|
 English: Voice & Vision Conferencing
REERSØ-IT-KLUB
REERSØ ONLINE
REERSØ FORUM CYBERLING eMødeService
DANSKE
WEBINARER

LiveNet
Reersø Voice- og
videokonferencer
LIVENET REERSØ er overgået til Danske Webinarer
Se her:
Tidligere
arrangementerer
Se her:
Kommende arrangementer
|
|
Bemærk: Nedenstående arrangementer er
foregået over Internettet. Gæster logger
sig på LiveNet hjemme fra deres egen PC. Når ikke andet er
anført er deltagelse gratis, og du kan vælge at
være anonym gæst eller at deltage med dit rigtige navn.
Alle er velkomne! Ligeledes hører vi gerne fra dig hvis du
kender nogen der kunne have lyst at medvirke som gæstevært for en
aften: livenet@reersoe.dk
.
sysse Hans
Her er min landsby:
Reersø!
12.02.2004.
Gæster fra
ind-og udland deltog i aften i en spændende
rundvisning på Reersø, uden at nogen brugte så meget som én øre
på benzin, eller andre tranportudgifter. Arrangementet foregik nemlig
i et virtuelt konferencerum hvortil der var åbnet for offentlig
adgang via Internettet.
Planlagte og spontane indslag...
Det
var Reersø-boerne Erling Nielsen og Flemming Kjærulff der
optrådte som turistførere.
Under den ca. 1 time lange begivenhed blev der i ord og
billeder orienteret om øens mangeartede seværdigheder.
Fra naturoplevelser, kultur og haleløse katte - til miljø
på havnen, og landsbyens gårde og huse fra
middelalderen.
Som under en traditionelle rundvisninger blev der besvaret
spørgsmål fra publikum undervejs. Et
af spørgsmålene vedrørte specifikt Reersø Museum, og her
indtrådte Reersø-boeren Christian Munthe Fog spontant med
ekspertviden - hjemme fra sin egen PC. Således oplevede publikum en
ikke planlagt lille orientering om 'Andrejs hus' fra
middelalderen som i dag er omdannet til museum.
Aftenens
rundtur gik også omkring havnen, og der blev vist illustrationer
af udviklingen fra en simpel træbro for øens fiskere -
op til i dag, hvor havnen overvejende fremtræder som lyst-
og industrihavn.
Konturer af skikkelser tonede
frem ...
Ved øens
nyeste seværdighed, Reersø-træet, blev der gjort et lidt længere
ophold. Under dette indslag var det seværdighedens
initiativtager Flemming Kjærulff der sad klar ved PC, webcam,
mikrofon og web-baserede fremviser.
Flemming
Kjærulff: "Hos min nabo, Klaus Sell, stod der i
miljøet omkring kirken og kroen et stort dødt
elmetræ. Jeg gik og puslede med en idé om at forvandlede dette
træ til en skulptur. Da jeg luftede ideen for Klaus
Sell gav han straks projektet sin velsignelse.
Allerede under afbarkningen begyndte konturer af skikkelser
fra den nordiske mytologi at tone frem, men der skulle udføres
meget billedskærerarbejde før de alle kom til deres ret. Efterfølgende
tilbragte jeg meget fritid med mejsel og hammer, sammen med skulptørerne
Birthe 'Bibber' Petersen, Raggen Nielsen og Jan Wahlberg.
I 2003 var
der indvielse og øens besøgende har idag fri adgang
til at komme og betragte træets dusinvis af guder, jætter,
fenrisulve, midgaardsorm, osv.!"
"Alle er velkomne. Dog værdsætter
vi især besøgende der godt gider stå ud af bilen og gå
lidt rundt om træet!" sluttede Flemming Kjærulff.
Quiz og fællessang
over nettet
...
Under aftenens arrangement var
der også afholdt en Reersø-quiz. Her drejede det sig om
at være 'hurtigst på aftrækkeren'. Den der først
indtastede det rigtige svar på et spørgsmål - som blev præsenteret
online - havde vundet en lille kulinarisk anretning sponseret
af Havnegrillen
på Reersø.
"Hvor gammel var Thorkild
Gravlund da han døde i 1939?" lød spørgsmålet. Vinder
blev Christian Munthe Fog som uden tøven indtastede det korrekte
svar: 60 år!.
Aftenen
afsluttedes med virtuel fællessang, understøttet af skærmbillede
med noder og tekster til Reersø-hymnen.
Links: - Reersø
Online - Reersø
dias-serie 1 -
Reersø dias-serie 2 (ny) -
Reersø-træet webside -
Reersø-træet dias-serie (ny), -
Reersø-hymnen.
|
Synkron fjernundervisning og lidt edutainment
- sådan gøres e-læring levende og underholdende!"
29.01.2004.
Erling Nielsen sendte indledningsvis et billede af et 15
cents frimærke ud til deltagernes skærme med teksten "Learning
never ends"..."Man skal lære så længe man lever!"
De
slides der indledningsvis blev vist tog udgangspunkt i den danske
regeringens handlingsplan "IT med omtanke", og i
Videnskabsministeriets erklærede holdning,
"at viden er blevet den moderne virksomheds primære
parameter" samtidig med
"at flere og flere virksomheder har svært ved at undvære
medarbejdere til kursusaktivitet, hvilket skaber efterspørgsel efter
fleksible metoder til at sikre medarbejdernes fortsatte uddannelse og
kompetenceudvikling!"
På baggrund af dette skisma vurderer Erling Nielsen, at Instant
Web Conferencing har en stor fremtid for sig til levende/synkron
fjernundervisning. Dvs. undervisning i realtid hvor lærer og elever kan
agere interaktivt fra deres eget skrivebord.
Enten i form af 1-til-1 undervisning, eller hvor deltager mødes
online/virtuelt som en gruppe/klasse.
Erling Nielsen nøjedes ikke med at tale om det. Aftenens online-deltagere
blev vitterlig inddraget i kollektiv løsning af nogle små opgaver. Eksempelvis løste 'holdet' i fællesskab
en lille krydsordsopgave,
og et nationalflag blev farvelagt korrekt, ved fælles hjælp.
Under disse småøvelser blev mange af klasseværelsets
multimediefaciliteter benyttet, fx.
Webcam-video, co-browsing, whiteboard, tekst- og voicechat samt
signalering/polling.
Edutainment kan tage mange former i et virtuelt klasseværelse.
Lige fra lystigt formulerede multiple-choice-øvelser, gåder og
konkurrencer
- til talkshows, standup-komedie.
Vi
har i mange år kendt til edutainment fra TV-udsendelser der byder på en
blanding af læring og underholdning.
Er eksempel herpå er DR's spændende "Viden Om"-programmer.
En af de væsentlige forskelle på et sådant TV-program og det vi
laver her er, at TV-programmer er lavet for et sofapublikum og det 'kører
bare derudaf'.
Når man føler trang til at reflektere over noget der lige er vist på
TV-skærmen er programmet ofte gået videre til næste punkt.
Det vi derimod oplever i vores virtuelle klasseværelse er, at vi til
enhver tid kan bryde ind, mundtligt eller skriftligt, og bede om at få et
punkt nærmere belyst.
