Voice & Vision Conferencing

    REERSØ ONLINE     REERSØ FORUM    
 
 

LiveNet Reersø
Voice- og videokonferencer



Bemærk: Nedenstående arrangementer foregik over over Internettet.
Gæster loggede sig på LiveNet hjemme fra deres egen PC. Deltagelse var gratis. Man kunne deltage som anonym gæst eller med dit rigtige navn.
e

Her er min landsby: Reersø!

12.02.2004.
Gæster fra ind-og udland deltog i aften i en spændende rundvisning på Reersø, uden at nogen brugte så meget som én øre på benzin, eller andre tranportudgifter. Arrangementet foregik nemlig i et virtuelt konferencerum hvortil der var åbnet for offentlig adgang via Internettet.
Planlagte og spontane indslag...
Det var Reersø-boerne Erling Nielsen og Flemming Kjærulff der optrådte som turistførere.
Under den ca. 1 time lange begivenhed blev der i ord og billeder orienteret om øens mangeartede seværdigheder. Fra naturoplevelser, kultur og haleløse katte - til miljø på havnen, og landsbyens gårde og huse fra middelalderen.
  Som under en traditionelle rundvisninger blev der besvaret spørgsmål fra publikum undervejs. Et af spørgsmålene vedrørte specifikt Reersø Museum, og her indtrådte Reersø-boeren Christian Munthe Fog spontant med ekspertviden - hjemme fra sin egen PC. Således oplevede publikum en ikke planlagt lille orientering om 'Andrejs hus' fra middelalderen som i dag er omdannet til museum. 

 
Aftenens rundtur gik også omkring havnen, og der blev vist illustrationer af udviklingen fra en simpel træbro for øens fiskere - op til i dag, hvor havnen overvejende fremtræder som lyst- og industrihavn.
Konturer af skikkelser tonede frem ...
 
Ved øens nyeste seværdighed, Reersø-træet, blev der gjort et lidt længere ophold. Under dette indslag var det seværdighedens initiativtager Flemming Kjærulff der sad klar ved PC, webcam, mikrofon og web-baserede fremviser. 
 
Flemming Kjærulff: "Hos min nabo, Klaus Sell, stod der i miljøet omkring kirken og kroen et stort dødt elmetræ. Jeg gik og puslede med en idé om at forvandlede dette træ til en skulptur. Da jeg luftede ideen for Klaus Sell gav han straks projektet sin velsignelse. 
Allerede under afbarkningen begyndte konturer af skikkelser fra den nordiske mytologi at tone frem, men der skulle udføres meget billedskærerarbejde før de alle kom til deres ret. Efterfølgende tilbragte jeg meget fritid med mejsel og hammer, sammen med skulptørerne Birthe 'Bibber' Petersen, Raggen Nielsen og Jan Wahlberg.
  I 2003 var der indvielse og øens besøgende har idag fri adgang til at komme og betragte træets dusinvis af guder, jætter, fenrisulve, midgaardsorm, osv.!"
"Alle er velkomne. Dog værdsætter vi især besøgende der godt gider stå ud af bilen og gå lidt rundt om træet!" sluttede Flemming Kjærulff.
Quiz og fællessang over nettet ...
 
Under aftenens arrangement var der også afholdt en Reersø-quiz. Her drejede det sig om at være 'hurtigst på aftrækkeren'. Den der først indtastede det rigtige svar på et spørgsmål - som blev præsenteret online - havde vundet en lille kulinarisk anretning sponseret af Havnegrillen på Reersø.
"Hvor gammel var Thorkild Gravlund da han døde i 1939?" lød spørgsmålet. Vinder blev Christian Munthe Fog som uden tøven indtastede det korrekte svar: 60 år!.
  Aftenen afsluttedes med virtuel fællessang, understøttet af skærmbillede med noder og tekster til Reersø-hymnen.
Links: -  Reersø OnlineReersø dias-serie 1 Reersø dias-serie 2 (ny) Reersø-træet webside Reersø-træet dias-serie (ny),Reersø-hymnen.

Synkron fjernundervisning og lidt edutainment
- sådan gøres e-læring levende og underholdende!
"
  
29.01.2004. 
Erling Nielsen sendte indledningsvis et billede af et 15 cents frimærke ud til deltagernes skærme med teksten "Learning never ends"..."Man skal lære så længe man lever!" 
De slides der indledningsvis blev vist tog udgangspunkt i den danske regeringens handlingsplan "IT med omtanke", og i Videnskabsministeriets erklærede holdning,  
  "at viden er blevet den moderne virksomheds primære parameter" samtidig med
  "at flere og flere virksomheder har svært ved at undvære medarbejdere til kursusaktivitet, hvilket skaber efterspørgsel efter fleksible metoder til at sikre medarbejdernes fortsatte uddannelse og kompetenceudvikling!
"

  På baggrund af dette skisma vurderer Erling Nielsen, at Instant Web Conferencing har en stor fremtid for sig til levende/synkron fjernundervisning. Dvs. undervisning i realtid hvor lærer og elever kan agere interaktivt fra deres eget skrivebord.
Enten i form af 1-til-1 undervisning, eller hvor deltager mødes online/virtuelt som en gruppe/klasse.
  Erling Nielsen nøjedes ikke med at tale om det. Aftenens online-deltagere blev vitterlig inddraget i kollektiv løsning af nogle små opgaver. Eksempelvis løste 'holdet' i fællesskab en lille krydsordsopgave, 
og et nationalflag blev farvelagt korrekt, ved fælles hjælp.
Under disse småøvelser blev mange af klasseværelsets multimediefaciliteter benyttet, fx. 
Webcam-video, co-browsing, whiteboard, tekst- og voicechat samt signalering/polling.
  Edutainment kan tage mange former i et virtuelt klasseværelse. Lige fra lystigt formulerede multiple-choice-øvelser, gåder og konkurrencer 
- til talkshows, standup-komedie. 
Vi har i mange år kendt til edutainment fra TV-udsendelser der byder på en blanding af læring og underholdning.
Er eksempel herpå er DR's spændende "Viden Om"-programmer.
  En af de væsentlige forskelle på et sådant TV-program og det vi laver her er, at TV-programmer er lavet for et sofapublikum og det 'kører bare derudaf'.
Når man føler trang til at reflektere over noget der lige er vist på TV-skærmen er programmet ofte gået videre til næste punkt.
Det vi derimod oplever i vores virtuelle klasseværelse er, at vi til enhver tid kan bryde ind, mundtligt eller skriftligt, og bede om at få et punkt nærmere belyst.
  Ligeledes oplever vi et socialt samvær, hvor vi fx. kan brillere med vores egen viden, eller optræde med en morsomhed. 
  Erling Nielsen bad aftenens deltagere bemærke, at dette her ikke er fremtidsmusik."Vi sidder jo her og bruger teknologien - lige nu! 
Jørgen sidder i Ålborg, Lene og Barbara sidder i Kalundborg, Munthe og Birte på Reersø, Kurt og Herdis i Høng, Herman og Bent i Ølstykke, osv. 
  Her i Danmark mangler vi blot at flere får øjnene op for dette nye medie/værktøj,
idet Web Conferencing kan bruges både som et stand-alone medie, og som et supplement til andre medier for e-læring.
Erling Nielsen: "Og det er i dag ganske let tilgængeligt. Med et par museklik kan alle helt gratis teste diverse typer af web-baserede demo-klasserum på nettet!"
 


