Reersø Online optager gerne spændende beretninger og rejsebeskrivelser
fra personer med relationer til Reersø.  Skriv til demderude@reersoe.dk

Sysse, Edmonton, Canada. 13. januar 2007
Hilsen fra Canada (i Reersø Forum)

Jeg har lige hørt om vandstanden på Reersø, så jeg måtte jo ind og kikke.
Vejret er vel tosset i hele verden. Har endelig fået sne her..2 måneder bagefter. Men nu har vi sne op til ....hm . her.
Glædelig nytår til Reersø fra Canada

Villanova, Spanien den 26. marts 2006
Nu vender 'Globussen' næsen hjem mod Reersø
Rejsebrev fra sydeuropa fra Ulla og Jørgen i Globussen (fortsat)

"Om en uge begynder vi turen mod nord. Så i kan godt fjerne sneen. Her springer alt ud i de flotteste grønne farver!"

Hej Reersø !!! Et lille glimt fra Spanien....    Som i ser på billederne, går det lystigt til her i camping Villanova  lige syd for Barcelona . Vi har godt vejr, grundet en bjergkæde der hedder Garaf bjergene, som laver en hestesko rundt om området og værner for kulden, som også har hærget i Spanien helt ned til Almaria i syd med sne og storm.     Vi har haft +5 grader om natten men +18 om dagen fint fint. Der er blevet arrangeret ture til tibetansk kloster med rundvisning og tilhørende økologisk vegetabilsk middag . Det var meget dejligt mad og disse mennesker udstrålede en utrolig ro og fred som vi forhastede nordboer kunne lære meget af, ingen brok og misundelse bare venligt  og kærligt samvær.     Anker og Borghild fra Kalundborg kom med fly og lejede en hytte på pladsen. De får samme Rabat som vi når vi bestiller hytten. Anker lejede en guitar i byen og så gik det løs med fælles spisning og fællessang.     Nu har vi, efter 2 måneder, startet bussen og er kørt til vores by i Peyriac de mer i Frankrig. Her hvor vi holder i byen har vi lige spist hos den lokale vinbonde. Hans kone kommer  oprindelig fra Spanien så menuen stod på Paellia ost og egne grøntsager. Han dyrker nemlig også økologiske. Nam, nam! Hans barnebarn på 13 år har haft engelsk i to år i skolen, så hun er tolk Vidunderlige vine og coniak til kaffen     . Om en uge begynder vi turen mod nord så i kan godt fjerne sneen. Her springer alt ud i de flotteste grønne farver Mange kærlige hilsner til jer alle på Reersø og på gensyn! Ulla Jørgen og Sofie i Globussen

Reersø Online optager gerne beretninger og rejsebeskrivelser fra personer med relationer til Reersø. Skriv til online@reersoe.dk 

Efter en tur gennem Tyskland 30 december, med to sneplove foran ca. 100 km,  er vi nu nået frem til Spanien