Ligeledes oplever vi et socialt samvær, hvor vi fx. kan brillere
med vores egen viden, eller optræde med en morsomhed.
Erling Nielsen bad aftenens deltagere bemærke, at
dette her ikke er fremtidsmusik."Vi sidder jo her og bruger
teknologien - lige nu!
Jørgen sidder i Ålborg, Lene og Barbara sidder i Kalundborg, Munthe og
Birte på Reersø, Kurt og Herdis i Høng, Herman og Bent i Ølstykke,
osv.
Her i Danmark mangler vi blot at flere får øjnene op for dette
nye medie/værktøj, idet
Web Conferencing kan bruges både som et stand-alone medie, og som et
supplement til andre medier for e-læring.
Erling Nielsen: "Og det er i dag ganske let tilgængeligt. Med et
par museklik kan alle helt gratis teste diverse typer af web-baserede
demo-klasserum på nettet!"
Links: www.cyberling.dk og www.videocom.dk.
Verdensbilledlegatet og
minifilmen "Picture the way out"
15.01.2004.
I aften var det det
Henrik Scharling Pilgaard vi oplevede i e-møderummets videovindue.
Takket være Internettet lod det sig gøre, at Pilgaard kunne sidde i
sit domicil i Lissabon og tale, og ligeledes styre videovindue og
rundgang i foredragets ledsagende web-sider.
Webinarets øvrige deltagere sad imidlertid spredt ud over det meste
af Danmark.
Pilgaard var imellem modtagerne af Danidas Verdensbilledlegat
2003, og baggrunden for foredraget var oplevelser i Bangladesh under
optagelse af filmen "Picture the way out".
Filmen
har han optaget sammen med Kennet Jokumsen og den er bearbejdet for
Internet og TV af Innovisio I/S. Den handler om børns vilkår i et
slumkvarter i Bangladesh, men Pilgaard benyttede også lejligheden
til at præcisere nogle facts om det generelle omfang af børns
fattigdom i den 3. verden.
Herunder fremviste han officielle tal der dokumenterer at over 674
milioner børn i U-lande (37%) lever i absolut fattigdom.
I aftenens webinar deltog også IT-konsulent Poul Tang fra
Amtscentret for Undervisning i Århus. I sin egenskab af
Verdensbilledlegatets projektleder og medlem af Danidas
Oplysningsudvalg kunne han oplyse: "Legatet gives hvert år til
10 hold à to studerende.
De
ti hold får hver et DV-kamera stillet til rådighed samt et legat på
50.000 kroner, der skal dække alle rejse- og
produktionsomkostninger - altså også lokal transport, tolk
etc.!"
En webinar-deltager spurgte om det er en betingelse at være
ung studerende for at kvalificere sig til legatet. Poul Tang:
"Ja, hidtil! Men vi overvejer netop i øjeblikket at splitte
legatet op i to puljer, til henholdsvis juniorer og seniorer!"
Under webinaret glemte vi at oplyse årsagen til at billedet
i videovinduet kun bevægede sig ved indledningen og slutningen af
foredraget. Dette var nemlig helt tilsigtet, af hensyn til deltagere
der medvirkede via en langsom internetforbindelser og/eller en
ressource-svag PC.
Under præsentationen af slides og websider 'frøs' vi derfor
videobilledet således at alle kunne opleve lyd, og præsentationen
af slides og websider, i bedst mulig kvalitet.
NB: Minifilmen "Picture the way out" kan
gratis downloades fra www.3world.dk's
hjemmeside.
Henrik Scharling Pilgaards diasserie kan hentes her.
Relevante kilder endvidere: www.2015.dk
og www.undp.dk.
|
Campingture à la Åse og Bjarne |
04.12.2003
Åse og Bjarne fra Hvidovre startede i 1987 med at campere.
Lige siden har de benyttet enhver lejlighed til tage på campingture. Parret har erfaringer fra utallige campingrejser i Danmark og en række europæiske lande.
Ikke mindst i Holland, Frankrig, Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn og Tyskland.
Åse og Bjarne er fornylig hjemvendt fra et campingtræf i Slovenien arrangeret af Adria Club Danmark.
Åse og Bjarne: "Vi planlægger vores rejsemål i store træk, og når vi har kontrolleret at campingvognen og vores GPS navigator er intakt er vi klar til at tage afsted.
Det vi oplever på de lokale steder udvikler sig som oftest spontant. Undervejs samler vi aktuelle oplysninger ved at snakke med andre campister, eller vi begiver os simpelt hen ud i det blå med personbilen, ad stedets lokale veje og gader. Når vi er mætte af oplevelser vender vi tilbage til vores komfortable logi i campingvognen. Her slapper vi af med lidt god grillmad og stedets lokale vin!"
Åse & Bjarne fortalte fornylig i et TV-indslag, KlikStart-serien på DR1, om deres campinginteresse og deres hjemmeside www.rejsud.dk.
Bjarne: "Takket være vores GMS navigator finder vi altid nemt rundt, hvor som helst i Europa. De seneste opdateringer af by- og landkort kan vi altid downloade fra nettet!"
Åse: "Vi fortryder aldrig at vi solgte vores sommerhus til fordel for vores campingvogn. Nu kan vi tage lige derhen hvor vi gerne vil, uden at tænke på beliggenhed af hotel og sommerhus!"
Mange tak Til Åse og Bjarne for en utrolig spændende oplevelse i vores virtuelle "forsamlingshus". Det var en fornøjelse at se en del af parrets mange gode fotos. Ligeledes at opleve parrets velforberedte og afslappede måde at præsentere deres oplevelser på.
|


 |
Herman Ransborg: 1-2-3 Sikkerhed
20.11.2003
Vi fulgte i aften op på forrige torsdag aftens
LiveNet-arrangement om Internet og edb-sikkerhed.
Aftenens programvært var igen Herman Ransborg fra Ølstykke. Denne gang
foregik det som en kort introduktion og efterfølgende debat om
forskellige muligheder for firewall, kritiske software opdateringer, og
redskaber til viruscheck. Se det flotte Præsentationsmateriale
1-2-3 Sikkerhed.
Herman tog udgangspunkt i Microsofts side Beskyttelse
af din PC 1-2-3.
For at målrette præsentation og debatten til de
fremmødte deltagere, så indledte Herman med at benytte e-møderummets
Instant- Polling facilitet til en 'Hvem
bruger hvad' - undersøgelse: (
= ja =
nej) .
Pollingen viste, at deltagerne
bruger alt fra Windows XP, 2000, 98 til ME. Dog overvejende XP og
2000.
Ligeledes
at hovedparten af deltagerne og forlods var bekendt routere, firewalls, MS
opdateringer og viruscheck.
Et par deltagere brugte også Linux og Mac, men vi måtte
naturligvis holde os til erfaringsudvekslinger omkring Microsofts
systemer, sådan som det var annonceret i programmet.
