital zooming baserer sig på interpolation, og
reducerer fotoets kvalitet".
Jørgen benytter sig ofte af
en genvej til udprintning af gode fotos, ved
at benytte moderner all-in-one maskiner, som
er lette at betjene til scanning, kopiering,
billedbehandling og udprintning. Jørgens
foredrag var så spændende, at vi valgte at
udsætte aftenens øvrige planlagte indslag
til efterfølgende
klubaften.
Ormen Klez.g 26.09.02
Aftenes
e-konference i Chathytten handlede
om virusbeskyttelse,
speciel om beskyttelse mod ormen Klez.g.
Vi gennemgik bl.a.
ormens karakteristika, hvordan man kan
indstille sit mailprogram til ikke automatisk at
åbne indholdsruden. Ligeledes hvordan
man tjekker og fjerner Klez
med fixet http://securityresponse.symantec.com/avcenter/FixKlez.com - og hvordan man henter de
seneste sikkerhedspakker på Windows
Update.
Surfing à la
Munthe 19.09.02
Christian Munthe Fog tog os i aften på
surfing til websteder han finder nyttige
eller interessante.
Bl.a.
www.edb.priser.dk
, hvor man finder et opbud
af produktinformationer og priser. Munthe har gode
erfaringer med online-køb. Han har f.eks.
købt blækpatroner til sin HP printer, som kom
med posten dagen efter han havde bestilt og
betalt via Internettet.
Munthe
guidede os dernæst omkring et par videnskabelige
sites, bl.a.
www.nasa.gov
og www.seti.org hvor
man finder alt f
ra velformede
asteroider, og information om søgen efter liv
på andre planeter. Videre til et par andre af
Munthes yndlings-sites: Scientific
America, www.sciam.com, og
British Museum, www.thebritishmuseum.ac.uk.
Efter
kaffepause udvekslede vi tips og trix om
bl.a. virusbeskyttelse, dokumenter der ikke vil
åbne, brænderprogrammer, og svigtende
internetforbindelser. Endvidere downloadede
vi Motherboard Monitor, MBM5
, http://mbm.livewiredev.com/download/MBM5200.EXE,
som kan aflæse temperature på bundkortet
og som kan slå alarm når tilladelige grænser
overskrides.
Efterårets første
e-møde i Reersø
Chathytte 12.09.02 Den flotte
sommeraften, og formandens sene påmindelse
om aftenens træf på Internettet, gav
anledning til at få medlemmer nåede at logge
på. Træffet havde besøg af webmasteren
fra www.dk-fritid-dyr-kat.dk,
Helle Nielsen. Webstedet er Danmarks mest besøgte
katte-hjemmeside, og Helle pusler med en idé
om snart at lave en webbaseret LIVE konference for
katteinteresserede.
You
have mail sir!
05.09.02
Efter en kort evaluering
af klubbens medvirken i kulturnatten, gennemgik vi
forskellige features man kan benytte sig af, i
omgang med e-mails. Herunder 'aktive mail-formularer',
og det muntre og velfungerende
Incredimail,
som et par af vore medlemmer foretrækker som et
alternativ (eller supplement) til Outlook Express.
I følge Henning har han hidtil undgået virus
ved at kun at anvende Incredimail som
e-mail program. Han mener det er fordi de
verserende vira er designet til at angribe via
Outlook Express, og ikke alternative
mailprogrammer. IncrediMail er trods
mange flotte funktioner endnu freeware, dvs.
det er gratis at downloade og at
bruge. Erling
introducerede herefter programmet
iHateSpam
, som er et spamfilter man kan tilføje sit
e-mailprogram. Programmet smider alle mistænkelige
mails (f.eks. uønskede reklamer og junkmail)
-direkte i slettet post. Dette betyder, at man kan
koncentrere sig om seriøse mails efterhånden som
de ankommer i indbakken. Programmet kan downloades
og afprøves gratis i 30 dage. Derefter skal der
betales $19.95.
