| |
BESKRIVELSE AF PROJEKTET "FRA GRAVLUND TIL
GATES"
1. PROJEKTETS HJEMSTED
Reersø IT-klub
Reersø, 4281 Gørlev
E-mail: itklub@reersoe.dk
Hjemmeside: www.reersoe.dk/itklub.html
Formand: Erling Nielsen, Reersø
Telefon: 58 85 71 12 58 85 50 22
Postadresse: Havnevej 4, Reersø, 4281 Gørlev
Hjemkommune: Gørlev, Vestsjælland
2. PROJEKTETS TITEL
"Fra Gravlund til Gates"
3. PROJEKTETS IDÉ
Efter et utraditionelt koncept, at indføje IT som et stimulerende
element i lokalområdets traditionelle folkeliv, på en sådan måde,
at lokalområdets værdier, i form af egenartet kultur, og sociale
samvær ikke går tabt, men derimod tilføres nye dimensioner, nyt liv og
vækst. Endvidere, ved anvendelse af dette koncept,
at stimulere borgernes interesse og forudsætninger for udnyttelse af
informationssamfundets muligheder i fritid og arbejde.
4. PROJEKTBESKRIVELSE
Projektet vedrører etablering af faciliteter, som understøtter områdets borgere, og andre
interessenter i brug af moderne informationsteknologi.
Aktiviteterne skal omfatte Internet-baserede præsentationer, videokonferencer,
edutainment-arrangementer, lyd og billedpræsentationer
Aktiviteterne skal omfatte bl.a. brugertræning i anvendelse af IT-udstyr, samt IT-understøttede
sociale/kulturelle arrangementer.
Aktiviteterne understøttes af computere, videoudstyr, multimedie digitalprojektor,
storskærm/filmlærred, lydanlæg og tilhørende software
NB: Projektet skal ikke forveksles med en netcafé el. lign.
(1) Projektets fysiske rammer har
karakter af et IT-udstyret
mobilt auditorium, hvor
grupper/forsamlinger supplerer traditionelle aktiviteter med udnyttelse af
nye muligheder som er opstået med digitale multimedier, herunder mulighed for
real-time/online tekst/lyd/video-kommunikation med andre grupper, over
Internettet.
(2) Projektet baserer sig på at være et lærerigt supplement til deltagernes
brug af computere og Internet i private hjem, på uddannelsesinstitutioner og
på arbejdspladser.
(3) Indsatsområderne er primært oplysningsvirksomhed og træning
i udnyttelse af nye muligheder i informationssamfundet. Endvidere,
at medvirke i IT-baseret (online) samarbejde med andre klubber og organisationer
, uden geografisk
begrænsning.
5. PROJEKTETS BAGGRUND
Projektet ”Fra Gravlund til Gates” er en udbygning af Reersø IT-klubs
hidtidige initiativer. Klubben har siden marts 1999 gennemført en række
lokale arrangementer, herunder:
(1) ugentlige arrangementer vedrørende computere, Internet og
varetagelse af Internet-installation i Reersø-huset (Forsamlingshus) formidling af
(2) IT-relateret tekst og billeder til halvøens lokale webportal, www.reersoe.dk , samt
web-design og redigering af klubbens hjemmeside Internet-baserede
online-konferencer med inviterede gæster, i klubbens eget chatroom.
(3) forberedelse, koordinering og fremstilling af Powerpoint-præsentationen "Reersø før og nu".
(4) tilrettelæggelse og varetagelse af computercafé under Gørlev Kulturnat 2000
Reersø IT-klub blev etableret 11. februar 1999. Klubben har pr. marts 2001 godt 30 aktive
medlemmer. Klubben har været tilbageholdende med tilgang af nye medlemmer på
grund af manglende adgang til udstyr som understøtter deltagelse af større
forsamlinger. Med henblik på klubbens videre vækst og udvikling af
IT-baserede aktiviteter i lokalområdet har Reersø IT-klub forberedt projektet
”Fra Gravlund til Gates”.
(5)Projektets navn ”Fra
Gravlund til Gates” er valgt med en tanke til forfatter, folklorist og
iværksætter Thorkild Gravlund (1878-1939, som på mange måder inspirerede
lokalområdets beboere til tiltag, som på hans tid var storstilede og
fremsynede for et samfund i et geografisk udkantsområde
(6)Projektet er en
udvidelse af igangværende frivilligt ulønnet foreningsarbejde i
lokalsamfundet
6. PROJEKTETS FORMÅL
Formålet er,
(1) at tilvejebringe
faciliteter til arrangementer som understøtter borgernes interesser og
muligheder i informationssamfundet. Specielt
(2) at fremme oplysning, kompetence, erhvervsudvikling og indholdsrig social adspredelse i lokalsamfundet.
Desuden,
(3) at opnå erfaring i
brug af IT som alsidigt kommunikations- og udtryksmiddel, samt
(4) at formidle viden- og
erfaringsgrundlag til belysning af, hvorledes IT-anvendelsen præger
(sam)arbejdsformer og kommunikationsfællesskaber.
7. PROJEKTETS AKTIVITETER
Aktiviteternes spændvidde er
(1) IT-faglige og
folkelige arrangementer med avanceret
multimedie-understøttelse. Herunder:
(2) Foredrag, musisk
optræden, forevisning af film/video.
(3) Introduktioner til
selvstudier i private hjem og i grupper
8. PROJEKTETS DELTAGERE OG RÆKKEVIDDE
Projektet ledes af
Reersø IT-klub, og gennemføres i samarbejde med bl.a. Reersø Beboerforening,
Reersø Børneklub, Reersø Museumsforening og Reersø Harmonikaklub, dvs. er et
bredt udsnit af lokalområdets borgere, såvel voksne som børn.
Projektet har
inviteret virksomheder og organisationer til at medvirke som sponsorer, og
som gæster under projektets arrangementer.
Gæster fra hele verden er velkomne i IT-klubbens chathytte på
Internettet, hvortil der er adgang
gennem hjemmesiden
www.reersoe.dk/itklub.html
Projektets utraditionelle og visionære tiltag forventes at virke
som inspiration for andre lokalsamfund.
9. PROJEKTETS TIDSPLAN
Projektet iværksættes i løbet af 2. kvartal 2001, forudsat at
fornødent tilskud til
finansiering tilvejebringes
Projektets 1. fase
gennemføres over en periode på ca. 1 år
10. PROJEKTETS ØKONOMI
(1) Budgettet for gennemførelse af projektets første 1-årige fase
beløber sig til ca. kr. 100.000.
Beløbet anvendes til indkøb af hard- og software, herunder computere,
videoudstyr, digital multimdieprojektor, storskærm/filmlærred og
lydanlæg.
(2) Projektets 1. fase gennemføres med frivillig ulønnet arbejdskraft,
og lokaler som stilles gratis til rådighed af private, virksomheder,
og af Gørlev Kommune.
(3) Projektet har pr. 12 marts 2001 fået bevilget et tilskud på
kr. 40.000 fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje, til
anvendelse indenfor 12 måneder.
(4) For at skaffe resterende fornødne midler retter Reersø IT-klub
- i løbet af foråret 2001 - henvendelse til andre fonde, samt
til virksomheder og private med henblik på sponsor-aftaler og
støttemedlemskab.
| |
|
 |
| | |
 |
| Præcisionsdesign, dimensionskontrol og projektering | |
 |
| 
| Indhent tilbud
på hjemmesider og webreklame! | |
 |
| |