Vi kunne afslutningsvis konkludere, at skaden kan være sket før
man scanner på nettet! Men når man tager fornuftige forholdsregler skal
man ikke lade sig afskrække fra at bruge sin PC, selvom der er virus i
omløb. Til trods for at vi i aften prøvede at afgrænse emnet om
sikkerhed til det mest nødtørftigste, så gav flere udtryk for, at det
virker ret uoverskueligt for mange PC-brugere. Ligeledes har både de
kloge og de mindre kloge vidt forskellige meninger om hvad man bør
foretage sig.
Mange tak til Herman Ransborg for den velforberedte introduktion og
kvalificerede debatledelse.
Internet og edb sikkerhed 06.11.2003 Vi oplevede i aften en visuel flot og meget velstruktueret gennemgang af udfordringer vi står overfor som brugere af
IT, nemlig sikkerhed i forbindelse med at bruge
nettet. Hvilke farer der er, og hvad skal der til for at undgå dem?
Fremførelsen blev varetaget af
Herman
Ransborg fra Internetgruppen under Antenneforeningen Ølstykke Vest. Han er
redaktør og webmaster for antenneforeningens hjemmeside og tog udgangspunkt i sektionen
med samme titel på www.aovnet.dk. Hovedpunkter er beskyttelse mod
virus, brandmur mellem nettet og brugere, fjernelse af fodspor,
kryptering, uønskede mails - junkmail, rygter, snyd og
kædebreve
. Herman
påpegede at risici øges når vores computer er tændt og
tilkoblet hele tiden, og størst hvis vi bruger nettet meget.
Men sikkerhedsløsningerne er de samme, og det vi risikerer, er
det samme, så vi kan lige så godt beslutte os, at gøre noget ved
det, og så bruge nettet lige så meget vi lyster: "Alt andet
skaber bare frygt og falsk sikkerhed. Man bør tage de samme
foranstaltninger mht. sikkerhed uanset hvilken type internet
forbindelse man er i besiddelse af"!
Som det
fremgår af Hermans Præsentationsmateriale er
edb-sikkerhed en stor
mundfuld og meget at gabe over på en enkelt
aften. Blandt aftenens ca. 20 online-deltagere var en blanding
af professionelle IT-brugere og folk der bruger IT
til husbehov. For begge grupper var det interessant med en
velformuleret up-to-date gennemgang. Tiden tillod naturligvis ikke
større fordybelse i nogen punkterne. Vi glæder os
derfor at have Herman Ransborg på plakaten igen om 14 dage, hvor han
går dybere i sikkerhedsspørgsmål som er særlig
aktuelle for os mange her og nu: - at få en firewall, at få kritiske
software opdateringer, og at få viruschecket. Vi er særdeles
taknemmelige for det store arbejde
Herman lægger i at formidle viden til os i en form
der egner sig perfekt til live præsentationer og
dialoger i klubbens virtuelle mødested på
Internettet!
Ole Wohlgemuth: Nathimlen og dens
stjernebilleder 23.10.2003 Seminarielektor Ole
Wohlgemuth Frøbelseminariet
viste i aften illustrationer fra himmelrummet
i konferencerummets browservindue, mens han forklarede stjernebilleder
og fortalte om 'historierne på himlen'. Illustrationerne
var hentet fra lektorens hjemmeside: www.froebelsem.dk/stjerner.
Den fyldige
hjemmeside viser ikke blot tydelige stjernekort gældende for årstiderne. Den
indeholder også historier der knytter sig til en række af
stjernebillederne. Når man klikker
på en konstallation på et stjernekort åbner en side med nærbillede af
det tilhørende stjernebillede, og desuden en tilhørende historie. Ole Wohlgemuth er foruden
at være stjernekyndig webdesigner også en mesterlig fortæller. Hans fortællekunst
oplevede vi når han hengav sig til fortolkning
af dramatiske historier om kong Cefeus, den fortryllende smukke
dronning Cassiopeya, det grusomme havuhyre
Cetus, m.fl.
Søgemaskine, linksamling, illustrationer (også animerede) og
tekster gør hjemmesiden til et eldorado for folk som
søger oplysninger om stjernebilledernes beliggenheder og
bevægelser. Herligt at opleve en foredragsholder gæste vores
virtuelle konferencerum der i den grad forstår at anvende det
levende ord i Internet-mediet. Inden fremtidige live-præsentationer på nettet skal vi huske omhyggeligt at teste foredragsholderens mikrofonindstillinger, så god talegengivelse sikres. Tak til
arrangementets besøgende, og specielt til Ole Wohlgemuth
som hjemme fra Herlev
sørgede for en stjernegod
aften
!
On stage: 1. præmievinder af
FotoMaraton 2003! 09.10.2003
Kan man deltage i et krævende 12-timers fotomaraton
og samtidig være gæst ved en bryllupsfest i
et landligt liggende forsamingshus på Nordfyn? Og oven i købet vinde 1.
præmie?
Dette
præsterede Pernille Langelund under FotoMaraton
2003.
Pernille gennemgik i aften sine 12 vinderfotos og fortalte fængslende om ideer til motiver, og hvordan hun med et lille digicam, med teknisk assistance af
Michael - som sørgede for en bærbar PC og trådløs
internetforbindelse via en mobiltelefon - formåede at score sin førstepris.
Vi forstår godt, at juryen faldt
for Pernilles billdedserie. Den holder hele vejen igennem. Ikke mindst
hvad angår relevans til de bundne billedtitler og det selvvalgte tema.
Serien fortæller en varm historie om mennesker som mødes i en særlig
festlig anledning. Bortset fra beskæringer er billederne ikke tilført
manipulerende effekter, hvilket understreger seriens autentitet. Det
var en fornøjelse at opleve Pernille som online præsentatør, og hun modtog
da også klapsalver fra aftenens cybergæster. MiBo: "Du har et meget levende
livssyn - med mennesket i centrum!" Herman Ransborg: "Det
var bare skønt at opleve, hvor afslappet og frisk Pernille gik til opgaven
med at være gæstevært. Det flotte er når man, som Pernille, kan holde fokus
på opgaven uden at lade teknikken forstyrre ret
meget!" Erling Nielsen: "Tak for
dit spændende foredrag Pernille, og tillykke med
dine flotte
præstationer!"
Mød DN's præsident på kroen eller i cyberspace! 08.10.2003
Internetbrugere kunne i aften opleve et onlineforedrag
med efterfølgende debat. Det var præsident for Danmarks
Naturfredningsforening Poul Henrik Harritz der holdt et spændende
foredrag ledsaget af slides med naturbilleder. Efter
foredraget var der stor spørgelyst fra folk rundt om i landet. I
virkeligheden var der i den afsatte time ikke plads til at håndtere
samtlige spørgsmål og kommentarer der blev fremsat fra såvel
tilstedeværende i salen på Reersø Kro, som via det virtuelle
konferencerums facilitet til voice- og tekstchat med
onlinegæster. Onlinegæster kunne vælge at
logge ind med et nickname eller med rigtigt navn. Blandt de
sidstnævnte var Søren Meinert, formand for Natur og Ungdom, som med sin
viden og engagement var med til at præge aftenens livlige debat
om Danmarks natur.
Telekonferencen var et indslag i et årsmøde afholdt af DN Lokalkomite Gørlev på
Reersø Kro.