Under aftenes 'tips og trix -
bordet rundt' blev der bl.a. behandlet spørgsmål
om forholdsregler under tordenvejr, pc
minimumkrav for diverse styreprogrammer, kontrol med
processor-temperatur og prioritetsangivelser på
e-mails.
Trods den smukke sensommeraften mødte
13 medlemmer op. Herunder 2 nye medlemmer.
Travl medvirken i Gørlev Kulturnat
31.08.02 Reersø IT-klub
deltog igen i år i Gørlev Kulturnat. Denne
gang i ingeniørfimaet Lodahl's lokaler på
hovedgaden.
Her bød vi bl.a. på premiere
på "Kunstnerliv på Reersø" - en digital videofilm
optaget af Erik Olsen, i løbet af sommeren 2002.
Filmen vakte berettiget interesse, fordi den på
udmærket måde skildrer livsform, profiler og
værker af 13 af øens populære kunstnere: Jette
Egelund, Kim Lodsgård, Helle Kjærulff, Raggen
Nielsen, Hanne Christensen, Grethe Michaelsen, Pia
Ahrentst, Marianne Slot, Musikgruppen EDDA, Birthe
Bibber Petersen, Jan Wahlberg, Henny Bjerregaard,
Inge Munthe Fog og Karen Hansen. Ligeledes
medvirker Reersø-gruppen EDDA med
middelaldermusik, som solister og med musikalske
vignetter.
Endnu en attraktion var Poul-Erik
Lodahls Flight Simulator, hvor publikum blev taget
med på virtuelle flyveture. Bl.a. en tur fra
Kalundborg Airport (Kaltred) til Gørlev Airport,
hvor også kulturnattens gæster fik lejlighed til
selv at sidde ved rorpinden. Aftenen igennem
demonstrerede klubbens medlemmer alt fra
hjemmesider til elektroniske konferencer, på
Internet-tilsluttede computere.
Trods konkurrence fra kulturnattens mange underholdningstilbud, så
modtog klubbens specialarrangement besøg af
219 gæster, i aftenens løb.
Flere af gæsterne oplyste
at de har besluttet, at melde
sig ind i Reersø IT-Klub, hvilket vi
ser frem tilmed glæde.
Imac og
videoredigering
22.08.02:
Vi åbnede
sæsonen med en lidt anderledes klubaften. Maj
Brit på Postgarden havde stillet lokale til
rådighed for aftenens særlige program, som var
lagt i hænderne på Erik Olsen. Han havde
medbragt sin iMac, som unægtelig fremtræder noget
mere elegant end sædvanlige pc'er. Erik har
sommeren igennem arbejdet på optagelse af en video
om "Kunstnerliv på Reersø", som vi fik lov at
kigge med på, i en næsten færdigredigeret version.
Det er et kæmpearbejde Erik har lagt i projektet,
hvor øens kunstnere fortæller om deres værker,
og giver eksempler på deres arbejdsmetoder.
Filmen vil blive vist på IT-klubbens stand på
Gørlev Kulturnat 2002 den 31. august. Med
eksempel i den pågældende video fortalte Erik om
sorger og glæder han var stødt på, i forbindelse
med redigeringen. Under processen købte
Erik en iMac med tilhørende programmer. Med
dette udstyr føler han sig bedre kørende end med
en almindelig pc. Oplysninger
om klubbens deltagelse i
Gørlev Kulturnat ses under
'Arrangementer'.
Picnic
27.06.02: Trods
ustadigt vejr mødte 22 friske medlemmer og
gæster frem til klubbens traditionelle
picnic ved Fårehuset. Fornøjeligt som
sædvanlig. I år med
et særligt islæt af
orientalsk vandpiperygning, arrangeret af
Bjarne. En aktivitetet der udmærket lod sig
kombinere med et nip til en fornem Calvados,
hjembragt af vores monsieur
Olivier. Også tak til Inge, Maja og
Tove for lækkert hjemmebag.
Erling benyttede
aftenen til at
overrække vinderpræmien i en digital
tegnekonkurrence, som klubben afholdt live over
internettet (se 23.05.02). Bibber
ønskede præmien overrakt efter belgisk skik.