 
Verdensbilledlegatet og minifilmen "Picture the way out"
  
15.01.2004. 
I aften var det det Henrik Scharling Pilgaard vi oplevede i e-møderummets videovindue.
Verdenbilledlegatet Takket være Internettet lod det sig gøre, at Pilgaard kunne sidde i sit domicil i Lissabon og tale, og ligeledes styre videovindue og rundgang i foredragets ledsagende web-sider. 
Webinarets øvrige deltagere sad imidlertid spredt ud over det meste af Danmark.
  Pilgaard var imellem modtagerne af Danidas Verdensbilledlegat 2003, og baggrunden for foredraget var oplevelser i Bangladesh under optagelse af filmen "Picture the way out". 
  Picture the way outFilmen har han optaget sammen med Kennet Jokumsen og den er bearbejdet for Internet og TV af Innovisio I/S. Den handler om børns vilkår i et slumkvarter i Bangladesh, men Pilgaard benyttede også lejligheden til at præcisere nogle facts om det generelle omfang af børns fattigdom i den 3. verden. 
Herunder fremviste han officielle tal der dokumenterer at over 674 milioner børn i U-lande (37%) lever i absolut fattigdom. 
  I aftenens webinar deltog også IT-konsulent Poul Tang fra Amtscentret for Undervisning i Århus. I sin egenskab af Verdensbilledlegatets projektleder og medlem af Danidas Oplysningsudvalg kunne han oplyse: "Legatet gives hvert år til 10 hold à to studerende.
DV udstyrDe ti hold får hver et DV-kamera stillet til rådighed samt et legat på 50.000 kroner, der skal dække alle rejse- og produktionsomkostninger - altså også lokal transport, tolk etc.!" 
  En webinar-deltager spurgte om det er en betingelse at være ung studerende for at kvalificere sig til legatet. Poul Tang: "Ja, hidtil! Men vi overvejer netop i øjeblikket at splitte legatet op i to puljer, til henholdsvis juniorer og seniorer!" 
  Under webinaret glemte vi at oplyse årsagen til at billedet i videovinduet kun bevægede sig ved indledningen og slutningen af foredraget. Dette var nemlig helt tilsigtet, af hensyn til deltagere der medvirkede via en langsom internetforbindelser og/eller en ressource-svag PC. 
Under præsentationen af slides og websider 'frøs' vi derfor videobilledet således at alle kunne opleve lyd, og præsentationen af slides og websider, i bedst mulig kvalitet.
  NB: Minifilmen "Picture the way out" kan gratis downloades fra www.3world.dk's hjemmeside.
Henrik Scharling Pilgaards diasserie kan hentes her.
Relevante kilder endvidere: www.2015.dk og www.undp.dk.

 
Campingture à la Åse og Bjarne
04.12.2003  Åse og Bjarne fra Hvidovre startede i 1987 med at campere.
Lige siden har de benyttet enhver lejlighed til tage på campingture. Parret har erfaringer fra utallige campingrejser i Danmark og en række europæiske lande. www.rejsud.dkIkke mindst i Holland, Frankrig, Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn og Tyskland.
  Åse og Bjarne er fornylig hjemvendt fra et campingtræf i Slovenien arrangeret af Adria Club Danmark.
   Åse og Bjarne: "Vi planlægger vores rejsemål i store træk, og når vi har kontrolleret at campingvognen og vores GPS navigator er intakt er vi klar til at tage afsted. Det vi oplever på de lokale steder udvikler sig som oftest spontant. Undervejs samler vi aktuelle oplysninger ved at snakke med andre campister, eller vi begiver os simpelt hen ud i det blå med personbilen, ad stedets lokale veje og gader. Når vi er mætte af oplevelser vender vi tilbage til vores komfortable logi i campingvognen. Her slapper vi af med lidt god grillmad og stedets lokale vin!"
  Åse & Bjarne fortalte fornylig i et TV-indslag, KlikStart-serien på DR1, om deres campinginteresse og deres hjemmeside www.rejsud.dk.
www.rejsud.dk Bjarne: "Takket være vores GMS navigator finder vi altid nemt rundt, hvor som helst i Europa. De seneste opdateringer af by- og landkort kan vi altid downloade fra nettet!"
Åse: "Vi fortryder aldrig at vi solgte vores sommerhus til fordel for vores campingvogn. Nu kan vi tage lige derhen hvor vi gerne vil, uden at tænke på beliggenhed af hotel og sommerhus!"
Mange tak Til Åse og Bjarne for en utrolig spændende oplevelse i vores virtuelle "forsamlingshus". Det var en fornøjelse at se en del af parrets mange gode fotos. Ligeledes at opleve parrets velforberedte og afslappede måde at præsentere deres oplevelser på.
www.rejsud.dk

www.rejsud.dk

www.rejsud.dk

Herman Ransborg: 1-2-3 Sikkerhed
20.11.2003 
Vi fulgte i aften op på forrige torsdag aftens LiveNet-arrangement om Internet og edb-sikkerhed
Aftenens programvært var igen Herman Ransborg fra Ølstykke. Denne gang foregik det som en kort introduktion og efterfølgende debat om forskellige muligheder for firewall, kritiske software opdateringer, og redskaber til viruscheck. Se det flotte Præsentationsmateriale 1-2-3 Sikkerhed.    
Herman tog udgangspunkt i Microsofts side  Beskyttelse af din PC 1-2-3.
 
For at målrette præsentation og debatten til de fremmødte deltagere, så indledte Herman med at benytte e-møderummets Instant- Polling facilitet
til en 'Hvem bruger hvad' - undersøgelse: ( = ja = nej) .
  Pollingen viste, at deltagerne bruger alt fra Windows XP, 2000, 98 til  ME. Dog overvejende XP og 2000. 
Ligeledes at hovedparten af deltagerne og forlods var bekendt routere, firewalls, MS opdateringer og viruscheck.
  Et par deltagere brugte også Linux og Mac, men vi måtte naturligvis holde os til erfaringsudvekslinger omkring Microsofts systemer, sådan som det var annonceret i programmet.
  Vi kunne afslutningsvis konkludere, at skaden kan være sket før man scanner på nettet! Men når man tager fornuftige forholdsregler skal man ikke lade sig afskrække fra at bruge sin PC, selvom der er virus i omløb. Til trods for at vi i aften prøvede at afgrænse emnet om sikkerhed til det mest nødtørftigste, så gav flere udtryk for, at det virker ret uoverskueligt for mange PC-brugere. Ligeledes har både de kloge og de mindre kloge vidt forskellige meninger om hvad man bør foretage sig. 
  Mange tak til Herman Ransborg for den velforberedte introduktion og kvalificerede debatledelse.    