Hej Reersø !!!
En lille hilsen fra solens land. Efter en tur gennem Tyskland med to sneplove foran ca 100 km, 30 december, er vi nu nået frem til Spanien. De kørte med ca. 45 km i timen, men det var bedre end at blive i Putgarden, selvom der er billigt at handle sprut.
Nytår holdt vi i Walsrothe Fogelpark, hvor en god ven sluttede sig til os og vi hyggede os med dejlig mad og vin. Efter to overnatninger på turen gennem Frankrig landede vi i vores lille paradis Peyriac de mer 10 km syd for Narbone. Her blev vi en uge og hyggede os med vore venner i byen, franskmænd svenskere englændere, og den vidunderlige cafe hvor vi spiser fantastisk lokalt mad med de dejligste vine. Vi kan slet ikke forstå at det ikke koster det halve af i DK. Fra peyriac de mer er der kun 250 km til vores perle af en campingplads lige 40 km syd for Barselona Vilanova Camping i Vilanova le geltru. Her er vi ca 50 danskere og 20 svenskere +10 nordmænd, hollændere,  tyskere og englændere der holder vinter he.
Om dagen er der ca 18 grader men om natten 5 grader men der sover vi ind i mellem bygerne af skøn mad og vin. I området er der mange skønne bjergbyer med små restauranter hvor du spiser 3 retter med vin til ca. 70 kr. pr person det passer til den danske pension.
På pladsen er der også indendørs swimmingpool, varmt boblebad, sauna og dampbad med mynte duft, not ions afdeling med alle faciliteter
Vi pensionister kan benytte denne plads med rabat hvis vi er her i over 2 måneder for ca. 50 kr i døgnet inklusiv strøm . Hvis vi som vi gør går en tur i bjerget kan vi følge sporene af vildsvin som endevender jorden, men de er så sky gudskelov så vi ser dem ikke. men Sofie har færden af dem.
Byen Vilanova har 50.000 indbyggere og skønne promenader langs stranden og et dejligt folkeliv. Kl. 7 om aftenen er alle mand af huse og der et leben ved Cafeerne med mere, og gaderne er fyldt med folkeliv .I tirsdags var det helligdag alle dyr blev velsignet i kirken og hele eftermiddagen var der optog af hesteryttere og vogne. Nogle vogne var forspændt med op til ni heste på en række æselkærre med alle slags grøntsager, vin og øltønder.
  På mandag kommer Anker og Borghild og skal bo i 17 dage i en hytte her på pladsen - så bliver der musik. Dde kommer jo fra Jyderup Harmonika Klub, så det bliver sjovt. Der er allerede tre musikanter på pladsen. 
Mange knus til alle de dejlige Venner på Reersø. På gensyn når vi tager foråret med til jer!
Sofie, Ulla og Jørgen Jarl i GLOBUSSEN

Reersø Online optager gerne beretninger og rejsebeskrivelser fra personer med relationer til Reersø. Skriv til online@reersoe.dk 

Sydirak den 29. juli 2003

Fra Reersø til Helvede

I dag har vi sandstorm. Himlen er helt grå, og solen er reduceret til en lyserød plamage. Støvet trænger ind alle vegne, og man kan ikke gå udenfor. Man er helt sort, og ens lunger bliver fyldt med støv. Kort sagt: det er tid for at skrive en mail. Men en god ting er der dog ved denne storm. Temperaturen er faldet til 50 i stedet for de sædvanlige 60. Solen er selvfølgelig heller ikke så stærk.

Først må jeg lige præsenterer vores område. Vi befinder os i det sydlige Irak, i floddeltaet hvor de to floder mødes. I årtusinder har mennesker levet i denne kæmpe oase midt i ørkenen. Man har levet af fiskeri og dadelpalmer på de mange små øer, der lå rundt i dette store sumpområde. I næsten 8000 år har der levet højtstående civilisationer her. Det første skriftsprog opstod her. Men efter det mislykkede oprør mod Saddam efter den første golfkrig, blev området drænet som straf. De lokale marsk arabere blev fordrevet eller slået ihjel. Det enorme fugleliv forsvandt. Nu er her kun en gold flad støvørken, hvor det blæser konstant efter kl. 9 om morgen. Området er gennemskåret af en masse kanaler, klar til at fange bare den mindste smule regn og sende det ud til havet. Dette er en økologisk katastrofe af enormt omfang. Mit håb er, at man en dag vil dække kanalerne til, så vandet vil kunne stige, og fuglelivet vende tilbage. Dette har dog lange udsigter.

Situationen i området er stille og rolig. Under krigen befriede de lokale dem selv fra tyrannerne fra Baghdad. Hernede er de shiamuslimske. Nordpå er de sunnier. Sunnierne har siddet på magten, selvom de er i mindretal og holdt flertallet nede med en ufattelig brutalitet. De lokale er glade for os, og overalt, hvor man kommer hen, står børnene med tommeltotten i vejret og råber ”good”. Men det store problem er alle røverne. Nogle er tvunget til at stjæle, fordi de er fattige. Men de fleste er store røverbander, der overfalder konvojer med nødhjælp eller røver enkelt personer om natten.

De lokale er frustrerede over omfanget af røverierne, så de har fået os til at sætte flere soldater på gaden. Det har bevirket, at vi har måttet sætte alt mandskab ud på patrulje. Også vagtmandskabet. Derfor har vi nu vagter hele tiden, i stedet for at lave alle de ting, vi normalt skulle. Eksempelvis kan mekanikerne ikke reparerer køretøjer, da der simpelthen ikke er mandskab, der kan arbejde. Sådan er det hele vejen igennem. Det hele står stille.