Og det fik hun så. Se
Munthe's fotos her. På gensyn efter
sommerferien!
Partition uden
tårer
13.06.02: I efteråret introducerede Torben Danø os til partitionering af harddiske, F-disk etc. Med andre ord: Hvordan opdeler man sin harddisk i flere separate drev? Hvordan skaber man yderligere drev at lagre på, så man ikke mister alle data, hvis C-drevet f.eks. skal formateres.
 Manøvren virker
ofte uoverskuelig, og mange pc-brugere kaster sig
ikke ud i det, uden assistance fra en skrap
computernørd. Men her kommer
Partition Magic handy
ind i billedet! I aften demonstrerede Henning
Larsen for os, hvor nemt vi alle kan partitionere
ved hjælp af dette prisbelønnede program. Ikke
underligt, at programmmet, som understøtter
alle Windows platforme, fra 95/98, Me, 2000, NT
4.0 til XP - er blevet fast inventar i værktøjskassen hos professionelle IT-teknikere.
Under Tips
og Trix kom vi bl.a.
omkring problemer med fastfråsne skærme, back-up af mails, eksport og import af adressekartotek i Outlook Express, samt lidt om forskelligheder i iMac contra
Windowsbaserede pc'er. Klez
hærger stadig
29.05.02: Med 'Se
Venedig og dø' bød vi indledningsvis Bjarne
velkommen tilbage fra en Italienrejse.
Under en drøftelse af mulige aktiviter i
forbindelse med Gørlev Kulturnat 2002, den 30.
august, blev følgende ideer luftet: 1) Premiere på
Eriks digitalvideo om kunstnerliv på Reersø, 2)
Internetcafé til surfing på Internettet, 3)
Videokonference med eksterne medvirkende, 4)
Virtuel flyvning med MS Flight Simulator, 5)
PC-understøttet sing-a-long, 6) Fremvisning af
video optaget under selve kulturnatten 7) Uddeling
af klubfremstillede PR-flyers til potentielle nye
medlemmer 8) Gæstfri servering af kaffe og kage.
Det vil nok være for
ambitiøst at satse på at realisere samtlige ideer.
Vi vil indenfor de nærmeste uger udarbejde en
liste over de aktiviteter vi
konkret beslutter at gennemføre. Endvidere
vil vi danne adhoc-grupper til forberedelse og
varetagelse af aktiviteterne.
Efter kaffepausen
orienterede Torben om den hærgende W32.Klez-virus
og sikker anvendelse af antivitus-programmet
Norton. Endvidere om særlige forhold der
knytter sig til anvendelse Windows
XP. PS: Hvis du har fotos du gerne vil vise på
en ny webside side med et galleri af
fotos der har relation til elmetræet www.reersoe.dk/elm.html bedes
du kontakte Henning, pr. e-mail: isphl@tdcadsl.dk. Crazy House!
23.05.02: Aftenens 1-times
netmøde, med titlen ' Crazy
House', var præget af muntert forårshumør. Formand Erling Nielsen havde
sørget for morsomme indslag via webkamera, suppleret med skiftende skærmbilleder med
colorslides og animationer. Der var livlig udvekslig af små anekdoter, og på e-møderummets
whiteboard (-elektronisk tavle med bl. a. digitalt skrivekridt og viskelæder) blev lavet sjove
tegninger.
 Ved en
afstemning, myndigt kontrolleret af Egon Sørensen fra Struer, placerede Birthe Maltha-Petersen
(Bibber) sig som crazy-mødets bedste digital-tegner, i tæt opløb med klubbens
alderspræsident Christian Munthe-Fog, samt Herman Ransborg fra Ølstykke
og Henning Larsen fra Gørlev.
Der blev også tid til et par tossede gåder.
F.eks.: Hvad er den danske definition
på et keyboard? Egon Sørensen havde følgede forslag: "Et
bræt man hænger nøgler op på!" Og denne danske definition på microchips.