Internet og edb sikkerhed
06.11.2003
Vi oplevede i aften en visuel flot og meget velstruktueret gennemgang af udfordringer vi står overfor som brugere af IT, nemlig sikkerhed i forbindelse med at bruge nettet. Hvilke farer der er, og hvad skal der til for at undgå dem?
Herman Ransborg  Fremførelsen blev varetaget af Herman Ransborg fra Internetgruppen under Antenneforeningen Ølstykke Vest. Han er redaktør og webmaster for antenneforeningens hjemmeside og tog udgangspunkt i sektionen med samme titel på www.aovnet.dk
  Hovedpunkter er beskyttelse mod virus, brandmur mellem nettet og brugere, fjernelse af fodspor, kryptering, uønskede mails - junkmail, rygter, snyd og kædebreve .  
  Herman påpegede at risici øges når vores computer er tændt og tilkoblet hele tiden, og størst hvis vi bru­ger nettet meget. Men sikkerhedsløsningerne er de samme, og det vi risike­rer, er det samme, så vi kan lige så godt beslutte os, at gøre noget ved det, og så bru­ge nettet lige så meget vi lyster: "Alt andet skaber bare frygt og falsk sikker­hed. Man bør tage de samme foranstaltninger mht. sikkerhed uanset hvilken type internet forbindelse man er i besiddelse af"!
Firewall Som det fremgår af Hermans Præsentationsmateriale er edb-sikkerhed en stor mundfuld og meget  at gabe over på en enkelt aften.
Blandt aftenens ca. 20 online-deltagere var en blanding af professionelle IT-brugere og folk der bruger IT til husbehov. For begge grupper var det interessant med en velformuleret up-to-date gennemgang.
  Tiden tillod naturligvis ikke større fordybelse i nogen punkterne.
Vi glæder os derfor at have Herman Ransborg på plakaten igen om 14 dage, hvor han går dybere i sikkerhedsspørgsmål som er særlig aktuelle for os mange her og nu:  - at få en firewall, at få kritiske software opdateringer, og at få viruschecket.
  Vi er særdeles taknemmelige for det store arbejde Herman lægger i at formidle viden til os i en form der egner sig perfekt til live præsentationer og dialoger i klubbens virtuelle mødested på Internettet!   


Ole Wohlgemuth: Nathimlen og dens stjernebilleder 
23.10.2003
Seminarielektor Ole Wohlgemuth Frøbelseminariet viste i aften illustrationer fra himmelrummet i konferencerummets browservindue, mens han forklarede stjernebilleder og fortalte om 'historierne på himlen'.
  Illustrationerne var hentet fra lektorens hjemmeside: www.froebelsem.dk/stjerner.
  Den fyldige hjemmeside viser ikke blot tydelige stjernekort gældende for årstiderne. Den indeholder også historier der knytter sig til en række af stjernebillederne.
Når man klikker på en konstallation på et stjernekort åbner en side med nærbillede af det tilhørende stjernebillede, og desuden en tilhørende historie.
  Ole Wohlgemuth er foruden at være  stjernekyndig webdesigner også en mesterlig fortæller. Hans fortællekunst oplevede vi når han hengav sig til fortolkning af dramatiske historier om kong Cefeus, den fortryllende smukke dronning Cassiopeya, det grusomme havuhyre Cetus, m.fl.
  Søgemaskine, linksamling, illustrationer (også animerede) og tekster gør hjemmesiden til et eldorado for folk som søger oplysninger om stjernebilledernes beliggenheder og bevægelser.
  Herligt at opleve en foredragsholder gæste vores virtuelle konferencerum der i den grad forstår at anvende det levende ord i Internet-mediet.
Inden fremtidige live-præsentationer på nettet skal vi huske omhyggeligt at teste foredragsholderens mikrofonindstillinger, så god talegengivelse sikres.
  Tak til arrangementets besøgende, og specielt til Ole Wohlgemuth som hjemme fra Herlev sørgede for en stjernegod aften !      


On stage: 1. præmievinder af FotoMaraton 2003!
09.10.2003 Kan man deltage i et krævende 12-timers fotomaraton og samtidig være gæst ved en bryllupsfest i et landligt liggende forsamingshus på Nordfyn? Og oven i købet vinde 1. præmie?
Pernille Langelund - selvportræt Dette præsterede Pernille Langelund under FotoMaraton 2003.
  Pernille gennemgik i aften sine 12 vinderfotos og fortalte fængslende om ideer til motiver, og hvordan hun med et lille digicam, med teknisk assistance af Michael - som sørgede for en bærbar PC og trådløs internetforbindelse via en mobiltelefon - formåede at score sin førstepris.
Screenshot fra Pernilles onlineforedrag  Vi forstår godt, at juryen faldt for Pernilles billdedserie. Den holder hele vejen igennem. Ikke mindst hvad angår relevans til de bundne billedtitler og det selvvalgte tema. Serien fortæller en varm historie om mennesker som mødes i en særlig festlig anledning. Bortset fra beskæringer er billederne ikke tilført manipulerende effekter, hvilket understreger seriens autentitet.
  Det var en fornøjelse at opleve Pernille som online præsentatør, og hun modtog da også klapsalver fra aftenens cybergæster.
MiBo: "Du har et meget levende livssyn - med mennesket i centrum!"
Herman Ransborg: "Det var bare skønt at opleve, hvor afslappet og frisk Pernille gik til opgaven med at være gæstevært. Det flotte er når man, som Pernille, kan holde fokus på opgaven uden at lade teknikken forstyrre ret meget!"
Erling Nielsen: "Tak for dit spændende foredrag Pernille, og tillykke med dine flotte præstationer!" 
  

Mød DN's præsident på kroen eller i cyberspace!
08.10.2003Poul Henrik Harritz
Internetbrugere kunne i aften opleve et onlineforedrag med  efterfølgende debat. Det var præsident for Danmarks Naturfredningsforening Poul Henrik Harritz der holdt et spændende foredrag ledsaget af slides med naturbilleder. 
  Efter foredraget var der stor spørgelyst fra folk rundt om i landet. I virkeligheden var der i den afsatte time ikke plads til at håndtere samtlige spørgsmål og kommentarer der blev fremsat fra såvel tilstedeværende i salen på Reersø Kro, som via det virtuelle konferencerums facilitet til voice- og tekstchat med onlinegæster.
  Onlinegæster kunne vælge at logge ind med et nickname eller med rigtigt navn. Blandt de sidstnævnte var Søren Meinert, formand for Natur og Ungdom, som med sin viden og engagement var med til at præge aftenens livlige debat om Danmarks natur.
  Telekonferencen var et indslag i et årsmøde afholdt af DN Lokalkomite Gørlev på Reersø Kro.


Gratis programmer - du trygt kan hente!
25.09.2003
Du har sikkert prøvet at hente gratis programmer fra nettet?
Mange gratis programmer er ikke ordentlig afprøvet og kan være direkte skadelige for din computer!
Det er derfor betryggende, at offentlige myndigheder nu går ind og tester, og blåstempler gratis programmer som er modne til brug, også for almindelige brugere.
Vi opholdt os mest ved Nordisk Råds nyskabelse
www.nordicos.org som opfylder et længe savnet behov for en portal med præsentation af gratis programmer, helt uden slagord og reklamer, og med betryggende muligheder for download.
 

