HOME - MENU      REERSØ-IT-KLUB     LiveNet Reersø     
 
 

REERSØ FORUM  LOGO 

Voicechat        

 Find indgangen til vores voice-chatroom her!
  (Udlånt af CYBERLING)

 
Mailadresser på denne side får tilføjet * efter @'et. 
Adresserne virker derfor kun når * fjernes. 


Reersoe kitface 
Livenet Reersø
 

NB: Klik her til   hjemmesidens nye OPSLAGSTAVLE
DEBATFORUM
GÆSTEBOG!


Opslagstavle til kommentarer, spørgsmål og debat

Noget på hjerte?
REERSØ FORUM er en service for alle med interesse for Reersø.
Her er du f.eks. velkommen med idéer, ris eller ros til hjemmesiden, eller til Reersø i almindelighed .
"Har du noget du mangler?"
Skriv også hvis der er noget, eller nogen du søger.
Eller hvis du har noget du gerne vil bytte, købe eller sælge.
Hvis du ikke selv har Internet, men alligevel gerne vil have en besked vist her på REERSØ FORUM kan du blot ringe beskeden til webmasteren på tlf. 5885 7112. Så skriver han beskeden ind for dig.
Det er Det er GRATIS at skrive i Reersø Opslagstavle og Gæstebog.
"Vi er jo så flinke herude på Reersø !" Klik her og skriv.
 

03-08-2004
Da jeg desværre står og skal af med min kat, forsøger jeg nu om han kan få lov til at fortsætte sit dejlige liv på Reersø. Jeg kan oplyse at han er en skøn kast. hankat (med hale) på ca. 6 år. Nyder at have det frie katteliv, men ynder samtidig også at der er mulighed for at han kan komme ind i varmen og blive nusset, når han har lyst. Skulle der være en på Reersø som har lyst til at tage sig kærligt af ham, så ville jeg blive lykkelig...:)) Louis som han hedder er meget kælen, vant til andre katte, hunde og børn. Jeg håber meget at der er en som står og har overskud til ham.....
Hilsen fra Mette. Træffes på 28848056.
<SAR@*telia.dk>


02-08-2004
Tak til ÅBEN Ø.
En for mig, og mange mange andre folk en smuk og stor oplevelse. At gå rundt i sin egen kommune og opleve samt at mærke den store venlighed og glæde Reersø-beboerne har ved at vise deres flotte arbejde frem. At betragte træet er en af de fine oplevelser, det forandrer sig når man ser det fra forskellige vinkler. At det åbenbart ikke er færdigt er for mig kun en ekstra charme.
Tak for en fin dag på Reersø.
Inge Berg Hansen Gørlev
<ibh@*dawc.dk>

18-07-2004
ÅBEN Ø - LIVE!
Til de der ikke har mulighed for selv at komme tilstede til ÅBEN Ø laver vi direkte videotransmission (webcast) over nettet. Det foregår via dette link: http://www.reersoe.dk/k2004/webcast.html  Alle er velkomne online. Det er gratis at logge på, og man vælger selv om man vil deltage anonymt, eller med sit rigtige navn. Man behøver ikke at opgive sin mailadresse eller andet personligt for at være med.  Mvh Erling Nielsen.
<online@*reersoe.dk>

18-07-2004
Den flotte ÅBEN Ø plakat 2004, som p.t. hænger rundt omkring, kan nu købes for kr. 30,- Plakaten fra 2003 ER UDSOLGT. Dette års plakat er igen designet af Bibber Malta med Henny Bjerregaards fotos. Plakaten kan købes i HAVMÅGEN, Strandvejen 23.
På kulturgruppens vegne,
Jette Hansen (med den flotte titel: "plakatdistributør")
<havmaagen@*mail.dk>

15-07-2004
ÅBEN Ø bliver i høj grad også MUSIK.
Husk at overvære Åben Ø på Reersø 31. juli til 1. august.
I år bliver der masser af levende sang og musik rundt omkring på øen. Se det 2-dages musikprogram her.
Arr.: Kulturgruppen Reersø.

<action@*reersoe.dk>

13-07-2004
Jag skall besöka Reersö i augusti och undrar om det finns Turistbrochyrer ni kan skicka till:
Jöran Porath Nygatan 50 B 73230 Arboga Sverige
<joran.porath@*telia.com>

07-07-2004
Aftensang i Reersø Kirke.
Onsdag den 14. juli kl. 19.30. Sognepræst Else Marie Dybdahl. Efter aftensang er alle velkomne til fællessang og en kop kaffe i Reersø-huset.
Arr.: Reersø Menighedsråd.