Birthe Christoffersen: "Det er de små chips der ligger
tilbage på tallerkenen når de store er spist
op!" Ideen
med arrangementet var, at lave en aften på
Internettet, hvor medlemmer og gæster kunne stifte
bekendskab med webbaserede konferenceværktøjer som
bl. a. anvendes til levende (synkron)
fjernundervisning. Webdesigneren 'in
action'
16.05.02: I aften
demonstrerede Erling Nielsen, IT-klubbens
formand,
hvordan programmering af hjemmesider i rå HTML
foregår. Han skrev et lille program
i Notebook, som han gemte som HTML-fil,
hvorefter resultatet kunne ses ved at åbne
filen i web-browseren.
Til medlemmer der
har lyst at strikke hjemmesider på egen hånd
henviste han til det udmærkede HTML-kursus som
ligger gratis tilgængeligt på webstedet www.html.dk
(under 'Tutorials').
Der blev ligeledes vist
hvordan man kan inspires af diverse sider på
nettet, og hvordan man kan analysere websiders
kildekoder. Som et eksempel herpå, analyserede han
en simpelt opbygget webside fra hans egen
produktion.
Erling viste også et eksempel på et
websted, www.nordvest.dk,
hvor man kan lave en hjemmeside online,
gratis, uden at kende til HTML-koder. Samtidig
illustrerede han, at man ved brug af sådanne
websteders webdesign-faciliteter ikke
kan forvente at lave layout helt efter eget
ønske, idet man er begrænset indenfor de
skabeloner som webstedet stiller til
rådighed.
Afslutningsvis viste
Erling hvordan bl.a. søgeord anbringes i et
web-dokuments meta-tags, hvilket er én af
forudsætningerne for at man kan finde
hjemmesiden i nettets søgemaskiner.
Torben Danø
siger god for Windows XP
02.05.02: Hurtigere - mere
stabil - flere funktioner - f orbedret
enhedsinstallation - og en
helt ny og smart brugerflade!
I følge Torben Danø
er der ingen tvivl om, at Windows XP er  Microsofts hidtil bedste
styresystem. Samme positive oplevelse
har Henning Larsen og Olivier Costil
haft med systemet.
Torben demonstrerede i
aften en række af Windows XP's funktioner for os
.
Blandt spændende
nye facliteter er partitionering, med
nem mulighed for både at slette og oprette
drev, ligesom drevbogstaver og filsystem (FAT til
NTFS) kan ændres.
Styreprogrammet kan
endvidere emulere Win95/98/Me,
ligesom det behersker systemgendannelse
(Restore) i lighed med Windows Me. Efter kaffepausen var
der ivrig spørgelyst "bordet rundt", og
nyttige svar fra kloge hoveder blandt de 14
fremmødte. SYSSE, live fra
Edmonton, i Reersø chathytte
25.04.02: Præcis
kl. 20.00 loggede Kris Olstead sig - som
aftalt - ind på vores chathyttes
e-konferencerum.
 Den
spændende dame, bedre kendt på Reersø-egnen som Sysse, befandt sig foran sin pc,
i sit hjem i Edmonton, Alberta, Canada. I
lighed med chathyttens øvrige besøgende havde hun
tilsluttet en mikrofon til pc'en. Sysse har
boet i Edmonton siden hun rejste fra Reersø som
teenager, og immigrerede til Canada. Det
var en stor oplevelse at høre hende fortælle om
sin tilværelse i den pulserende storby,
samtidig med at hun viste flotte fotos fra sit
private album i e-konferencerummets
præsentationsvindue.
Selv om hendes tilværelse adskiller
sig meget fra vores egen provincielle
hverdag er der dog noget til fælles. Sysse: "Den
danske kirke i Edmonton kan minde en del om
Reersø Kirke!" Sysse følger ivrigt
med i byens kultur og sportsliv. Under
det årlige store Rodeo-festival slår hun sig
løs og danser sqaredance, som minder hende
om gamle dage, da hun dansede folkedans på
Reersø. Efter Sysses forberedte tale
og fotopræsentation besvarede hun
spørgsmål fra
e-konferencens deltagere. Som en
service til de der ikke nåede
frem til deres computer, til aftenens træf med
Sysse i Cyberspace, bringer vi links
til fotos som Sysse viste os. Klik
her.