Hvad maratonfotografer kan præstere
11.09.03
   Emnet var i aften maratonfotografering med glimt fra fotografers præstationer under FotoMarathon 2003.
  Ved et kig på dette års vinderbilleder -  via www.fotomarathon.dk - diskutterede vi bl.a. nogle af de forskellige fortolkninger som de over 500 fotografer præsterede i henhold til de bundne emner. 
 
Denne aftens generelle kig på præsentationer følges op senere på året af en event her på  LiveReersø.
Her vil en 1. præmievinder præsenterer sine fotos og fortælle om sine oplevelser under maratonforløbet.


IT-klubber løser gordisk knude?
03.09.03 
Hvad gør 18 personer som bor spredt over hele landet, som gerne vil undervises i billedbehandling om onsdagen, af en bestemt lærer som bor ved Kongens Lyngby?
  Denne tilsyneladende gordiske knude er løst af Reersø IT-klub og Internetgruppen Sorring.
Lærer og elever har nemlig fået den ide, at mødes i et virtuelt klasselokale, via Internettet.
  Den første af 10 lektioner i Paint Shop Pro gik planmæssigt i luften i aften, og her bød lærer Ib Capion Olsen de 18 kursister velkommen online.
I lighed med almindelig tilstedeværelsesundervisning blev der i første lektion gjort en del ud af at forklare klassen om kursets indhold og hvilke faciliteter og hjælpemidler der er til disposition.
  Under denne form for "levende fjernundervisning" kan læreren
benytte sig af webrummets mangeartede faciliteter til skærmpræsentationer, video, whiteboard, talekommunikation, tekstchat, håndsoprækning, m.m.
  Noget særligt snildt ved denne undervisningsform er at man - samtidig med at læreren præsenterer en opgave - kan arbejde med opgaven i det program som undervisningen vedrører, i dette tilfælde Paint Shop Pro. Kursisterne kan i mellem lektionerne øve sig, hjulpet af opslag i materiale på lærerens hjemmeside.
 
Kursusbevis vil blive udstedt til de kursister der løser mindst 80% af de stillede opgaver.
En del af kursusholdet befinder sig i Sorring Internetcafe, mens de andre siddder hjemme ved deres personlige computere i Esbjerg, Fakse, på Reersø, osv.
 
Under alle omstændigheder spares lærer og kursister for tid og udgifter til lokale og transport til et sædvanligt kursussted, og erfaringer har vist at denne nye form kan være lige så effektiv som traditionel undervisning. Ligeledes er der over webrummets voice-, video- og tekstchat mulighed for muntert socialt samvær.  
  Det anvendte virtuelle klasseværelse er  formidlet af Cyberling eMødeService, Reersø.


Online-event: CrazyHouse
28.08.03.
Da Erling (Reersø IT-klub) - aftenens showmaster - tonede frem på skærmen oplyste han, at han i anledning af aftenens hverv som skærmtrold havde investeret i et face-lift. Hertil blev der straks kommenteret fra Bent (Fakse):"Du har da forhåbentlig fået rabat!" 
Programmet bød først på en "Hvad er det?"- konkurrence. Et af emnerne var et japansk luxus WC med microprocessor og kontrolpanel til styring af vandstråletemperatur, strålepossionering for damer og herrer, varmlufttørring, sædetemperatur m.m. Næsten gættet rigtigt af Maja (Dalby) og Ib (Brede).
Carl Verner (Kr. Helsinge) foreslog betegnelsen: "Toiletpapirsparer!".

Billedet af det mere ydmyge WC skulle efter sigende være Erlings eget.
 
Under gåder kom denne fra Heine (Nørrebro):
 Blondinen: Jeg skulle ha' nogle gardiner til min pc´er.
 Ekspedienten: Øh ...Pc´er bruger ikke gardiner!
 Hvad siger blondinen så? 
 Svar: Jeg har altså Windows...!
Louise (Reersø) havde denne:
 Hvad er ligheden mellem en PC-bruger og en WC-bruger?  Svar: De sidder ned!
Helle (Ølgod): Hvornår har en blondine to hjerner?
 Svar: Når hun er gravid med tvillinger!
Inger (Sorring): Hvad sagde manden da han tabte fernis ned ad ryggen?
 Svar: Nu lakker det mod enden!  
Birte: (Reersø) Hvorfor er der ikke katte på kirkegårde?
 Svar: De er bange for gravhundene!
Herdis og Kurt (Høng): Hvad laver en pensioneret brandmand?
 Svar: Tænker på gamle flammer, mens han slukker efter!
Britta og Fin (St. Fuglede): Hvad er det mest kendte husdyr i København?
 Svar: Grillkylling!
  

Levende fjernkursus! Under et afsluttende crazy diasshow modtog vi en lille briefing fra Ib Capion om hans 10-lektions fjernkursus i Paint Shop Pro, som begynder her på LiveNet Reersø onsdag den 3. september, med 24 deltagere + underviser. Vi ønsker lærer og elever held og lykke!


Sådan arbejder en netmissionær
14.08.03.
Er danske trossamfund på mærkerne når det gælder om at benytte internettet som et redskab til at drive mission?
Diplom for årets bedste kirkelige hjemmeside Ja, det må man nok sige! I hvertfald når det gælder Kirkelige Forening for Indre Mission, som driver et at nettets mest besøgte sites med spændende opsatte artikler, afstemninger, sjælesorg debatforum og chatrum. Desuden jævnlige online-arrangementer som foregår i et voice & video e-møderum med moderne Web Conferencing Technology. I øvrigt af samme fabrikat (VoiceCafé) som det e-møderum LiveNet Reersø benytter.
Asbjørn Asmussen   Aftenens taler og præsentatør på LiveNet Reersø var 
Netmissionær Asbjørn Asmussen, som er fastansat hos Indre Mission som ansvarlig for JesusNet, herunder  det populære chat og debatsted Cafe Thomas.
Populariteten ses blandt andet af at brugerne allerede har indsendt over 14.000 skriftlige indlæg. Disse indlæg har alle adgang til at gå ind og læse på nettet.
  Asbjørn Asmussen fortalte, ledsaget af slides, om de aktiviteter han, i samarbejde med sit bagland, er engageret i. Ligeledes tog han os på en guided tur gennem JesusNets websted. 
  Asbjørn: "Sitet er layout'et som et magasin, opdelt i sektioner. På forsiden vises kortfattede introduktioner til artikler, budskaber og debatemner som findes på underliggende sider!".
  Elektroniske afstemninger viser, at hovedparten af brugerne besøger JesusNet fra deres hjemmeadresse. Ligeledes at 40% af brugerne besøger sitet mindst en gang om ugen.
  Asbjørn: "Jeg er så heldig at mit arbejde og min største fritidsinteresse er een og samme ting - at udforske den religiøse verden og at medvirke til udbredelse af den kristne tro.
En stor del af min tid går med redigering af tekster på JesusNet, og med dialoger med sitets brugere via mail, chat, forum'er og i Cafe Thomas e-møderum"!
  KD's diplom 2003 overrækkes til Asbjørn Asmussen Efter Asbjørn Asmussens tale blev der åbnet op for spørgsmål fra arrangementets online-gæster. Da der ikke var lagt op til nogen religiøs diskussion blev det mest til 'roser uden torne' (- som Ib Capion udtrykte det) til det tiltalende
www.jesusnet.dk. Et site som deltagerne fandt veldisponeret, visuelt tiltalende og smagfuldt i fremtoning. Et sted man formemmer der bliver kælet for.
Ikke underligt at hjemmesiden for andet år i træk har modtaget Kristeligt Dagblads diplom som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside.
Tak til Asbjørn for et virkelig spændende og lærerigt foredrag!
(Referant: Erling Nielsen)



