Reersø-træet
... det særprægede og flotte træ, som flere af kunstnerne på Reersø
har brugt 3 år på at omdanne til en spændende skulptur
med den nordiske mytologi som tema.

















Fotos: Hanne Christensen, Erik Olsen og Christian Munthe Fog
Tegning: Helle Kjærulff 



Guderne boede i Asgård. Her voksede et kæmpestort og helligt træ Yggdrasi.
Det havde 3 rødder. Den ene gik ned i den kolde kilde Hvergelmer. Her boede dragen Nidhøg, som forsøgte at gnave roden over.
Den anden gik ned i Mimers brønd . Hvis man drak af Mimers brønd blev man rimelig klog og fremsynet.
Den tredje gik ned i Urds brønd. Her boede 3 norner Urd, Verdande og Skuld. De afgjorde alle levende væseners skæbne.
Urd spandt livstråden. Verdande snoede den til forskelligt gemyt, og Skuld klippede den over.
I træets top sad den hvide hane Gyldenkam og galede. I nærheden sad en galsindet Ørn, der altid jagede et egern Ratatask ned ad stammen til Nidhøg, der til gengæld jog den op igen.
Hjorten Eiktyrner gik rundt i træet og åd bladene.

Odin
Øverste gud - har kun et øje, idet han har givet det andet til Mimers brønd for at opnå visdom ud over alle grænser. Ejede et spyd Gungner, der kune trænge igennem alt.
Han havde 2 ravne Hugin og Munin, der hver dag blev sendt ud i verden for se, hvad der skete. Han havde en 8 benet hest Sleipner, som kunne bringe ham hvorhen i verden, han ønskede.
Hans gris Særimner blev kogt og spist hver aften, men næste morgen var den frisk igen.

Tor
Krigsgud boede i verdens første højhus Bilskirner på 540 etager. Hans vogn blev trukket af 2 geder Tandgnost og Tandgrisner. Der var torden og lynild, når han kørte hen over himlen. Hans hammer Mjølner ramte altid og fløj tilbage igen. Den var hellig og havde samme betydning for folk, som kristendommens kors.


Naboen og ejeren Klaus Sell har givet projektet sin velsignelse , og har sørget for at træet er blevet skåret ned i passende højde.Lars Pedersen og Flemming Kjærulff har begået et naturstillads og løjerne har kunnet begynde.

På nuværende tidspunkt (aug 2001 ) er der gang i Odin ved hjælp af maleren Birthe Maltha Petersen også kaldet Bibber. Ved siden af Odin lader hun en Jætte komme til syne. Stig Petersen som hun bor med, bruger hun også til det grove.
Øverst i træet skal Midgårdsormen tone frem ved Helle Kjærulff , som også bruger tid på en ørn.
Mellem ørnen og Odin er designer Bettina Hedlund-White i gang med Freja, som ovennævnte Stig også har et godt øje til.
Bettinas mor Lis snitter ifølge rygter et kvindhoved under Odin.

På den anden side af Odin begynder Thor at tone frem ved hjælp af keramiker Jette Egelund .
Under Odin er møbelhåndværker Jan Wahlberg i gang med sin version (det onde og det gode) af dragen der gnaver i træets ene rod.

Ved den anden rod har Flemming Kjærulff fundet frem til Mimer med brønden. Drik og bliv vis. Ved den tredje rod er kunstneren Raggen Nielsen i gang med de tre norner.

Arbejdet foregår fortrinsvis fredage om eftermidagen under hyggelige former.
Det er ikke fast arbejde, så adskillige dukker op og giver en hånd med, bl.a. ses pottemager Hanne Christensen og Olivier med kamera og stemmejern.
Jamen hvad mere kan jeg sige ?
Træet er hårdt og vi hygger os stadig.

Flemming Kjærulff




Kort om den nordiske mytologi:
I begyndelsen var der ingenting ----
Og dog! Der var et kæmpehul, der hed Ginungagabet.
På den ene side af hullet lå Nifelheim med is og kulde.
På den anden side lå Muspelheim med lys og varme.

Fra Nifelheim bredte der sig is og rimtåge og fra Muspelheim flød der ild og lava.
Da de to strømme mødtes sydede og kogte det helt vildt, og heraf opstod jætten Ymer.
Han svedte bravt og fra hans sved opstod rimtusser og jætter.
I samme heksekedel opstod koen Audhumla. Heldigt nok, for så havde ymer mælk at drikke.
Koen gik rundt og slikkede på sten. En af stenene blev p.g.a. alt det slikkeri til en mand. Denne mands søn giftede sig med en jætte og fik 3 sønner: Odin, Vile og Ve. Det er de første aser og jætterne blev deres fjender, selv om deres mor var en jætte.
Det kom til et vældigt slag og Ymer og en masse jætter blev dræbt. Efter drabet slæbte Odin, Vile og Ve Ymers krop ud i Ginungagabet. Blodet blev til have og floder. Hans knogler blev til bjerge. Kraniet blev til himlen og kroppen blev til resten af verden.