Regneark og Groupcare
18.04.02: Vi kom
i aften lidt omkring det elektroniske
samarbejdsværktøj hos
www.groupcare.dk
som Henning administrerer for os. Klubbens
medlemmer opfordres til at tilmelde sig (logge
ind) på gruppen "Reersø IT-klub" under
Groupcare
. Endvidere at kommunikere sammen under Groupcares faciliteter til "Diskussioner" og
"Opslagstavle".
Aftenen bød også
på Bjarnes præsentation af
regnearksprogrammet Excel
. Programmet er lidt
kompliceret at gå i gang med. Medlemmer der har
lyst til selv at gå videre med Excel har mulighed
for at orientere sig nærmere i et gratis
online-kursus hos www.kenddinpc.dk (Klik på
Modul 4: Regneark).
Net
Navigate - Live!
11.04.02: Hvis
man er til grundig informationssøgning gør man
klogt i at klikke ind på en af landets største
linksamlinger: Net
Navigate, www.navigate.dk

Portalens skaber,
webmaster og redaktør er én og samme person,
nemlig Herman
Ransborg, Ølstykke.
Det var os derfor en stor fornøjelse
i aften, at have Herman Ransborg himself som
aftenens hovedperson og taler, i REERSØ
IT-klubs chathytte. Aftenens arrangement var en 1-times
e-konfence over emnet: - at søge på
Internettet.  Ved benyttelse af klubbens
moderne e-konferencerum, af typen VoiceCafé ClassMaster, var klubbens medlemmer, samt
gæster fra ind- og udland, i stand til at følge
Hermans forelæsning og skærmpræsentationer, hjemme
fra deres egen PC. Ligeledes kunne deltagerne
stille spørgsmål via e-konferencerummets
faciliteter til voice- og tekstchat. Med afsæt i
links, på Herman Ransborg egen hjemmeside, blev vi
introduceret til næsten alt hvad der er værd at
vide om videnkilder, såvel offentlige som
kommercielle. Herman oplyste
i øvrigt, at han i mange år har
drevet webstedet som ren fritidsinteresse, hvilket
forklarer, at portalen er behagelig fri for
forstyrrende reklamer.
Vi har
fornøjelsen her, efter aftale med Herman, at
bringe et link til en webside med videreførende
links, til de websider vi stiftede bekendskab med
under aftenens forelæsning:
home0.inet.tele.dk/ransborg/chat-hytten/
Lad os til slut citere fra en e-mail, som vi
efterfølgende modtag fra én af e-konferencens
deltagere: " Jeg er dybt imponeret af, at
han yder så stor en indsats for sin egen
fornøjelse, og til andres gavn. Stor respect for
Herman!"
Transportable mini-harddiske
og påskeæg
04.04.02: Vi
kastede, ved fælles
hjælp, et sidste blik på
billedbehandlingsprogrammet som hører til HP's
billedskole. Vi håber vi ved introduktion til
basisfunktioner i dette program har
givet medlemmerne baggrund og lyst til videre udforskning
af programmets mange
nyttige funktioner, på egen hånd. Med henblik på optagelse af
billeder og video demonstrerede vi et webcam, og
sammenholdt dets funktioner med digitale cameraer og
camcorders. Peter Ottesen orienterede
lidt om om det nye filformat MP4, der gør det
muligt at komprimere billedfiler - og
tegner til at blive for videomediet, hvad MP3
er blevet for musikken. Han forudså også,
at denne teknologi vil revolutionere bl.a. web-baserede
konferencer og fjernundervisning. Poul
Erik Lodahl
fremviste en dims der minder om en nøglering.
Det var en 128MB harddisk, som man sætter ind
i computerens USB-port. Derefter
opdager styresystemet straks enheden som et ekstra
drev, og drevet kan derfor bruges som
en transportabel mini-harddisk.