Intercity fjernmøde: Sorring - Reersø - Videnskabsministeriet.
"IT i de danske regioner" med Lene Kristiansen fra VTU.
Videokonference: Sorring-Reersø-København live netevent. Medvirken af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22.05.03.
  Fjernmødet blev åbnet fra Sorring i Østjylland, hvorfra projektleder Inger Drengsgaard bød velkommen. Under velkomsten lod hun  et webcam panorere rundt i Sorring NetCafe, hvor en gruppe medlemmer af Internetgruppen Sorring sad klar til møde.
   Derefter blev lyd og videokanal omstillet til Reersø, hvor Reersø IT-klub sad samlet. Klubformand Erling Nielsen orienterede kort om fjernmødets tekniske opbygning, hvorefter han overlod scenen til fjernmødets taler, cand. scient. pol. Lene Kristiansen, fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som optrådte fra et af ministeriets lokaler i København.
Lene Kristiansen, Videnskabsministeriet     Lene Kristiansen holdt et spændende illustreret foredrag om "IT i de danske regioner". Hun gav Indledningsvis et rids af regeringens it-politik og præsenterede derefter en række fakta om IT i regionerne, og fordelingen af IT-arbejdpladser og e-læring.
   Lene Kristensen benyttede sig behændigt af e-møderummets facilitet til polling (elektronisk håndsoprækning), og hun tog på denne måde - i nuet - temperaturen på deltagernes IT-anvendelse, i forhold til landsgennemsnittet. F.eks.: "Sender du mere end 100 e-mails om ugen, privat og i dit erhverv?" "Har du fået installeret ASDL?". Lene Kristiansen fandt deltagernes polling-svar ret typiske, i forhold til tal hun kender fra bl.a. Danmarks Statistik.
  Lydforforbindelsen mellem Sorring, Reersø og de eksterne online-gæster fungerede perfekt, men desværre opstod der periodiske svigt i lydafsendelse fra computeren inde i ministeriet, hvorfra Lene Kristiansen optrådte. Dette var ægerligt, ikke mindst for foredragsholderen. Heldigvis kom hendes illustrative slides planmæssig frem i e-møderummets præsentationsvindue.
Telekonference. Screenshot / Screendump fra online foredrag af Lene Kristiansen, Ministeriet for Videnskab   Blandt spændende spontane indlæg fra eksterne online-deltagere, bør nævnes Niels Gjermansen, KKA, Københavns Kursus- og Aftenskole,
om erfaringer med fjernundervisning. 
Fra undervisningssektoren var der online-deltagelse af blandt andre Martin Damm, Handelsskolecentret i Slagelse, Poul Tang fra Amtcentret for Undervisning, Århus Amt, Inge Bæk Nielsen og Ib Capion fra KKA, samt Jens Steensberg fra COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Desuden, naturligvis en række personer med politisk og teknisk interesse for IT og telekonferencer. F.eks. deltog Herman Ransborg fra Netnavigate.dk i Ølstykke med en IT-arbejdsgruppe. 
   I aften oplevede vi ikke helt samme spørgelyst, som vi sædvanligvis oplever under foredrag i vores e-møderum.
Dette skyldes utvivlsomt lydsvigtene fra ministeriets computer, som afskar os fra at høre væsentlige passager i Lene Kristansens foredrag.
   Alligevel modtog vi, efter arrangementets afslutning e-mails med ros fra deltagere, som havde fundet det spændende at være med, og som gerne vil inviteres hvis vi laver noget tilsvarende en anden gang. Ligeledes fandt Lene Kristiansen det udbytterigt at prøve, at være med i denne nye form for telekonference.   
  Inger Drengsgaard: "Tak her fra Sorring, hvor vi sad ca. 10 personer bænket foran en storskærm. Jeg synes at aftenen viste, at der er grobund for videre arbejde med denne type arrangementer - og at der er et publikum til dem, blot emnet er relevant. Hvis vi tæller alle med, der sad i Sorring og Reersø, kommer vi vel op på ca. 40 deltagere - og det er flere end der plejer at deltage!"    


Introduktion til billedbehandling - live over nettet
10.04.03.
Ib Capion Olsen, fjernunderviser ved KKA, demonstrerede i aften en lektion i digital billedbehandling for begyndere.
  "Klassen" bestod af en snes deltagere, som kl. 20.00 havde logget ind på Reersø Livenet.  
Lektionen indeholdt en introduktion til Paintshop Pro, og forslag til hvordan man benytter programmet til at tilpasse billeder, så de fx. egner sig til at sende som e-mail, eller til at blive lagt ud på internettet.
  Ib Capion Olsen: "Jeg har ikke tidligere fjernundervist i realtid. Da jeg indledte lektionen følte jeg det lidt dumt at sidde og tale til min computer. Men såsnart
deltagerne begyndte at stille spontane spørgsmål over e-møderummets
voicechat opstod en fornemmelse af hyggeligt og inspirerende samvær!" 
   Det samme synes åbenbart online-deltagerne. Efter lektionen skortede det i hvert fald ikke på komplimenter til læreren, og en del af deltagerne opfordrede til, at der snart bliver arrangeret et levende fjernkursus, med  fortsættende lektioner: "Så vi kan blive rigtig skrappe til digital billedbehandling!"
  Blandt de websider sider som blev vist i e-møderummets præsentationsvindue, var også en side med links til pdf-filer, som deltagerne kunne downloade til efterfølgende selvstændig repetition.  
  Birte Christoffersen: "Jeg tror, at efterfølgende lektioner kan blive endnu mere lærerige og hyggelige, når vi alle bliver mere dus denne levende form for fjernundervisning!" 
  Aftenens anvendte virtuelle klasserum var af typen VoiceCafé ClassMaster, leveret af Cyberling eMødeservice.
  Herligt også i aften at møde gæster i vores e-møderum fra hele landet!   
  Tak til Ib Capion Olsen for levering af et godt eksempel på levende fjernundervisning, på en facon der absolut funker i praksis!