Gratis programmer
- du trygt kan hente! 25.09.2003 Du har sikkert prøvet at
hente gratis programmer fra nettet? Mange gratis
programmer er ikke ordentlig afprøvet og kan være direkte skadelige
for din computer! Det er derfor betryggende, at offentlige
myndigheder nu går ind og tester, og blåstempler gratis programmer som er
modne til brug, også for almindelige brugere. Vi opholdt os mest ved
Nordisk Råds nyskabelse www.nordicos.org som opfylder et længe savnet behov for en portal med
præsentation af gratis programmer, helt uden slagord og reklamer, og med
betryggende muligheder for download.
Hvad maratonfotografer kan
præstere 11.09.03
Emnet var i aften
maratonfotografering med glimt fra fotografers præstationer under
FotoMarathon 2003. Ved et kig på
dette års vinderbilleder - via www.fotomarathon.dk - diskutterede vi bl.a. nogle
af de forskellige fortolkninger som de over 500 fotografer præsterede
i henhold til de bundne emner.
Denne aftens generelle kig på
præsentationer følges op senere på året af en event her på
LiveReersø.
Her vil en 1. præmievinder præsenterer sine
fotos og fortælle om sine oplevelser
under maratonforløbet.
IT-klubber løser gordisk
knude? 03.09.03 Hvad gør 18 personer som bor spredt over hele landet,
som gerne vil undervises i billedbehandling om onsdagen, af en
bestemt lærer som bor ved Kongens Lyngby? Denne tilsyneladende
gordiske knude er løst af Reersø IT-klub og
Internetgruppen Sorring. Lærer og
elever har nemlig fået den ide, at mødes i et virtuelt
klasselokale, via Internettet. Den første af 10 lektioner i Paint Shop Pro gik planmæssigt
i luften i aften, og her bød lærer Ib Capion Olsen de 18 kursister
velkommen online. I lighed med almindelig tilstedeværelsesundervisning blev
der i første lektion gjort en del ud af at forklare klassen
om kursets indhold og hvilke faciliteter og hjælpemidler der er til
disposition.
Under denne form for "levende
fjernundervisning" kan læreren benytte sig af webrummets mangeartede faciliteter til
skærmpræsentationer, video, whiteboard, talekommunikation,
tekstchat, håndsoprækning, m.m. Noget særligt snildt ved
denne undervisningsform er at man - samtidig med at
læreren præsenterer en opgave - kan arbejde med opgaven i
det program som undervisningen vedrører, i dette tilfælde Paint Shop
Pro. Kursisterne kan i mellem lektionerne øve sig, hjulpet af opslag i
materiale på lærerens hjemmeside. Kursusbevis vil blive udstedt til de kursister der løser mindst 80% af de
stillede opgaver. En del af kursusholdet befinder sig i Sorring
Internetcafe, mens de andre siddder hjemme ved deres personlige
computere i Esbjerg, Fakse, på Reersø, osv. Under alle omstændigheder spares lærer og kursister for
tid og udgifter til lokale og transport til et sædvanligt kursussted,
og erfaringer har vist at denne nye form kan være lige så effektiv
som traditionel undervisning. Ligeledes er der over webrummets
voice-, video- og tekstchat mulighed for muntert socialt
samvær. Det anvendte virtuelle klasseværelse
er formidlet af Cyberling eMødeService, Reersø.
Online-event:
CrazyHouse 28.08.03. Da
Erling (Reersø IT-klub) - aftenens showmaster - tonede frem på skærmen oplyste han, at han i anledning af aftenens hverv som skærmtrold havde investeret
i et face-lift. Hertil blev der straks kommenteret fra Bent (Fakse):"Du
har da forhåbentlig fået rabat!"
Programmet bød
først på en "Hvad er det?"-
konkurrence. Et af emnerne var
et japansk luxus WC med microprocessor og kontrolpanel til styring af
vandstråletemperatur, strålepossionering for damer og herrer, varmlufttørring, sædetemperatur
m.m. Næsten gættet rigtigt af Maja (Dalby) og Ib (Brede).
Carl
Verner (Kr. Helsinge) foreslog betegnelsen: "Toiletpapirsparer!".
  Billedet af det mere
ydmyge WC skulle efter sigende være Erlings eget.
Under gåder
kom denne
fra Heine (Nørrebro): Blondinen: Jeg skulle ha' nogle gardiner til
min pc´er. Ekspedienten: Øh ...Pc´er
bruger ikke gardiner! Hvad siger blondinen
så? Svar: Jeg har altså Windows...! Louise (Reersø) havde denne: Hvad er
ligheden mellem en PC-bruger og en WC-bruger? Svar:
De
sidder
ned! Helle (Ølgod): Hvornår har en blondine to hjerner? Svar:
Når hun er gravid med tvillinger! Inger (Sorring): Hvad sagde
manden da han tabte fernis ned ad ryggen? Svar: Nu lakker det
mod enden!
Birte: (Reersø) Hvorfor er der ikke katte på
kirkegårde? Svar:
De er bange for gravhundene! Herdis og Kurt (Høng):
Hvad laver en pensioneret brandmand? Svar: Tænker på gamle
flammer, mens han slukker efter! Britta og Fin (St. Fuglede): Hvad er
det mest kendte husdyr i København? Svar: Grillkylling!
Levende
fjernkursus! Under et afsluttende crazy diasshow modtog vi en lille
briefing fra Ib Capion
om hans 10-lektions fjernkursus i Paint Shop Pro,
som begynder her på LiveNet Reersø
onsdag den 3. september, med 24 deltagere + underviser. Vi ønsker lærer og elever
held og lykke!
Sådan arbejder en netmissionær 14.08.03. Er danske trossamfund på mærkerne når det gælder
om at benytte internettet som et redskab til at
drive mission?
Ja, det må man nok sige! I hvertfald
når det gælder Kirkelige Forening for Indre Mission, som driver et at nettets
mest besøgte sites med spændende opsatte artikler, afstemninger,
sjælesorg debatforum og chatrum. Desuden jævnlige online-arrangementer som foregår i
et voice & video e-møderum med moderne Web Conferencing Technology. I
øvrigt af samme fabrikat (VoiceCafé) som det e-møderum LiveNet
Reersø benytter.
Aftenens taler og præsentatør på LiveNet Reersø
var Netmissionær Asbjørn Asmussen, som er fastansat
hos Indre Mission som ansvarlig for JesusNet,
herunder det populære chat og
debatsted Cafe
Thomas. Populariteten ses blandt andet af at brugerne allerede har
indsendt over 14.000 skriftlige indlæg. Disse indlæg har
alle adgang til at gå ind og læse på nettet. Asbjørn Asmussen
fortalte, ledsaget af slides, om de aktiviteter han, i samarbejde med
sit bagland, er engageret i. Ligeledes tog han os på en guided tur gennem
JesusNets websted. Asbjørn: "Sitet er layout'et som et magasin, opdelt i sektioner. På forsiden
vises kortfattede introduktioner til artikler, budskaber og debatemner som findes
på underliggende sider!".
Elektroniske afstemninger
viser, at hovedparten af brugerne besøger JesusNet fra deres hjemmeadresse.