Pris ca. 7- 800 kr. Smart!
Henning Larsen har forberedt, at klubbens
medlemmer fremover kan kommunikere online
via elektronisk opslagstavle, fildeling,
kalender m.m. Vi beklager, at
vi ikke nåde den lovede introduktion til denne
Groupcare-facilitet. Ligeledes rakte tiden ikke
til at få kontakt mellem klubbens computer og Maja's
kombinerede HP scanner/printer/kopimaskine. Vi
har således endnu en demonstration
af upload til nettet af et scannet billede
tilgode.
Tak til
Finn for de lækre hjemmelave påskeæg han omdelte i kaffepausen!
Årsmøde 21.03.02: 16 veloplagte medlemmer var mødt op til aftenens livlige årsmøde i Reersø-huset.
Der vankede både ris og ros til bestyrelsen fra klubbens 'strammere' og 'slappere', og der blev fremsat mange gode ideer til
kommende klubaftener.
Velkommen bestyrelsen til Erik og til suppleanterne Bjarne og Henning.
Se et referatet her.
Billedbehandlingsprogram man
bliver glad for
07.03.02: Vi fordybede os
i aften lidt mere i programmet til
billedbehandling, som medlemmerne gratis har
hentet ned fra HP's Biledverden. Vores medlemmerne
er særdeles tilfredse med programmet som i høj
grad vinder ved nærmere bekendskab. En del af
medlemmerne har arbejdet med de introducerende
lektioner, som kan hentes ned fra www.hp-hjemme.dk/billedverden.
Bl.a. Aase og Hans Gerding
fra Høng fandt lektionerne særdeles lærerige og
praktisk anvendelige. Da Hans, efter opfordring,
satte sig til tasterne for at vise hvad
han havde lært af lektionerne, var vi
hurtigt overbeviste om at han absolut ingen
problemer havde med at bruge
programmet. Bl.a. til at junglere med
"røde øjne", cropping, pixel-tilpasninger m.v. I aften drøftede vi også
de mærkelige forstyrrelser på Internettet som i
nogle dage havde givet problemer med at hente
bl.a. klubbens egen hjemmeside. Fejlen synes nu
drevet over, og vi kunne konstatere, at det
faktisk kun var de af medlemmerne der er koblet op
via TDC (Tele Danmark) der havde oplevet
problemer. Derfor fandt vi det lidt besynderligt
at TDC, når vi henvendte os til deres hotline,
insisterede på, at der ikke var nogen problemer på
TDC's linier og udstyr. Endelig kom snakken ind på
ADSL (bredbånd) som nogle af de tilstedeværende
medlemmer (Henning Larsen fra Gørlev, samt
Birte og Erling fra Reersø) fornylig har fået
installeret, og som synes at fungere særdeles
tilfredsstillende i vores lokalområde.
Flystyrt ved
Tissø 21.02.02: I aften havde vi
et åbent-hus-arrangement med gæster fra
lokalsamfundet. Herunder repræsentanter fra Reersø
Museumsforening. Vi benyttede lejligheden til at
overrække museumforeningens Jon Mortensen en CD,
med dias-showet "REERSØ før og nu", som tak for
hans assistance med diasshowets manuskript og
indtaling af tekster.
Efter
diasshow, og lidt fællessang (karaoke), tog Poul
Erik Lodahl os med
på flyveture med sit flysimulerings program. Vi
oplevede bl.a. en start fra Kalundborg lufthavn og
kunne nyde landskaberne fra luften, på en tur i
retning mod Reersø. Men inden vi nåede til Reersø
blev vi taget med på et loop, og da det foregik i
lidt for lav flyvehøjde endte loop'et med at vi
styrtede ned på en mark ved Tissø. GISP! Senere fik Jack Duncan
lejlighed til at sidde ved rorpinden, og under
Poul Eriks kyndige ledelse fik han Cessna-flyet
både godt i luften og tilbage på landingsbanen.
Poul Erik oplyste, at det benyttede Microsoft
Flight Simulator program koster ca. 700 kr.
