Kitface
Back
Home
   Menu

    REERSØ LOGO REERSØ LOGO REERSØ LOGO

Deutsch    English    French    Japanese

Reersø-hymnen     Reersø-minder     REERSØ FORUM

   
HALELØSE KATTE

  * TAILLESS CATS *

 Diese Seite gibt es auch in deutscher Sprache
 
"Rumper" og "stumper"
Der findes to arter af haleløse katte: de fuldstændig haleløse kaldes for rumper (engelsk: rumpies) og de med et kort stykke hale kaldes for stumper (engelsk:stumpies)

De haleløse katte er ret sjældne i Europa, bortset fra på øen Man, hvor de - ligesom på Reersø - er ret udbredte. De findes også i en vis udstrækning I Spanien og Portugal, hvor de i øvrigt spises, og regnes for en særlig delikatesse.
Bon appetite!

Jumping cat

... og det siges haleløse katte skulle være fordelagtige for varmeregningen. Fordi det tager kortere tid at åbne og lukke døren for dem!


Kro og kirke tegning

Og parat til hyrdetimer,
står den haleløse kat.
Kirkens klokke sagde kimer,
solen ned bag Kattegat.
Kroen blænder op for sine lys,
lokker os med dans og sang,
til de gamle valsetoner,
og harmonikaers klang.


Citat fra Reersø-hymnen. Tegning af Poul Holst.

Hvorfor trives
haleløse katte
bedst på Reersø?

Haleløse katte har foreløbig overlevet på Reersø i næsten 200 år.
De lærde skændes stadig om årsagen til, at de trives bedre på Reersø end andre steder.
Skyldes det "øens" særlige klima, vegetation eller befolkningsmentalitet?.
Eller er det simpelthen fordi Reersø tilbyder husly i en ægte uudflyttet landsby , ...den bedst bevarede i Danmark?
Kattene formodes at være kommet til Reersø fra Isle of Man i Det irske Hav, efter et skibsforlis i Storebælt.
De holder nu mest til i landsbyens gamle bindingsværksgårde og på de stille villaveje.
De haleløse katte er elsket af lokalbefolkningen, og de er en del af det særprægede miljø, som tiltrækker mange turister.

Manx rumpy
Når haleløse katte parrer sig, er afkommet skrøbeligt, og killingerne er ofte dødfødte. Parring med en longy (almindelig langhalet) kan iblandt afføde sunde haleløse killinger.