<action@*reersoe.dk>

06-07-2004
Ifølge ophængte plakater er der Kræmmermarked og HAVNEFEST på Reersø kommende weekend, 9 - 10. juli. Forlystelser og øltelt. Levende musik, stripshow, gratis sildebord, børneunderholdning, festfyrværkeri m.m. Fri entre alle dage.
<action@*reersoe.dk>

20-06-2004
Maj Brit, værtinde på Postgaarden, indbyder igen i år til stort Sankt Hans bål med bålsange til levende musikledsagelse. Kaffe og andre forfriskninger kan købes på pladsen. Se billeder her af et tidligere bålarrangement på Postgårdens eng.
Mvh <action@*reersoe.dk>

15-06-2004
Kulturgruppen har nu arrangeret et væld af aktiviteter under ÅBEN Ø 2004. Se det storslåede PROGRAM her!
Mvh <action@*reersoe.dk>

09-06-2004
Hello Jan Kersten in Holland. You are most welcome to make a link to www.reersoe.dk in your selected websites from Europe.
Greetings from Reersø, Denmark.
Erling Nielsen<webmaster@*reersoe.dk>

08-06-2004
I found your site when looking for information about Denmark. Very nice and informative. I made a link from my website, so everyone can enjoy it. When placing this link is a problem, please let me know and I will remove it from my site. You can find my webiste at: http://jkersten.topcities.com
Greetings from Holland
Jan Kersten<j.kersten21@*chello.nl>

03-06-2004
I anledning af 100-års jubilæum for Reersø Kirke afholdes lørdag d. 10. juli kl. 14.30: Festgudstjeneste ved provst Jørn Noe og Sognepræst Kirsten Arngod Nielsen. Derefter inviterer Reersø Menighedsråd til Åbent Hus på Postgaarden, hvor der vil være underholdning m.m. Alle er velkomne.
Læs om kirkens spændende historie her
Mvh <action@*reersoe.dk>

20-05-2004
BLIV STØTTEMEDLEM - og få chancen for at vinde 3 flasker vin!!!
**************************************************** KULTURGRUPPEN REERSØ er i fuld gang med at forberede dette års ÅBEN Ø arrangement.
Programmet vil snart kunne ses her på hjemmesiden.
Vi har nu 34 medlemmer og 24 støttemedlemmer!
Men vi vil da gerne være flere!
Støt KULTURGRUPPENS arbejde ved at blive støttemedlem. Det koster kun 100 kr! (Henvendelse til kasserer Jette Egelund, Strandvejen 9)
I kan læse mere om os under "KULTURGRUPPEN REERSØ".
Under ÅBEN Ø - d. 31/7 og 1/8 - trækker vi lod om 3 flasker Reersø-vin blandt støttemedlemmerne.
På bestyrelsens vegne
Marianne Slot

14-05-2004
Er du til picnic, harmonikamusik og gamle viser?
Reersø Harmonikaklub indbyder alle til hygge og underholdning ved Fårehuset. Det foregår Kristi Himmelfartsdag 20. maj kl 12.00. Medbring madkurv og godt humør. Tag gerne et instrument med hvis du har lyst at spille med. I tilfælde af dårligt vejr rykkes arrangementet til Reersø-huset.  Gratis adgang.

Mvh <action@*reersoe.dk>

13-05-2004
Forårskoncert i Reersø kirke onsdag d. 19. maj 2004 kl. 19.30. Medvirkende: Inger Duncan (sang), Ulla Nielsen (sang), Charles Hansen (Violin) og Henning Holm (Orgel). Gratis adgang.
Arr.: Reersø Menighedsråd. 