Forbavsende lidt for et så imponerende program! Foruden formandens orientering
om klubbens projekt "Fra Gravlund til Gates", bød
aftenen også på live kommunikation i
Cyberspace, med danske og udenlandske grupper, som
mødes i voice-og video chatrooms på www.paltalk.com.
Fremtiden er udsat
(lidt)!
07.02.02: Hvor fører
teknologien os hen? Står vi på tærsklen til
en bredbåndsverden hvor vi har webcamera i
køleskabet - hvor vi kan se fjernsyn og e-handle
på vores 'mobilos', og hvor vi på et
øjeblik henter store film ned fra nettet
i DVD-kvalitet? Mange spørgsmål kan
stilles. Men selv om teknologien ligger klar,
så er det ikke er alle tekniske vidundere som
forbrugerne vil betale for. Ligeledes er
det en kendsgerning at ting tager tid. Man hører
og læser meget om hvad der er muligt. Men det hele
kan umuligt indføres med kort varsel, så man kan
på en måde sige, at fremtiden er udsat . Det pointerede aftenens
foredragsholder Mette
Lundberg. som er specialkonsulent i Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling . I en diasunderstøttet
præsentation gennemgik hun, levende
og underholdende, en række hovedpunkter fra
bogen KONVERGENS i
nerværkssamfundet , som hun selv har
været med at skrive. Bogen
handler bl.a. om, at vi står overfor en
virkelighed, hvor nogle af informations-,
kommunikations- og medieteknologierne smelter
sammen - konvergerer. Netværkssamfundets visioner
bygger på fundamenter af infrastruktur,
tjenester, indhold og ikke mindst på IT-kompetente
borgere, der gør brug af informationsteknologiens
muligheder. Drivkræfterne er sammensat
af forbrugernes adfærd og efterspørgsel,
virksomhedernes strategier og forretningsmodeller,
samt den teknologiske udvikling indenfor
båndbredde, kompression og lagring. Mediebilledet er for tiden
under forandring fordi dagblade og tv-stationer er
blevet aktører på Internettet på linje med
portaler, søgemaskiner, nyhedstjenester,
internetmagasiner og web-tv stationer. Fusioner
mellem disse aktører kan skabe magtfulde
mediegiganter. Internettet bliver
løbende mere kommercielt, og mange af
Internettets gratisydelser vil overgå til pay per
view-princippet. Mette Lundberg
mener ikke, at vi borgere af den grund
pludselig ændrer adfærd og vaner. Trods
tilstedeværelsen af pc'er, Internet og andre
interaktive medier, vil familier fortsat
slappe af i et sofahjørne med de sædvanlige
énvejs TV-programmer, og borgerne overkommer
fortsat at omgås deres familie og venner. Mette Lundberg mener ikke,
at nye medier vil erstatter de
hidtidige, men at de vil blive anvendt
som supplerende kilder for selektiv
underholdning og information. Der var aftenen igennem ivrig
spørgelyst fra salen, ikke mindst fordi Mette
Lundberg til en hver tid stod parat med
velinformerede svar. Udover IT-klubbens egne
medlemmer deltog en lille snes gæster i
aftenes arrangement, bl.a. fra
venskabsklubben Holbæk
IT-klub . Tak til
Mette Lundberg for den spændende orientering, og
til vores medlem Erik Olsen som stod bag
foredragsaftenens initiativ og
formidling.
Klik og se
billedet i stort format
"Konvergens i
netværkssamfundet". Bogen
kan købes for 100 kr. ved henvendelse til Statens
Information, Nørre Farimagsgade 65, 1009 København
K. Tlf: 33379228. Desuden kan bogens 220 sider
læses online på nettet: www.kum.dk og www.fsk.dkHarmonikatræf og
videocam
05.02.02: Denne aften havde
Reersø
Harmonikaklub indbudt REERSØ
IT-KLUB til en hyggeaften, hvor vores meget aktive
medlem Erik Olsen viste digitale videooptagelser
optaget under sommerens store harmonikatræf på
Postgaarden. Godt et halvt hundrede mennesker var
mødt op, og nød at genoplevede sommertræffets
sociale og musikalske hæjdepunkter. Tak
til de festlige harmonikaklub og Erik
for det flotte initiativ.