Ligeledes at 40% af brugerne besøger sitet mindst en gang om
ugen. Asbjørn: "Jeg er så heldig at mit arbejde og min største fritidsinteresse er een og samme
ting - at udforske den religiøse verden og at medvirke til udbredelse
af den kristne tro. En stor del af min tid går med redigering af tekster
på JesusNet, og med dialoger med sitets brugere via mail, chat, forum'er og
i Cafe Thomas e-møderum"!
Efter
Asbjørn Asmussens tale blev der åbnet op for spørgsmål fra arrangementets
online-gæster. Da der ikke var lagt op til nogen religiøs diskussion blev
det mest til 'roser uden torne' (- som Ib Capion udtrykte det) til det
tiltalende
www.jesusnet.dk. Et
site som deltagerne fandt veldisponeret, visuelt tiltalende og smagfuldt i
fremtoning. Et sted man formemmer der bliver kælet for. Ikke underligt
at hjemmesiden for andet år i træk har modtaget Kristeligt Dagblads diplom
som Danmarks bedste kirkelige hjemmeside. Tak til Asbjørn for et virkelig
spændende og lærerigt foredrag! (Referant: Erling Nielsen)
Intercity fjernmøde: Sorring - Reersø -
Videnskabsministeriet. "IT i
de danske regioner" med Lene Kristiansen
fra VTU.
22.05.03.
Fjernmødet blev åbnet fra Sorring i Østjylland, hvorfra projektleder Inger Drengsgaard bød velkommen.
Under velkomsten lod hun et webcam panorere rundt i Sorring NetCafe, hvor en gruppe medlemmer af Internetgruppen Sorring sad klar til møde.
Derefter blev lyd og videokanal omstillet til Reersø, hvor Reersø IT-klub sad samlet. Klubformand Erling Nielsen orienterede kort om fjernmødets tekniske opbygning, hvorefter han overlod scenen til fjernmødets taler, cand.
scient. pol. Lene Kristiansen, fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udvikling, som optrådte fra et af ministeriets lokaler i
København.
Lene Kristiansen
holdt et spændende illustreret foredrag om "IT i de danske
regioner". Hun gav Indledningsvis et rids af
regeringens it-politik og præsenterede derefter en række fakta om IT i
regionerne, og fordelingen af IT-arbejdpladser og e-læring. Lene
Kristensen benyttede
sig behændigt af e-møderummets facilitet til polling
(elektronisk håndsoprækning), og hun tog på denne måde -
i nuet - temperaturen på deltagernes IT-anvendelse, i forhold
til landsgennemsnittet. F.eks.:
"Sender du mere end 100 e-mails om ugen, privat og i dit
erhverv?" "Har du fået installeret ASDL?". Lene Kristiansen
fandt deltagernes polling-svar ret typiske, i
forhold til tal hun kender fra bl.a. Danmarks Statistik.
Lydforforbindelsen mellem Sorring, Reersø og
de eksterne online-gæster fungerede perfekt, men desværre
opstod der periodiske svigt
i lydafsendelse fra computeren inde i
ministeriet, hvorfra Lene Kristiansen optrådte. Dette var ægerligt, ikke mindst
for foredragsholderen. Heldigvis kom hendes illustrative slides
planmæssig frem i e-møderummets præsentationsvindue.
Blandt spændende spontane indlæg fra eksterne online-deltagere, bør
nævnes Niels Gjermansen, KKA, Københavns Kursus- og Aftenskole, om
erfaringer med fjernundervisning. Fra undervisningssektoren var der online-deltagelse
af blandt andre Martin Damm, Handelsskolecentret i
Slagelse, Poul Tang fra Amtcentret for Undervisning, Århus Amt, Inge Bæk
Nielsen og Ib Capion fra KKA, samt Jens Steensberg fra
COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Desuden, naturligvis en række personer med
politisk og teknisk interesse for IT og telekonferencer. F.eks.
deltog Herman Ransborg fra Netnavigate.dk i Ølstykke med
en IT-arbejdsgruppe. I aften oplevede vi ikke helt samme spørgelyst, som vi sædvanligvis oplever under foredrag i vores e-møderum.
Dette skyldes utvivlsomt lydsvigtene fra ministeriets computer, som afskar os fra at høre væsentlige passager i Lene Kristansens foredrag.
Alligevel modtog vi, efter
arrangementets afslutning e-mails med ros fra deltagere, som havde
fundet det spændende at være med, og som gerne vil inviteres hvis vi
laver noget tilsvarende en anden gang. Ligeledes fandt Lene
Kristiansen det udbytterigt at prøve, at være med i denne nye form for
telekonference. Inger Drengsgaard: "Tak her
fra Sorring, hvor vi sad ca. 10 personer bænket foran en storskærm. Jeg
synes at aftenen viste, at der er grobund for videre arbejde med denne
type arrangementer - og at der er et publikum til dem, blot emnet er
relevant. Hvis vi tæller alle med, der sad i Sorring og Reersø, kommer vi
vel op på ca. 40 deltagere - og det er flere end der plejer at
deltage!"
Introduktion til billedbehandling - live
over nettet
10.04.03. Ib
Capion Olsen, fjernunderviser ved KKA, demonstrerede i aften en
lektion i digital billedbehandling for begyndere. "Klassen" bestod af en snes deltagere, som kl.
20.00 havde logget ind på Reersø
Livenet. Lektionen indeholdt en introduktion til
Paintshop Pro, og forslag til hvordan man
benytter programmet til at
tilpasse billeder, så de
fx. egner sig til at sende som e-mail, eller til at blive lagt ud
på internettet. Ib Capion Olsen: "Jeg har ikke
tidligere fjernundervist i realtid. Da jeg indledte lektionen følte
jeg det lidt dumt at sidde og tale til min computer.
Men såsnart deltagerne begyndte at stille spontane
spørgsmål over e-møderummets voicechat opstod en fornemmelse
af hyggeligt og inspirerende samvær!" Det samme synes
åbenbart online-deltagerne. Efter lektionen skortede det i hvert
fald ikke på komplimenter til læreren, og en del af deltagerne
opfordrede til, at der snart bliver arrangeret et levende
fjernkursus, med fortsættende lektioner: "Så vi kan blive
rigtig skrappe til digital billedbehandling!" Blandt de websider
sider som blev vist i e-møderummets præsentationsvindue, var også en side
med links til pdf-filer, som deltagerne kunne downloade til
efterfølgende selvstændig repetition. Birte
Christoffersen: "Jeg tror, at efterfølgende lektioner kan blive endnu
mere lærerige og hyggelige, når vi alle bliver mere
dus denne levende form for fjernundervisning!"
Aftenens anvendte virtuelle klasserum var af
typen VoiceCafé ClassMaster, leveret af Cyberling
eMødeservice. Herligt også i aften at møde gæster i vores e-møderum fra hele
landet! Tak til Ib Capion Olsen for levering af
et godt eksempel på levende fjernundervisning, på en facon
der absolut funker i praksis!