Mvh <action@*reersoe.dk>

04-05-2004
ÅBEN Ø har nu sin plakat klar. Den er igen i år tegnet af Birthe Maltha Petersen. Du kan nyde plakaten her.
Mvh <action@*reersoe.dk>

02-04-2004
Havnegrillen har åbnet sin sæson, og fortsætter til og med  efterårsferien.
Mvh <action@*reersoe.dk>

02-04-2004
ÅBEN Ø afholdes weekenden 31/7 - 1/8.
Se oplysninger for publikum og udstillere her.
Arrangementet afholdes af Kulturgruppen Reersø.
Henvendelse kan bl.a. ske til 
Marianne Slot, Strandvejen 38, 58867310, marianne_slot@*hotmail.com eller 
Jette Egelund (kasserer), Strandvejen 38, 58859688, larspre@*msn.com
Mvh <action@*reersoe.dk>

15-03-2004
Havnefesten på Reersø løber af stabelen weekenden 9. til 11. juli.
Mvh <action@*reersoe.dk>

15-03-2004
Ville lige høre hvornår havnefesten løber af stablen i år.
Mvh

<brian.kolding@*mail.dk>

29-02-2004
Kulturgruppen Reersø afholder generalforsamling søndag den 21. marts på Skansevej 10.
Se dagsordenen her
Mvh

Marianne Slot <marianne_slot@*hotmail.com>

07-02-2004
Underholdning, information og quizz på nettet ...
L I V E  f r a   R e e r s ø  torsdag 12/2 kl. 20.00. 
Husk at afprøve din forbindelse til vores elektroniske forsamlingshus  i god tid forinden.
Der vil i ord og billeder blive fortalt om Reersø's kulturlandskab og seværdigheder. Ikke mindst REERSØ TRÆET som bliver præsenteret af Flemming Kjærulff. Der vil også blive lejlighed til at synge med på Reersø-hymnen, og at vinde en gevinst. Mere... 
Mvh

Erling Nielsen <livenet@*reersoe.dk>

30-01-2004
SpamKiller
For at forhindre ondsindede spammere i at opsnappe gyldige emailadresser fra Reersø Forum anvender vi fremover SpamKiller. Mailadresser på denne side får tilføjet * efter @'et.
Adresserne virker derfor kun når * fjernes.
Vh

webmaster@*reersoe.dk>

20-01-2004
Kan lige sige der var fil tilføjet !
Niels Eriksen <nee72@*jubii-mail.dk>

20-01-2004
Tak for tilbage melding på vaskeriet, så må jeg nøjes med sommeren. Mht. til de nyste virusangreb, så vil jeg lige sige at jeg fik en underlig mail efter jeg har været på denne side med et navn(?)@*reersoe.dk...kan desværre ikke huske det der stod foran i panik, da jeg skyndte mig at slette skidtet, har i herinde overvejet at lave et andet forum istedet for dette koncept, med email ?
Mvh.

Niels Eriksen <nee72@*jubii-mail.dk>

18-01-2004
Hej Sysse fra Canada. 
Godt Nytår og tak for de pæne ord.
Mange husker dit spændende online-foredrag med fotos om dit spændende liv i Edmonton www.reersoe.dk/sys_downtown.
Siden dengang er der snart gået 2 år. Hvis du har tid og lyst til igen at optræde på LiveNet Reersø, med et lignende talkshow, vil du være meget velkommen. Hvis det har din interessere håber jeg at modtage en mail fra dig derom.
I øvrigt hører vi også gerne fra andre udlandsdanskere som har lyst at medvirke online med præsentation af deres liv og oplevelser under fremmede himmelstrøg. 
Erling <livenet@*reersoe.dk>

18-01-2004
Glædelig Nytår til Reersø fra os her i Canada og tillykke med Reersø Forum's fødselsdag med tak for alt det hårde arbejde der er gået med at gøre dette website så populært, for os både i Danmark og i udlandet. Det har sandelig hjulpet mig med at skrive og forstå det danske sprog igen over årene. 
Vores by bliver 100 år i 2004 så jeg håber I vil smutte ind og lære lidt om Edmonton som vi fejrer fødselsdag for, hele året.
Hilsen fra Sysse

Sysse <kolstead@*telusplanet.net>

18-01-2004
Ang.: Møntvaskeriet i bådklub-huset på havnen.
Svar til Niels Eriksen: Der er kun almindelig offentlig adgang i sommermånederne. Klubhuset administreres af teknisk forvaltning tlf. 5887 0922.
Mvh 

Reersø Online <online@*reersoe.dk>

17-01-2004
Hej
Jeg lurede lidt på om man evt. kunne få lov til at benytte jeres vaskeri nede ved havnen? Jeg kommer tit til Reersø, da min mor er tilflytter, så det kunne passe rigtig godt, hvis jeg kunne låse mig ind og vaske mit tøj, da jeg kun har oplevet at den er låst ! - evt. én jeg kunne ringe og spørge ??
Mvh. Niels