Jætternes land Jotunheim lå ved vandet. De fleste var grimme og hæslige, og deres største ønske var at besejre guderne og tage magten.

Dværgene, der var dygtige håndværkere, blev skabt af de maddiker der gik i gang med Ymers døde krop.

Guderne snittede engang nogle figurer i træ og Odin pustede liv i dem. Det er de første mennesker og de hed Ask og Embla. Menneskenes land hed Midgård, der var en mur rundt om, bygget af Ymers øjenbryn. Fra Midgård til Asgård er der en regnbue Bifrost.

Freja
Elskoven og kærlighedens gudinde og utrolig smuk. Alle mænd drømmer om hende. Hun blev gift med Od, som aldrig er set siden sin bryllupsnat.
Hun skal have halvdelen af de faldne krigere, der skal til Valhal.

Heimdal
Klog og vogter af Bifrost, regnbuen . Kan høre græsset gro og ulden vokse. Har et horn Gjallarhornet, som han blæser i når der opstår fare. F.eks. Ragnarok

Loke
Halvt gud , halvt jætte - drillepind og uromager. Havde 3 børn med jættekvinder: Fenrisulven, Midgårdsormen og Hel.
Guderne frygtede disse uhyrer, idet det var blevet spået (Vølvens spådom) at de ville medvirke til at hele verden ville gå under (Ragnarok ).

Fenrisulven
blev bundet med en lænke Gleipner lavet af bjergets rødder, kvindeskæg, fuglespyt, fiskeånde og kattetrin

Hel
blev sendt til dødsriget Niflheim, hvor der koldt og trist. Hun er ligbleg med blålig hud. Hendes bord hedder hunger og hendes kniv sult.

Midgårdsormen
blev kastet i havet, og voksede sig så stor, at den nåede rundt om hele verden og bed sig selv i halen.

Ragnarok
fra vølvens spådom:
"Først skal der komme 3 slemme år, menneskene slås mod hverandre og kulden bliver hård og ingen somre (Fimbulvinter).
Så begynder jorden at ryste, bjerge og klipper styrter sammen og skovene rykkes op med rode.
Fenrisulven slider sig løs af sit reb, Midgårdsormen slipper sit tag i sin hale og vælter op af havet. Guderne kæmper mod dem, men næsten alle går under og dør. Hele verden bliver et stort kaos. Når Heimdal til sidst blæser i Gjallarhornet og asken Yggdrasi ryster og dirrer, da vil verden gå under".

To Mennesker Liv og Livtrase gemmer sig dog i Yggdrasils grene og undslipper den store ødelæggelse.
Se det er dem, vi nedstammer fra.

Fjlemminhg

NB: Enkelte guder og  jætter overlevede Ragnarok, men deres tid, som herskere er endegyldigt forbi ...måske!

......

Fra en betragter!

Som Thor med hammeren og Vølund Smed svingede
Bibber hammer og mejsel, så sprang træ-spåner og gnister til alle 4 verdenshjørner.
Muspelheims varme og Nifelheims kulde, var intet hinder for den brage Skjold Mø med ønske om at forme i den gamle elm.
Uden frygt bragte hun det ene væsen efter det andet frem i dagens lys.
Som styret af trolddoms-kraft fik den brave næve råstyrke.

Alle som ønskede det kunne se og høre hvordan Odin, Thor, Freja, Hel, Fenrisulven og et mangefold af jætter voksede frem fra det gamle træs mangeårige lag, - som om de altid havde ligget på lur under barken.
Aldrig har jeg set en så proper næve, lokke mytehistoriens væsen og ånd ud af noget materiale.
I blæst og sne og i sommerens varmeste dage hamrede Bibber videre.
Som en Viking værdig, fortsatte denne Mø til redskaberne kunne hvile.
Det stolte træ er genopstået, de døde grenes raslen er erstattet med et vingesus af historisk ånd.

Års ihærdigt arbejde har givet et fantastisk resultat.

Jætter, Rimturser og Aser takker dig.

Hilsen en betragter














 


Denne side er en del af Reersø's hjemmeside: REERSØ ONLINE
Website sponsored by CYBERLING - www.cyberling.dk