Mini-konference. IT-landsbyerne Sorring og Reersø
27.03.03. Aftenens
mini-konference blev gennemført som et samarbejde mellem Reersø IT-klub,
Vestsjælland, og Internetgruppen Sorring, ved
Silkeborg. Efter lidt introduktion til e-møderummets faciliteter, og velkomst ved formand Erling Nielsen, Reersø IT-klub, fortalte projektleder Inger Drengsgaard om IT-landsbyen Sorring www.sorring.dk.
Bl.a.
om Internet-gruppens aktiviteter, landsbyens hjemmeside, Sorring Internetcafé. Endvidere projektet "Sorring - en IT-landsby", som involverer et stort antal frivillige tovholdere. Under introduktionen kunne deltagerne
følge en flot diaspræsentation af Sorring-aktiviteterne. Udover
frivillig indsats, har Sorrings Internet-gruppe
siden stiftelsen i november 2000, modtaget tilskud
fra
Landdistrikspuljen, samt fra tips- og lottomidlerne. Ingers
levende præsentation gav indtryk af en imponerende IT-aktivitet i Sorring,
og frembragte en byge af mundtlige spørgsmål fra mini-konferencens
online-deltagerne. Senere fulgte en introduktion af Reersø,
ligeledes understøttet af en flot diaspræsentation. Lidt om naturen,
øens befolkning, hvor man mødes, og aktiviteter i Reersø IT-klub,
siden stiftelsen, februar 1999. Endvidere lidt orientering om byportalen
www.reersoe.dk.
Som landsbyer er Sorring og Reersø cirka lige
store, med godt 700 indbyggere. Mini-konferencen afdækkede nogle interessante
forskelle i måden man har grebet lokale IT-projekter an på. I Sorring
har man fået stablet et dejligt lokale med 10 pc'er på benene. På Reersø
har man valgt at arrangere hyppige tema-baserede klubaftener i
Reersø-huset, med en fælles bærbar pc, projektor og lærred, samt regelmæssige
online-arrangementer over Internettet. I øvrigt kan man finde
en masse information om Sorring og Reersø på de to landsbyers fyldige
hjemmesider. Tak til
alle fra Sorring, Års,
Fakse, Brede, København, Høng, Kirke-Helsinge, Reersø osv. for god
opslutning omkring aftenens online-arrangement. Ikke mindst til
formand Jette Hansen og projektleder Inger Drengsgaard, Internetgruppen
Sorring, for engageret medvirken. Det var hyggeligt og
spændende - og tænk en gang hvad vi sparede i tid og rejseudgifter ved at mødes
på denne måde!
Ude på landet ... skal vi ikke bare lukke
udkantsområderne?
13.03.03. Journalist Anita Lillevang www.lillekom.dk var aftenens
inviterede online-gæst. Fra sin PC hjemme i Gl. Sole, optrådte hun med
et illustreret foredrag og et debatoplæg om udviklingen ude i
landdistrikterne. Indledningsvis vistes nogle tankevækkende
slides der illustrerer det skæve Danmark, i kontrast til regeringens
erklærede politik om et "Danmark i balance". "De unge
forlader udkantsområderne til fordel for større byer
der byder på videregående uddannelser. Derfor har mange
udkantsområder en befolkningssammensætning med mange ældre og få
børn.
Adskillige offentlige og private servicetilbud forsvinder:
Butikker, sygehuse, skoler, ... Endvidere en række gode jobs!"
"Flere udkantskommuners økonomi har svært
ved at hænge sammen, så - skal vi ikke bare lukke udkantsområderne
- og overlade dem til landmændene og naturen?" "Helst ikke! Vi er jo mange der gerne vil leve
et godt liv på landet, i sammenhæng med natur og rekreative
oplevelser. Ligeledes er der stadig folk
der realiserer en drøm om at flytte på landet!" Anita Lillelund
illustrerede dernæst en række eksempler på, at der i nogle
udkantskommuner allerede er taget skridt til en positiv udvikling.
F.eks. i Halkær Ådal ved
Nibe hvor en folkeforening er i færd med at skabe
en økologisk eksperimentalzone i et almindeligt, dansk landbrugs- og
naturområde. Projektet indbefatter landdistriktsudvikling og bæredygtighed (gylleseparation/biogas),
job-generator, Internetcafé og opførelse
af et nyt boligområde med økologiske huse. Halkær Kro er omdannet
til en andelsforening som nu fungerer som forsamlingshus
og kulturcenter. I Egebjerg på Sydfyn har man omdannet et
tidligere fattighus til et iværksætterhus. I præsentationen indgik
ligeledes eksempler på foretagsomme og opfindsomme personer i
udkantsområder der har fået god gang produktion og salg
af nicheprodukter, f.eks hybensaft og møbelproduktion!" Ifølge
Anita Lillelund er forventningerne til, at Internettet kan bruges
som løftestang for udviklingen i landkommunerne endnu
ikke indfriet. Men systemer til talebaserede e-møder
over Internettet - som Reersø ITklub har lanceret - kan måske være med til
at fremme interessen for professionel anvendelse af IT i
udkantsområderne. Ikke mindst til etablering af netværk over
kommune- og landegrænser, IT-baseret hjemmearbejde og
fjernundervisning. Anita Lillelund efter foredraget: "Det har været en
god oplevelse at være med i aftenens online-arrangement. Teknikken fungerede
fint. Herunder billedskift (e-møderummets follow-me funktion)
som fungerer perfekt, blot ved klik på et link!"
I aftenens
arrangement deltog interesserede fra nær og fjern. Bl.a. en dame
fra Oregon, USA. Tak til Anita
Lillelund for det tankevækkende foredrag.
Levende fjenundervisning - og lidt japansk edutainment
27.02.03. Erling Nielsen viste os i aften hvordan et
moderne web-baseret e-møderum kan anvendes som virtuelt
klasseværelse. Der blev demonstreret hvordan pc'en udnyttes som
multimedie-maskine for lærer og elever - over Internettet.
Deltagerne oplevede bl. a. en lille interaktiv
sproglektion i japansk, gennem anvendelse af co-browsing, brug af
e-møderummets dynamiske whiteboard, samt real-time dialoger via mikrofon,
tastatur og webcam. Der blev øvet nogle få gloser, som deltagerne lærte
at skrive (på japansk!). Udtale af gloserne blev øvet både med Erling som
"lærer", og ved lytteøvelser fra en lydfil indtalt af en indfødt
japaner.
Aftenen bød også på besøg i en
japansk sushi restaurant, hvor
deltagerne lærte hvad sushi
består af, og hvordan
man bestiller sushi a
la carte, med de korrekte japanske
betegnelser. Et særligt underholdende element var en
"Hvad er det"-konkurrence. Her viste Erling nogle japanske
genstande frem i sit webcam, som deltagerne kappedes om at gætte
brugen af.
Havmågen - live over Internettet
13.02.03.