Mini-konference. IT-landsbyerne Sorring og Reersø
27.03.03.
Aftenens mini-konference blev gennemført som et samarbejde mellem Reersø IT-klub, Vestsjælland, og Internetgruppen Sorring, ved Silkeborg. 
  Efter lidt introduktion til e-møderummets faciliteter, og velkomst ved formand Erling Nielsen, Reersø IT-klub, fortalte projektleder Inger Drengsgaard om IT-landsbyen Sorring www.sorring.dk. Bl.a. om Internet-gruppens aktiviteter, landsbyens hjemmeside, Sorring Internetcafé. Endvidere projektet "Sorring - en IT-landsby", som involverer et stort antal frivillige tovholdere.
  Under introduktionen kunne deltagerne følge en flot diaspræsentation af Sorring-aktiviteterne.
Udover frivillig indsats, har Sorrings Internet-gruppe siden stiftelsen i november 2000, modtaget tilskud fra 
   Landdistrikspuljen, samt fra tips- og lottomidlerne.
  Ingers levende præsentation gav indtryk af en imponerende IT-aktivitet i Sorring, og frembragte en byge af mundtlige spørgsmål fra mini-konferencens online-deltagerne.
  Senere fulgte en introduktion af Reersø, ligeledes understøttet af en flot diaspræsentation. Lidt om naturen,  øens befolkning, hvor man mødes, og aktiviteter i Reersø IT-klub, siden stiftelsen, februar 1999. Endvidere lidt orientering om byportalen www.reersoe.dk.
   Som landsbyer er Sorring og Reersø cirka lige store, med godt 700 indbyggere. Mini-konferencen afdækkede nogle interessante forskelle i måden man har grebet lokale IT-projekter an på. I Sorring har man fået stablet et dejligt lokale med 10 pc'er på benene. På Reersø har man valgt at arrangere hyppige tema-baserede klubaftener i Reersø-huset, med en fælles bærbar pc, projektor og lærred, samt regelmæssige online-arrangementer over Internettet.
  I øvrigt kan man finde en masse information om Sorring og Reersø på de to landsbyers fyldige hjemmesider.
  Tak til alle fra Sorring, Års, Fakse, Brede, København, Høng, Kirke-Helsinge, Reersø osv. for god opslutning omkring aftenens online-arrangement. Ikke mindst til formand Jette Hansen og projektleder Inger Drengsgaard, Internetgruppen Sorring, for engageret medvirken.
Det var hyggeligt og spændende - og tænk en gang hvad vi sparede i tid og rejseudgifter ved at mødes på denne måde! 


Ude på landet ... skal vi ikke bare lukke udkantsområderne? 
13.03.03. 
Journalist Anita Lillevang www.lillekom.dk  var aftenens inviterede online-gæst.
Fra sin PC hjemme i Gl. Sole, optrådte hun med et illustreret foredrag og et debatoplæg om udviklingen ude i landdistrikterne.
Indledningsvis vistes nogle tankevækkende slides der illustrerer det skæve Danmark, i kontrast til regeringens erklærede politik om et "Danmark i balance".
"De unge forlader udkantsområderne til fordel for større byer der byder på videregående uddannelser.
Derfor har mange udkantsområder en befolkningssammensætning med mange ældre og få børn. 
Adskillige offentlige og private servicetilbud forsvinder: Butikker, sygehuse, skoler, ...
Endvidere en række gode jobs!"
"Flere udkantskommuners økonomi har svært ved at hænge sammen, så
 - skal vi ikke bare lukke udkantsområderne - og overlade dem til landmændene og naturen?"
"Helst ikke! Vi er jo mange der gerne vil leve et godt liv på landet, i sammenhæng med natur og rekreative oplevelser. Ligeledes er der stadig folk der realiserer en drøm om at flytte på landet!"
  Anita Lillelund illustrerede dernæst en række eksempler på, at der i nogle udkantskommuner allerede er taget skridt til en positiv udvikling.
  F.eks. i  Halkær Ådal ved Nibe hvor en folkeforening er i færd med at skabe en økologisk eksperimentalzone i et almindeligt, dansk landbrugs- og naturområde. Projektet indbefatter landdistriktsudvikling og bæredygtighed (gylleseparation/biogas), job-generator, Internetcafé og opførelse af et nyt boligområde med økologiske huse. Halkær Kro er omdannet til en andelsforening som nu fungerer som forsamlingshus og kulturcenter. 
  I Egebjerg på Sydfyn har man omdannet et tidligere fattighus til et iværksætterhus. I præsentationen indgik ligeledes eksempler på foretagsomme og opfindsomme personer i udkantsområder der har fået god gang produktion og salg af nicheprodukter, f.eks hybensaft og møbelproduktion!" 
  Ifølge Anita Lillelund er forventningerne til, at Internettet kan bruges som  løftestang for udviklingen i landkommunerne endnu ikke indfriet.
Men systemer til talebaserede e-møder over Internettet - som Reersø ITklub har lanceret - kan måske være med til at fremme interessen for professionel anvendelse af IT i udkantsområderne. Ikke mindst til etablering af netværk over kommune- og landegrænser, IT-baseret hjemmearbejde og fjernundervisning.
  Anita Lillelund efter foredraget: "Det har været en god oplevelse at være med i aftenens online-arrangement. Teknikken fungerede fint. Herunder billedskift (e-møderummets follow-me funktion) som fungerer perfekt, blot ved klik på et link!"
  I aftenens arrangement deltog interesserede fra nær og fjern. Bl.a. en dame fra Oregon, USA.
  Tak til Anita Lillelund for det tankevækkende foredrag.    
 


Levende fjenundervisning - og lidt japansk edutainment 
27.02.03.
Erling Nielsen viste os i aften hvordan et moderne web-baseret e-møderum kan anvendes som virtuelt klasseværelse.
  Der blev demonstreret hvordan pc'en udnyttes som multimedie-maskine for lærer og elever - over Internettet.
  Deltagerne oplevede bl. a. en lille interaktiv sproglektion i japansk, gennem anvendelse af co-browsing, brug af e-møderummets dynamiske whiteboard, samt real-time dialoger via mikrofon, tastatur og webcam.
  Der blev øvet nogle få gloser, som deltagerne lærte at skrive (på japansk!). Udtale af gloserne blev øvet både med Erling som "lærer", og ved lytteøvelser fra en lydfil indtalt af en indfødt japaner. 
  Aftenen bød også på besøg i en japansk sushi restaurant, hvor deltagerne lærte hvad sushi  består af, og hvordan man bestiller sushi a la carte, med de korrekte japanske betegnelser.
  Et særligt underholdende element var en "Hvad er det"-konkurrence. Her viste Erling nogle japanske genstande frem i sit webcam, som deltagerne kappedes om at gætte brugen af.  


Havmågen - live over Internettet 
13.02.03.
Kan man - som et lille firma på Reersø - sidde ved sin PC og demonstrere produkter, og tale online med kunder over hele verden?
  Ja! Det fik vi tydeligt demonstreret, da Jette Hansen i aften holdt foredrag i IT-klubbens konferencerum på Internettet.
  Jette Hansen og Christian Damgaard har fornylig åbnet butik HAVMÅGEN på Strandvejen. Butikken markedsfører et sortiment af AloeVera produkter, der bl.a. omfatter drikke, næringsrige bikubeprodukter, kropspleje, hudpleje, kosttilskud og make up.
  Via en flot dias-præsentation indledte hun med et historisk rids, der førte tilbage til opdagelsen af plantens lægende egenskaber 1500 f.Kr.
Efter genopdagelsen i nyere tid er der udtaget patent på metoder til udvinding af det bedste fra Aloe Vera planten.
  Jette benyttede sig flittigt af af det virtuelle konferencerums faciliteter til co-browsing og viste os rundt i AloeVera Portalen  - som også indeholder en lille e-butik.
  Ligeledes fik vi et indtryk af butikkens kulturhistoriske omgivelser, idet hun, i sin dias-serie, også præsenterede en flot Helle Kjærulff tegning af den nedlagte Reersø Smedie, hvor HAVMÅGEN har adresse.