Niels Eriksen <nee72@*jubiimail.dk>

16-01-2004
Davs! Jeg har kigget på jeres hjemmeside. Meget spændende. Jeg har også prøvet et af jeres online-møder. Det er dødsmart.
Venlig hilsen

Morten Christensen, Esbjerg <mortenkos@*ese.net.dk>

13-01-2004
Foredrag på en ny måde!
Reersø fylder ikke meget på verdenskortet. Vi breder os imidlertid lidt mere i Cyberspace ;-).
F.eks. udvikles og koordineres en række webinarer (web-baserede seminarer) her på Reersø.
Disse online-events er i reglen gratis og trækker foredragsholdere og publikum fra hele landet, også fra udlandet.
Du er også velkommen! Læs mere her...
Vel eMødt!

Erling Nielsen
Danske Webinarer <webinar@*cyberling.dk>

10-01-2004
Ca. 1. oktober kom der til os ( vi har 2. alm. katte ) en lille forkommen killing,som var MEGET SULTEN og hærget.
Vi gav den mad. Killingen var haleløs og meget snavset. Konsultation hos dyrlægen resulterede i følgende diagnose: Det er en ÆGTE haleløs kat - hun. Der var problemer med endetarmsåbningen, som nødvendigjorde behandling med salve og pleje.Vi fattede
kærlighed til denne killing, som af dyrlægen blev aldersbestemt til at være ca 6 md. Farven er "skildpaddefarvet".
Vi fremlyste katten på plakater og avis.
Da ingen reagerede besluttede vi at så skulle hun bo hos os. Det gør hun nu.
Er øretatoveret, vaccineret, og undersøgt. Er nu i fin form, meget kærlig, kælen, lyder sit navn:PELLE,
uanset det er en dame. Der er lidt vanskeligheder med de 2. "gamle" katte, som er 8 år. De har endnu ikke accepteret PELLE, som heldigvis er meget robust. Har fundet sin egen soveplads. Egen madskål, flot halsbånd med navneskilt. 
Hun er en del af familien - 100 %
Vi undrer os hvorfra hun kommer. det må være sommerferiegæster som har medbragt hende fra Reersø - efterladt hende somewhere. Forkasteligt.
Dette blot for at høre om der er nogen som kan oplyse os lidt om PELLES historie. HUN BLIVER HER -ER VORES KAT.
Hvis høre vi gerne herom.
Med venlig hilsen - Palle

Palle Christensen <pallechris@*adslhome.dk>

06-01-2004
Sommerhus-folk
Naturligvis er sommerhusfolket også meget velkommen på hjemmesidens adresseliste. Send mig blot en mail hvis I vil optages.
Velkommen til Sabine og Klaus som nye på listen!

Erling <webmaster@*reersoe.dk>

06-01-2004
Sommerhus-folk
Vi plejer at bo hele sommeren i sommerhus Skovhusvej 20 på Reersø. Derfor beder vi om optagelse i adresselisten for sommerhus-folk.
Tak for den fantastiske hjemmeside fra Reersø!

Klaus og Sabine Meyer <lomur@*mail.dk>

05-01-2004
Hej igen, er der nogen der har været så friske at de har fået taget nogler billeder da vi hyggede os på Postgården, vil jeg være meget taknemmelig for at få dem tilsendt. Venlig hilsen Anny
Anny Wahlberg <wahlberg@*privat.dk>

04-01-2004
En stor tak til Maj Brit på Postgården, for en uforglemmelig Nytårsnat, hvor der kom så utroligt mange glade Reersør og gæster for at ønske hinanden et godt Nytår.
Tak til alle musikalske venner der spillede med, vi håber dette vil blive gentaget i 2005. Godt Nytår til alle.

Anny og Jan Wahlberg <wahlberg@*privat.dk>

Nyeste indlæg
Indlæg fra 2003
Indlæg fra 2002
Indlæg fra 2001
Indlæg fra 2000
Indlæg fra 1999

Livenet Reersø 
LIVE arrangementer
med foredrag og illustrationer


Reersø Chathytte

Mød dine kontakter  LIVE på skærmen!
58 85 71 12  

chart.dk