Billedverdenen udfolder
sig
24.01.02: Aftenens flotte
fremmøde tyder på at klubbens lille kursus i
digital billedbehandling er faldet i god jord.
Under klubmeddelelser kunne formanden oplyse, at
vores chathytte inden længe får adgang til
et e-møderum med mange nye
faciliteter. Derefter tog vi på et lille besøg i
et offentligt voicechatroom under www.paltalk.com,
hvor alle gratis kan gå ind og øve sig i engelsk
konversation. Rummet hedder 'English practice room
for people around the world', og der er
altid en engelsklærer tilstede som ordstyrer.
Billedkurset bød i
aften på bl.a. masker, partiel retouchering og
arbejde i flere lag. For de af os der ikke
tidligere har 'leget' med at fjerne, eller
indsætte, objekter i billeder var det lidt
overraskende hvad der kan laves. "Hvordan skal man
herefter tro på hvad man ser på fotos?", blev der
spurgt. Og se nu der: "Er det ikke klubbens
egen Birte og ... Clinton?"
Et spring ind i den
digitale billedverden
10.01.02: Ved årets
første klubaften blev 20 fremmødte gamle og
nye medlemmer budt velkommen af formanden,
som også benyttede lejligheden til at orientere om
forestående fællesarrangementer med andre
foreninger. Ligeledes orienterede
Erik Olsen om klubbens planlagte
offentlige arrangement i Gørlevhallen
torsdag den 7. februar kl. 19.30, med Mette
Lundberg fra IT- og Forskningsministeriet som
foredragsholder. Mette Lundberg er medforfatter af
debatbogen "Konvergens i netværkssamfundet". Bogen
kan købes for 100 kr. ved henvendelse til Statens
Information, Nørre Farimagsgade 65, 1009 København
K. Tlf: 33379228. Desuden
kan bogens 220 sider læses på nettet: http://www.moga.dk/konvergens
Klubaftenens hovedaktivitet
var i øvrigt introduktion til det udmærkede
billedbehandlingsprogram ArcSoft Photo Impression
, som klubben vil bruge som reference til følgende
klubafteners træning i billedbehandling, og basis
for deltagelse i HP's billedskole. Klubben
opfordrer endvidere dens medlemmer til at deltage
i HP's billedkonkurrence, med mulighed for at
vinde præmier til en værdi af 20.000 kr.
Julefest 13.12.01: Klubben
holdt i aften sin juleafslutning med deltagelse af
medlemmer og venner. Takket være
kyndig planlægning og koordinering, udført af
vores program- og aktivitetsgruppe , kunne vi
kl. 18.00 sætte os til bord med tilhørende
overdådig og velkomponeret julebuffet. Buffet'en
var sammensat af lækkerier som det var
aftalt med de enkelte deltagerne at
medbringe. Til lejligheden
var der trykt en lille folder med gamle og
nye julesange.
Desuden oplevede vi improviseret
solooptræden af bl.a. Olivier og Nigel som opførte
sange på indfødt fransk og engelsk. Formand Erlings juletale
indeholdt et resume af 2001, som har været et
særdeles aktivt klubår. Ikke mindst for
fundrising-gruppen, som skaffede sponsorer til
klubbens multimedieudstyr. Erling takkede
medlemmerne for vedvarende støtte og engagement,
og udtrykte envidere ønsker om klubbens videre
fremgang, til gavn for medlemmerne og
det omgivende samfund.
|
|
 |
| | |
 |
| Præcisionsdesign,
dimensionskontrol og projektering
| |
 |
| 
AV-løsninger med indbygget
driftssikkerhed, fleksibilitet, uddannelse og
service.
| |
 |
| 
Mød dine kontakter
LIVE på skærmen! 58 85 71 12  | |
 |
| |