Fra Kattegat til Aralsøen ... 
30.01.03.  Kurt Christensen var aftenens taler i IT-klubbens konferencerum på Internettet.
  Under foredraget viste han rundt i et spændende billedgalleri som kan besøges på LLH Landsforeningen Levende Hav's hjemmeside.
 
Arrangementet tiltrak deltagere fra det ganske land, og Kurt besvarede, over rummets voice- og tekstchat, spørgsmål om bl.a. lokalbefolkningens madkultur, fiskemetoder og boligforhold.
  I øjeblikket er temperaturen  i Aralsk omkring minus 30 grader, og fiskeriet foregår under isen, med fiskenet som anbringes ved hjælp af en sindrig harpunteknik.
Det fremgik af den levende og engagerede præsentation, at kazakkerne er et gæstfrit folkefærd, som gerne inviterer på eksotiske egnsretter, tilberedt af får og fisk. 
  Kurt har i en længere årrække opholdt sig hyppigt i Centralasien, som koordinator for et dansk bistandsprojekt til genoprettelse af fiskeriet ved Aralsøen: "From Kattegat to the Aral Sea".
  Bistanden har bl.a. resulteret i uddeling af udstyr til 72 kooperativer og brigader som fisker skrubber på Aralsøen.  
  Kurt havde i øvrigt forsøgt at få en personer i LLH's søsterorganisation, Aral Tengise, til at deltage i aften, via Internettet. Men da vores arrangement foregik på et tidspunkt hvor det er dyb nat i Aralsk, så kunne dette desværre ikke gennemføres. Alligevel blev det en virkelig oplevelsesrig aften i vores e-konferencerum, som vi skylder Kurt en stor tak for.


Cybermuseum med Anders Hjoth-Jørgensen

16.01.03. Tegneseriemuseets Anders Hjorth-Jørgensen holdt i aften liveforedrag om tegneserier. Begivenheden foregik i IT-klubbens virtuelle møderum, hvor enhver fra cyberspace kan logge på, høre med, se med, og stille mundtlige spørgsmål over rummets voicechat.
  I den visuelle del af foredraget benyttede Hjorth sig flittigt af Tegneseriemuseets flotte hjemmeside www.tegneseriemuseet.dk.
  Museet, indviet i 1993, eksisterer i dag som et omfattende fysisk arkiv, samt som et informativt website og rejsende udstilling.
Sitet fremtræder som et stort interaktivt leksikon, med et væld af flotte illustrationer. 
  Hvert år i juli måned arrangerer museet en udstilling med udgangspunkt i museets arkiv og forskning. Udstillingen kan ses fra 1. til 31. juli på Gørlev Bibliotek.
  Museets indsamler materiale, som belyser tegneseriernes historie og grafiske udvikling - primært med fokus på det danske tegneseriemarked. 
I Tegneseriemuseets netbutik kan publikum bl.a. købe museets egne udgivelser, som i de senere år fortrisvis er publiceret på CD-rom.
  Vi skylder Anders Hjort-Jørgensen en stor tak for det spændende foredrag, og ønsker ham held og lykke med de værdifulde samlinger, og deres fortsatte beståen og tilgængelighed for offentligheden! 


Jeg sidder og snakker til jer fra min dagligstue
hernede i Mozambique!
21.11.02
  Reersø IT-klub gennemførte torsdag aften en vellykket mini-konference på Internettet. Aftenens foredragsholder i klubbens e-konferencerum var læge Hans Kristiansen, Mozambique.
  Efter formand Erling Nielsens velkomst til klubmedlemmer og gæster fra Cyberspace, gik hovedpersonen i Afrika straks i gang med sin tale, ledsaget af en PowerPoint-præsentation med egne fotos.
   "Mozambique et aflangt land, der strækker sig over et areal ca. 20 gange så stort som Danmark, og trods et befolkningstal på 17 millioner bor der kun 350 læger, hvoraf 50 er udlændinge.
  Til sammenligning bor der i Danmark ca. 12.000 læger, og samfundet og sundhedssystemet bærer stadig præg af en grusom borgerkrig der varede 17 år, som sluttede for 10 år siden!" oplyste Hans Kristiansen i sin indledning.
  Hans Kristiansen er udstationeret som bistandsleder for Danida, som har ydet bistand til Mozambique siden 1992, med støtte til sundhedssektor, teknisk assistance, penge til infrastruktur og løbende udgifter.

  Han holder meget af at opholde sig i landet fordi mozambikanerne er venligt folkefærd, til trods for, at de lever på et uforudsigeligt kontinent med hyppige katastrofer og krige.
  Som deltagerne kunne opleve af de flotte fotos, som Hans Kristiansen viste under sit foredrag, så har landet en fantastisk storslået natur med flotte bjerge, store floder, og tropeskove.
  Hans personlige arbejde er fornylig flyttet fra den fjerne provins Tete til hovedstaden Maputo. Her er han nu flyttet ind i nye kontorer, og i en stor lejlighed, med sin datter Felicia.
  Han har kendt Mozambique siden 1990, og nyder i sin fritid at tage på ture i landskabet og i dyrereservater, samt at slappe af i sit selvbyggede fritidshus ved kysten i Xai-Xai.
  Dagene er næsten lige lange året rundt. Solen står op kl. ca. 5.30 og går ned kl. ca. 17.30, med en variation på knapt 1 time i hver ende.
  "Men dagene er alligevel lange, med meget indhold, og når solen går tidligt ned er vi trætte ... og ind imellem glæder jeg mig enormt til min næste sommerferie, som jeg naturligvis skal tilbringe hjemme på Reersø!" sluttede Hans Kristiansen.
  En lille snes Reersøere, og interesserede fra andre egne af Danmark, fulgte IT-klubbens arrangement, hjemme fra deres egne computere.
  Efter foredraget var der, via e-konferencerummets voicechat-facilitet mange spørgsmål til taleren. Under besvarelsen viste han bl.a landkort og tegnede behændigt illustrationer på e-konferencerummet whitebord.
  Oplevelsen hos deltagerne var stærk, fordi samværet og udbyttet på mange måder var på højde med et spændende lysbilledforedrag i et traditionelt mødelokale.
  Samtidig føltes det facinerende, at Hans Kristiansen rent faktisk sad i Afrika, og talte i en mikrofon sluttet til sin bærbare computer, hjemme i sin tropevarme dagligstue i Maputo.
Afrika-billederne der blev vist under foredraget kan ses her:
www.cyberling.dk/mozam/1_mozam.html
  Vi skylder Hans Kristiansen en stor tak fordi han tog sig tid til at vise os rundt i det spændende land.   
 