Kan man -
som et lille firma på Reersø - sidde ved sin PC og demonstrere produkter,
og tale online med kunder over hele verden? Ja! Det fik vi
tydeligt demonstreret, da Jette Hansen i aften holdt foredrag i
IT-klubbens konferencerum på Internettet. Jette Hansen og
Christian Damgaard har fornylig åbnet butik HAVMÅGEN på Strandvejen. Butikken
markedsfører et sortiment af AloeVera produkter, der bl.a. omfatter
drikke, næringsrige bikubeprodukter, kropspleje, hudpleje, kosttilskud og
make up. Via en flot dias-præsentation indledte hun med et
historisk rids, der førte tilbage til opdagelsen af plantens lægende
egenskaber 1500 f.Kr. Efter
genopdagelsen i nyere tid er der udtaget patent på metoder til udvinding
af det bedste fra Aloe Vera planten. Jette benyttede sig
flittigt af af det virtuelle konferencerums faciliteter til co-browsing og viste os rundt i AloeVera
Portalen
- som også indeholder en lille e-butik.
Ligeledes fik vi et indtryk af
butikkens kulturhistoriske omgivelser, idet hun, i sin dias-serie, også
præsenterede en flot Helle Kjærulff tegning af den nedlagte Reersø Smedie,
hvor HAVMÅGEN har adresse.
Fra Kattegat til Aralsøen
...
30.01.03. Kurt Christensen var aftenens taler i
IT-klubbens konferencerum på Internettet. Under foredraget viste han rundt i et
spændende
billedgalleri som kan besøges på LLH Landsforeningen Levende Hav's
hjemmeside. Arrangementet
tiltrak deltagere fra det ganske land, og Kurt besvarede, over
rummets voice- og tekstchat, spørgsmål om bl.a. lokalbefolkningens
madkultur, fiskemetoder og boligforhold.
I øjeblikket er temperaturen i Aralsk omkring
minus 30 grader, og fiskeriet foregår under isen, med fiskenet som
anbringes ved hjælp af en sindrig harpunteknik. Det fremgik af den levende og
engagerede præsentation, at kazakkerne er et gæstfrit folkefærd, som
gerne inviterer på eksotiske egnsretter, tilberedt af får og fisk.
Kurt har i en længere årrække opholdt sig hyppigt i
Centralasien, som koordinator for et dansk bistandsprojekt til
genoprettelse af fiskeriet ved Aralsøen: "From Kattegat to the Aral Sea".
Bistanden har bl.a. resulteret
i uddeling af udstyr til 72 kooperativer og brigader som fisker skrubber
på Aralsøen. Kurt havde i øvrigt forsøgt at få en
personer i LLH's søsterorganisation, Aral Tengise, til at deltage i aften,
via Internettet. Men da vores arrangement foregik på et tidspunkt hvor det
er dyb nat i Aralsk, så kunne dette desværre ikke gennemføres. Alligevel
blev det en virkelig oplevelsesrig aften i vores e-konferencerum, som
vi skylder Kurt en stor tak for.
Cybermuseum
med Anders Hjoth-Jørgensen
16.01.03. Tegneseriemuseets Anders
Hjorth-Jørgensen holdt i aften liveforedrag om tegneserier. Begivenheden
foregik i IT-klubbens virtuelle møderum, hvor enhver fra
cyberspace kan logge på, høre med, se med, og stille mundtlige
spørgsmål over rummets voicechat. I den visuelle del af foredraget
benyttede Hjorth sig flittigt af Tegneseriemuseets flotte hjemmeside www.tegneseriemuseet.dk.
Museet, indviet i 1993, eksisterer i dag som et
omfattende fysisk arkiv, samt som et informativt website og
rejsende udstilling. Sitet fremtræder som et
stort interaktivt leksikon, med et væld af flotte
illustrationer. Hvert år i juli måned arrangerer museet en
udstilling med udgangspunkt i museets arkiv og forskning. Udstillingen kan
ses fra 1. til 31. juli på Gørlev Bibliotek.
Museets indsamler materiale, som belyser tegneseriernes
historie og grafiske udvikling - primært med fokus på det danske
tegneseriemarked. I Tegneseriemuseets netbutik kan publikum bl.a.
købe museets egne udgivelser, som i de senere år fortrisvis er
publiceret på CD-rom. Vi skylder Anders Hjort-Jørgensen en stor tak for
det spændende foredrag, og ønsker ham held og lykke med de værdifulde
samlinger, og deres fortsatte beståen og tilgængelighed for
offentligheden!
Jeg sidder
og snakker til jer fra min dagligstue hernede i
Mozambique! 21.11.02
Reersø IT-klub gennemførte torsdag aften en vellykket mini-konference på
Internettet.
Aftenens
foredragsholder i klubbens e-konferencerum var læge Hans Kristiansen,
Mozambique. Efter formand Erling Nielsens velkomst til
klubmedlemmer og gæster fra Cyberspace, gik hovedpersonen i Afrika straks
i gang med sin tale, ledsaget af en PowerPoint-præsentation med egne
fotos. "Mozambique et aflangt land, der strækker sig over
et areal ca. 20 gange så stort som Danmark, og trods et befolkningstal på
17 millioner bor der kun 350 læger, hvoraf 50 er udlændinge. Til sammenligning
bor der i Danmark ca. 12.000 læger, og samfundet og sundhedssystemet bærer
stadig præg af en grusom borgerkrig der varede 17 år, som sluttede for 10
år siden!" oplyste Hans Kristiansen i sin indledning. Hans
Kristiansen er udstationeret som bistandsleder for Danida, som har ydet
bistand til Mozambique siden 1992, med støtte til sundhedssektor, teknisk
assistance, penge til infrastruktur og løbende udgifter.
Han holder meget af at opholde sig i landet fordi
mozambikanerne er venligt folkefærd, til trods for, at de lever på et
uforudsigeligt kontinent med hyppige katastrofer og krige.
Som deltagerne kunne opleve af de flotte fotos, som
Hans Kristiansen viste under sit foredrag, så har landet en fantastisk
storslået natur med flotte bjerge, store floder, og tropeskove.
Hans personlige arbejde er fornylig flyttet fra den
fjerne provins Tete til hovedstaden Maputo. Her er han nu flyttet ind i
nye kontorer, og i en stor lejlighed, med sin datter Felicia.
Han har kendt Mozambique siden 1990, og nyder i sin
fritid at tage på ture i landskabet og i dyrereservater, samt at slappe af
i sit selvbyggede fritidshus ved kysten i Xai-Xai.
Dagene er næsten lige lange året rundt. Solen står op
kl. ca. 5.30 og går ned kl. ca. 17.30, med en variation på knapt 1 time i
hver ende.
"Men dagene er alligevel lange, med meget
indhold, og når solen går tidligt ned er vi trætte ... og ind imellem
glæder jeg mig enormt til min næste sommerferie, som jeg naturligvis skal
tilbringe hjemme på Reersø!" sluttede Hans Kristiansen.
En lille snes Reersøere, og interesserede fra andre
egne af Danmark, fulgte IT-klubbens arrangement, hjemme fra deres egne
computere.
Efter foredraget var der, via e-konferencerummets
voicechat-facilitet mange spørgsmål til taleren. Under besvarelsen viste
han bl.a landkort og tegnede behændigt illustrationer på
e-konferencerummet whitebord.
Oplevelsen hos deltagerne var stærk, fordi samværet og
udbyttet på mange måder var på højde med et spændende lysbilledforedrag i
et traditionelt mødelokale.