De ingeniører, der bygger lejren, er blevet skåret ned fra 80 til 50, da man skulle spare. Men de skal være færdig til den samme tid. De er frustrerede. Hele vores styrke blev kraftig reduceret, kort før vi skulle af sted. Alt er forsinket. Det hele bærer præg af, at det er levebrødspolitikere, der har siddet og bestemt på et kontor langt væk. Og nu er vi ved at løbe tør for mad. Alt er kaos. Skibet ligger ud for Umm Quasar og kan ikke lægge til. Der er for mange skibe til den i forvejen lille havn. Men vi flytter fra vores telte over i container huse i weekenden. Det er da et lyspunkt. Så er vi fri for museplagen.

Vi passer på ca. 80 km af den iranske grænse. Under krigen gik iranerne 5 km over grænsen og besatte et 50 km langt stykke. Hver gang vi har haft en delegation ude for at snakke med dem, har de virket truende og afvisende. Sidst havde trukket tunge våben frem. Grænsen er kun 30 km fra vores lejr. US Rangers har rigget broerne, så de kan komme os til undsætning. I weekenden kom en fortrop af amerikanske specialenheder til lejren. De skal forberede den forestående invasion i Iran. Alt er parat til den næste krig. Så vi har forberedt os på jul i Teheran. Men i går trak iranerne sig tilbage til deres del af grænsen. Presset blev for stort for dem. I øjeblikket har vi enheder ude ved grænse, for at kontrollerer om det er rigtigt.

Men iranerne har sendt spioner herover for at starte en islamisk revolution. De prøver at købe de lokale ved at give dem penge. Men de fleste kan se, hvad der er sket der ovre og ønsker ikke et nyt voldsommere regime. De er endnu værre end Saddam. Men ellers behersker vi de to store byer. Vi passer på 4 vandpumpestationer og 3 olieinstallationer. Hvis vi vender ryggen til, stjæler de lokal det hele. Vi prøver at få det lokale politi til at fungerer, men så snart vores MP’er vende ryggen til render de lokale betjente hjem. Vi er nødt til at være synlige, men vi er alt for få. Vi har brug for 200 mand mere.

Om natten piller lokale røvere el kabler ned for at sælge kobberet til Iran. Det er vi og så nødt til at kikke efter. Spejderne er i ildkamp næsten hver nat. Flere lokale røvere er enten dræbt eller såret i skyderierne. Det er et spørgsmål om tid, før der er danske faldne. Men de lokale er trygge ved os. Det er altid et plus.

Mit arbejde består i at være EOD mand. Jeg samler efterladt ammunition sammen og sprænger det. Vi er ved at samle sammen til en 10 tons sprængning. Men det er svært med alle de vagter og andet arbejde vi har. Hele tiden skal man lave noget andet, end det man er her for. Vi samler fortrinsvis ting, som de lokale ved en givet aktion imod os kunne finde på at bruge.

Vi har en del plager. Om natten er her oceaner af bittesmå malaria myg og kæmpe skorpioner og edderkopper. Om dagen er der sandfluer, der overfører sygdomme.

Men det værste er støvet!

Men i det store hele er jeg glad for at være her. Hvornår jeg kommer hjem, ved jeg ikke. Måske oktober, måske februar.

Morten

Morten hjalp i forsommeren 2003 med til at lave nyt fundament under Havnegrillen på Reersø. Fornylig sendte Danmark Morten i krig i Irak. Mortens beretning er videresendt til Reersø Online af Peter Søgaard, Skansevej, Reersø.  

Mozambique et aflangt land, der strækker sig over et areal ca. 20 gange så stort som Danmark, og trods et befolkningstal på 17 millioner bor der kun 350 læger, hvoraf 50 er udlændinge.
Til sammenligning bor der i Danmark ca. 12.000 læger, og samfundet og sundhedssystemet bærer stadig præg af en grusom borgerkrig der varede 17 år, som sluttede for 10 år siden!
Læs mere
...................................................................

Reersø Online optager gerne beretninger og rejsebeskrivelser fra personer med relationer til Reersø. Skriv til online@reersoe.dk