 
Musik fra nettet
24.10.02. Trods efterårsferie mødte 11 af vores medlemmer frem til denne præsentation på Internettet.
   Medlem af Reersø IT-klub, Henning Larsen lavede en meget flot præsentation af "Musik fra Internettet", som vi, og virtuelle gæster fra bl.a Fakse og Ølstykke nød hjemme på vore egne Pc'er.
  Herman fra Ølstykke skrev efterfølgende, at han havde inviteret sine naboer på netcafé. De havde med stor interesse fulgt vores arrangement fra kl. 20.00 til 21.00. God idé! Ikke sandt? "Inviter din nabo til netcafe - hveranden torsdag, hjemme ved din computer!
  Tak til Henning for den gode indsats, og til den "faste stok" fra klubben der altid støtter op, når vi går i æteren. 
 
 
  

Homeshopping og e-butikker. 
10.10.02

  Der var pænt fremmøde i klubbens virtuelle mini-konferencerum i aftes - overvejende af folk langt fra Reersø. Nogle af gæsterne havde hørt om vores Internet-arrangementet på P4/Regionalen om eftermiddagen.



  Emnet var "homeshopping og e-butikker". Vi indledte med besøg på officielle  websites for begyndere i e-shopping. Forbrugerrådets https://www.fi.dk/netbutikken, Forbrugerombudsmandens http://www.net-tjek.dk/, e-handelsmærket  http://www.e-handelsfonden.dk/0.0.asp.
Vi tog derefter på vare- og prissammenligninger i www.pricerunner.dk og i www.edbpriser.dk . En øvelse der godt kan betale sig, da produkter til  5-10.000 kr. ofter svinger et par tusinde kroner, fra shop til shop.
  Som et kuriosum kom vi også omkring en e-shop, i Tailand, hvor man online kan købe ædelstene nedsat fra til US$ 40.989.00 til US$ 13.663.00 ;-)

Crazy House! EDUTAINMENT! 
23.05.02: Aftenens 1-times netmøde, med titlen 'Crazy House', var præget af muntert forårshumør.
  Formand Erling Nielsen havde sørget for morsomme indslag via webkamera, suppleret med skiftende skærmbilleder med colorslides og animationer.
  Der var livlig udvekslig af små anekdoter, og på e-møderummets whiteboard (-elektronisk tavle med bl. a. digitalt skrivekridt og viskelæder) blev lavet sjove tegninger.
   Ved en afstemning, myndigt kontrolleret af Egon Sørensen fra Struer, placerede  Birthe Maltha-Petersen (Bibber) sig som crazy-mødets bedste digital-tegner, i tæt opløb med klubbens alderspræsident Christian Munthe-Fog, samt Herman Ransborg fra Ølstykke og Henning Larsen fra Gørlev.
  Der blev også tid til et par tossede gåder. F.eks.: Hvad er den danske definition på et keyboard? Egon Sørensen havde følgede forslag: "Et bræt man hænger nøgler op på!" Og denne danske definition på microchips. Birthe Christoffersen: "Det er de små chips der ligger tilbage på tallerkenen når de store er spist op!" 
  Ideen med arrangementet var, at lave en aften på Internettet, hvor medlemmer og gæster kunne stifte bekendskab med webbaserede konferenceværktøjer som bl. a. anvendes til levende (synkron) fjernundervisning.

 
 
SYSSE, live fra Edmonton, i Reersø chathytte
25.04.02:
 Præcis kl. 20.00 loggede Kris Olstead sig - som aftalt - ind på vores
chathyttes e-konferencerum.
 Den spændende dame, bedre kendt på Reersø-egnen som Sysse, befandt sig foran sin pc, i sit hjem i Edmonton, Alberta, Canada.
I lighed med chathyttens øvrige besøgende havde hun tilsluttet en mikrofon til pc'en.
  Sysse har boet i Edmonton siden hun rejste fra Reersø som teenager, og immigrerede til Canada.
Det var en stor oplevelse at høre hende fortælle om sin  tilværelse i den pulserende storby, samtidig med at hun viste flotte fotos fra sit private album i e-konferencerummets præsentationsvindue.
  Selv om hendes tilværelse adskiller sig meget fra vores egen provincielle hverdag er der dog noget til fælles. Sysse: "Den danske kirke i Edmonton kan minde en del om Reersø Kirke!" 
  Sysse følger ivrigt med i byens kultur og sportsliv. Under det årlige store Rodeo-festival slår hun sig løs og danser sqaredance, som minder hende om gamle dage, da hun dansede folkedans på Reersø.
  Efter Sysses forberedte tale og fotopræsentation besvarede hun spørgsmål fra e-konferencens deltagere.
  Som en service til de der ikke nåede frem til deres computer, til aftenens  træf med Sysse i Cyberspace, bringer vi links til fotos som Sysse viste os. Klik her.   

Net Navigate - Live!
11.04.02:
Hvis man er til grundig informationssøgning gør man klogt i at klikke ind på en af landets største linksamlinger: Net Navigate, www.navigate.dk
Herman Ransborg   Portalens skaber, webmaster og redaktør er én og samme person, nemlig Herman Ransborg, Ølstykke.
Det var os derfor en stor fornøjelse i aften, at have Herman   Ransborg himself som aftenens hovedperson og taler, i REERSØ IT-klubs chathytte.
  Aftenens arrangement var en 1-times e-konfence over emnet: - at søge på Internettet.
VoiceCafe ClassMasterVed benyttelse af klubbens moderne e-konferencerum, af typen VoiceCafé ClassMaster, var klubbens medlemmer, samt gæster fra ind- og udland, i stand til at følge Hermans forelæsning og skærmpræsentationer, hjemme fra deres egen PC.
  Ligeledes kunne deltagerne stille spørgsmål via e-konferencerummets faciliteter til voice- og tekstchat. Med afsæt i links, på Herman Ransborg egen hjemmeside, blev vi introduceret til næsten alt hvad der er værd at vide om videnkilder, såvel offentlige som kommercielle.
  Herman oplyste i øvrigt, at han i mange år har drevet webstedet som ren fritidsinteresse, hvilket forklarer, at portalen er behagelig fri for forstyrrende reklamer.
  Vi har fornøjelsen her, efter aftale med Herman, at bringe et link til en webside med videreførende links, til de websider vi stiftede bekendskab med under aftenens forelæsning: home0.inet.tele.dk/ransborg/chat-hytten/
  Lad os til slut citere fra en e-mail, som vi efterfølgende modtag fra én af e-konferencens deltagere: "Jeg er dybt imponeret af, at han yder så stor en indsats for sin egen fornøjelse, og til andres gavn. Stor respect for Herman!"

Gørlev-borgmester i IT-krydsild
27/4-2002: I klubbens chatroom foregik der i aften en livlig debat med borgmester Jørgen Arnam-Olsen. Temaet var elektronisk borgerservice.





Reersø Livenet ophørte efter at udbyderen af webkonference-platformen, beliggende i New Zealand, ophørte.