Samtidig føltes det facinerende, at Hans Kristiansen rent
faktisk sad i Afrika, og talte i en mikrofon sluttet til sin bærbare
computer, hjemme i sin tropevarme dagligstue i Maputo.
Vi skylder Hans Kristiansen en stor tak fordi
han tog sig tid til at vise os rundt i det spændende land.
Musik fra nettet 24.10.02. Trods efterårsferie mødte 11 af vores medlemmer frem til denne
præsentation på Internettet.
Medlem af Reersø IT-klub,
Henning Larsen lavede en meget flot præsentation af
"Musik fra Internettet", som vi, og virtuelle gæster fra bl.a Fakse og
Ølstykke nød hjemme på vore egne Pc'er. Herman fra Ølstykke
skrev efterfølgende, at han havde inviteret sine naboer på netcafé. De
havde med stor interesse fulgt vores arrangement fra kl. 20.00 til 21.00.
God idé! Ikke sandt? "Inviter din nabo til netcafe - hveranden torsdag,
hjemme ved din computer! Tak til Henning for den gode
indsats, og til den "faste stok" fra klubben der altid støtter op,
når vi går i æteren.
Homeshopping og e-butikker.
10.10.02 Der var
pænt fremmøde i klubbens virtuelle mini-konferencerum i aftes -
overvejende af folk langt fra Reersø. Nogle af
gæsterne havde hørt om vores Internet-arrangementet på
P4/Regionalen om eftermiddagen.

Emnet var
"homeshopping og e-butikker". Vi indledte med besøg
på officielle websites for begyndere i e-shopping.
Forbrugerrådets https://www.fi.dk/netbutikken,
Forbrugerombudsmandens http://www.net-tjek.dk/,
e-handelsmærket http://www.e-handelsfonden.dk/0.0.asp.
Vi tog derefter på vare- og prissammenligninger i www.pricerunner.dk og
i www.edbpriser.dk . En øvelse
der godt kan betale sig, da produkter til 5-10.000 kr. ofter
svinger et par tusinde kroner, fra shop til shop. Som et kuriosum kom vi også
omkring en e-shop, i Tailand, hvor man online kan købe ædelstene
nedsat fra til US$ 40.989.00 til US$ 13.663.00 ;-)
Crazy House! EDUTAINMENT!
23.05.02: Aftenens 1-times
netmøde, med titlen 'Crazy House', var præget af
muntert forårshumør. Formand Erling Nielsen havde sørget for
morsomme indslag via webkamera, suppleret med skiftende skærmbilleder
med colorslides og animationer.
Der var livlig udvekslig af små anekdoter,
og på e-møderummets whiteboard (-elektronisk tavle med bl. a. digitalt
skrivekridt og viskelæder) blev lavet sjove tegninger.
Ved en
afstemning, myndigt kontrolleret af Egon Sørensen fra
Struer, placerede Birthe Maltha-Petersen (Bibber) sig
som crazy-mødets bedste digital-tegner, i tæt opløb med klubbens
alderspræsident Christian Munthe-Fog, samt Herman Ransborg fra
Ølstykke og Henning Larsen fra Gørlev. Der blev også tid til
et par tossede gåder. F.eks.: Hvad er den danske definition
på et keyboard? Egon Sørensen havde følgede forslag: "Et
bræt man hænger nøgler op på!" Og denne danske definition på
microchips. Birthe Christoffersen: "Det er de små chips der
ligger tilbage på tallerkenen når de store er spist op!" Ideen
med arrangementet var, at lave en aften på Internettet, hvor
medlemmer og gæster kunne stifte bekendskab med webbaserede
konferenceværktøjer som bl. a. anvendes til levende (synkron) fjernundervisning.
SYSSE, live fra Edmonton, i Reersø chathytte
25.04.02: Præcis kl. 20.00 loggede Kris Olstead
sig - som aftalt - ind på vores chathyttes e-konferencerum. Den spændende dame, bedre kendt på Reersø-egnen som
Sysse, befandt sig foran sin pc, i sit hjem i Edmonton, Alberta,
Canada. I lighed med chathyttens øvrige besøgende havde hun tilsluttet
en mikrofon til pc'en. Sysse har boet i Edmonton siden hun rejste fra
Reersø som teenager, og immigrerede til Canada. Det var en stor
oplevelse at høre hende fortælle om sin tilværelse i
den pulserende storby, samtidig med at hun viste flotte fotos fra sit
private album i e-konferencerummets præsentationsvindue. Selv om hendes
tilværelse adskiller sig meget fra vores egen provincielle
hverdag er der dog noget til fælles. Sysse: "Den danske
kirke i Edmonton kan minde en del om Reersø
Kirke!" Sysse følger ivrigt med i byens kultur og sportsliv.
Under det årlige store Rodeo-festival slår hun sig løs og danser
sqaredance, som minder hende om gamle dage, da hun dansede
folkedans på Reersø. Efter Sysses forberedte tale og
fotopræsentation besvarede hun spørgsmål fra
e-konferencens deltagere. Som en service til de der ikke nåede
frem til deres computer, til aftenens træf med Sysse i Cyberspace,
bringer vi links til fotos som Sysse viste os. Klik her.
Net Navigate - Live! 11.04.02: Hvis man
er til grundig informationssøgning gør man klogt i at klikke ind på en af
landets største linksamlinger: Net Navigate, www.navigate.dk
Portalens skaber, webmaster og redaktør er én og samme person, nemlig
Herman Ransborg, Ølstykke. Det var os derfor en stor fornøjelse i aften, at have Herman Ransborg
himself som aftenens hovedperson og taler, i REERSØ
IT-klubs chathytte. Aftenens arrangement var en 1-times
e-konfence over emnet: - at søge på Internettet.
Ved benyttelse af klubbens moderne
e-konferencerum, af typen VoiceCafé ClassMaster, var klubbens
medlemmer, samt gæster fra ind- og udland, i stand til at følge Hermans
forelæsning og skærmpræsentationer, hjemme fra deres egen PC.
Ligeledes kunne deltagerne stille spørgsmål via e-konferencerummets
faciliteter til voice- og tekstchat. Med afsæt i links, på Herman Ransborg
egen hjemmeside, blev vi introduceret til næsten alt hvad der er værd at
vide om videnkilder, såvel offentlige som kommercielle. Herman oplyste
i øvrigt, at han i mange år har drevet webstedet som ren fritidsinteresse,
hvilket forklarer, at portalen er behagelig fri for forstyrrende reklamer.
Vi har fornøjelsen her, efter aftale med Herman, at bringe et link til
en webside med videreførende links, til de websider vi stiftede bekendskab
med under aftenens forelæsning: home0.inet.tele.dk/ransborg/chat-hytten/
Lad os til slut citere fra en e-mail, som vi efterfølgende modtag fra
én af e-konferencens deltagere: "Jeg er dybt imponeret af, at han yder
så stor en indsats for sin egen fornøjelse, og til andres gavn. Stor
respect for Herman!"
Gørlev-borgmester i IT-krydsild
27/4-2000: I klubbens
chatroom foregik der i aften en livlig debat med borgmester Jørgen
Arnam-Olsen. Temaet var elektronisk borgerservice. læs mere her.
|
|
|