Klippet fra tidsskkriftet "Min Kat" Nr.4 1992. Tekst: Lilli Henriksen


Da Ina Nielsen for 20 år siden kom til Reersø, vrimlede det med haleløse katte.
I dag er bestanden faldet til en lille snes stykker. Indavl har sin del af skylden. Og nogle turister kan ikke dy sig for at stjæle en kat eller killing med hjem.
Hvad har I dog gjort ved kattens hale? Mange af de svenske, norske, tyske og såmænd også danske turister, der hvert år besøger Reersø, falder ind på den hyggelige gamle kro overfor kirken. Og hvis husets katte er hjemme, er der ingen tvivl om, at de straks bliver samtalens midtpunkt.
Har den fået klemt halen af i døren? Bliver katte kuperet i Danmark? bliver vi tit spurgt.
Når man så svarer, at de skam er født uden hale, ryster folk mistroisk på hovedet, fortæller kromutter, Ina Nielsen, der kom til den lille sjællandske halvø i Storebælt for 20 år siden. Dengang vrimlede det med haleløse katte på Reersø. I dag er der 15 måske 20 tilbage.
Reersø-kattene, som de stolt kaldes af de lokale 4-500 indbyggere på halvøen, adskiller sig nemlig ikke kun fra andre katte ved at mangle halen. De har også meget lange, kraftige bagben. som sætter dem i stand til at hoppe af sted i elegante, lange hare-hop. Det har altid været en gåde, hvorfor kattene på Reersø ser anderledes ud end andre katte. Det har de gjort i mands minde, og der har været spundet et væld af myter og sagn om deres oprindelse.Man siger, at kattene stammer fra et skib, som engang gik på grund her på Reersø.
Et af de gamle sagn fortæller, at der om bord på skibet var en gravid, haleløs kat, som havde lært af sin mor, at killinger skulle have bidt halen af. Men det er nok mere sandsynligt, at katten om bord var en gravid Manx-kat fra øen Man, mener Ina Nielsen. Hvorvidt Danmarks haleløse katte stammer fra Manx-katten, vil aldrig blive opklaret.
Ifølge den verdensberømte adfærdsforsker, Desmond Morris, skyldes den haleløse tilstand en arvelig defekt af tilmed alvorlig karakter. Katten mangler ikke blot halen, men får også en skæv ryg med færre og kortere hvirvler. Hvis to haleløse katte parrer sig, kommer der ikke nødvendigvis haleløse katte ud af det. I nogle tilfælde vil killingerne have mere eller mindre stumpede haler. Eller de kan også få lange haler. Eller de kan blive født så deforme, at de ikke er levedygtige.
I racekatte-avl har man bevidst arbejdet sig bort fra de arvelige defekter bl.a. ved at bruge stump-halede Manx-katte, og som race er Manx-katten sund nok på samme måde som f.eks. gravhunde, der jo har deres lange ryg på grund af en arvelig defekt.
Men her på øen, hvor de haleløse katte går frit omkring, har der været meget indavl. Her er mange deforme eller dødfødte unger. De haleløse katte her er heller ikke særlig robuste. De har sarte maver og får let kattesyge. Da vi sidst fik et kuld med seks killinger, døde de alle af kattesyge, fortæller Ina, der har været omgivet af haleløse katte, siden hun slog sig ned på halvøen. I årenes løb har jeg taget imod et utal af killinger med eller uden haler.
Jeg synes, de er nogle pragtfulde, spændende katte. De er mere reserverede end andre katte, og de knytter sig ikke til hvem som helst, siger hun, der fik interessen for de særprægede Reersø-katte fra sin svigermor, der ligefrem opdrættede og udstillede de sjældne dyr.
I dag er de haleløse katte på Reersø mere sjældne end nogensinde. Ikke kun på grund af indavl. Også fordi enkelte turister i tidens løb ikke har kunnet dy sig for at tage en levende souvenir med sig hjem. Også Ina Nielsen har mistet katte på den konto. En voksen kat, der er knyttet til et hjem og en familie, forsvinder ikke bare ud i den blå luft. Og da slet ikke en killing på seks uger, sådan som vi sidst har oplevet det. Den bliver ikke bare væk af sig selv, siger en trist og ærgerlig kromutter, der hver gang har kaldt og ledt på kryds og tværs af den lille halvø uden resultat.
Men Ina Nielsen har ikke tænkt sig blot at sidde med hænderne i skødet og se de fascinerende Reersø-katte forsvinde. Skruppelløse kattetyve kan hun ikke gøre noget ved. Men hun kan gøre noget for at hjælpe den slunkne bestand af haleløse katte på halvøen. Inden næste killinge-sæson regner jeg med at have fået to haleløse hankatte hertil. Den ene er en tidligere Reersø-kat, der i øjeblikket bor hos en ældre dame på Sjælland. Den anden er en ægte Manx-kat fra Man, som en bekendt fra øen har lovet at tage med hjem til mig. Så det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det. Forhåbentlig en masse dejlige, haleløse killinger!
Ina Nielsen smiler, da hendes Fuzzy, der er meget adræt trods sin manglende hale, i det samme kommer hoppende ned fra stråtaget og spankulerer ind over brolægningen i kroens gård. Den er tydeligvis på vagt. Det samme er dens store killing, Kitty. Heldigvis. Vi skulle ikke gerne have stjålet vores sidste to katte også, siger hun, der nægter at holde dem bag lås og slå. De skal have lov at gå frit, sådan som de haleløse Reersø-katte har gjort det i generationer.


Forrige side     Næste side


Hi! My name is Bisse - an 8 month old tailless kitten. My mistress,
Birte, found me a cold November night. That night I cried a lot because
I run away from my mother, and I could not find back to her.
Since then I stayed by Birte and Erling here in Reersø.
They are alright people - although too much of computer and
Internet freaks, to my test anyway. Most of the time I'm behaving as
nasty and silly as possible. By doing so, I obtain some extra
attention and care. When I become too nasty my mistress threaten,
to throw me outside the door. But then I just start behaving like a
nice spinning and affectionate cat - just for a while.
These days I am crazy about all the Christmas decor, which my
mistress hang up in the house.
It is just excellent toys for me - all of it!


 

YES! Tailless cats do save energy !!!
It takes shorter time
to open and shut the doors for them ...

  Tailless cats have been living on Reersoe for about 200 years. They are supposed to originate from the Isle of Man, and the first tailless cats have possibly been rescued from a shipwreck.
MENU IN ENGLISH


Previous page     Next page

  © COPYRIGHT ERLING NIELSEN DK-4281 REERSØ DENMARK.
WEB-DESIGN BY ERLING NIELSEN online@reersoe.dk