Kitface
Back
Menu
    REERSØ LOGO REERSØ LOGO REERSØ LOGO

Deutch    English    French    Japanese

Reersø-hymnen   Haleløse katte   Naturoplevelser  Thorkild Gravlund (Link)  

 
På denne side samler Reersø Online beretninger om oplevelser på Reersø.
Også dit bidrag med tekst eller billeder vil være velkomment.


Historisk dias-præsentation
Reersø og omegns skabelse
Reersø i 1800-tallet
Reersø Radio's historie
Reersø-revolutionen
Reersø REVYEN
Reersø Talent Festival
Musik, sang og dans ...
Informationsalderens begyndelse
Ups! Vi har fået computer ... hva nu?
Åben Ø
Thorkild Gravlund


Gamle Reersø-minder...
Husker du?

Reersø Skole 1894
Den lille skole på Reersø 1894. Yderst til ventre sidder den senere kendte forfatter Thorkild Gravlund. Ægteparret Gravlund der forestod undervisningen ses yders til højre. Se meget mere om Thorkild Gravlund på www.reersoe.gravlund og www.thorkildgravlund.dk

Gymnastikpiger 1908
Gymnastikpiger på Reersø 1908 indsendt af Maj Brit Andersen, Hotel Postgaarden


Reersø skolefoto 1927-28 
Klik på billedet og se det i forstørrelse.

20/9-2000. Vedlagt et skolebillede med følgende historie:
Billedet viser skoleklasserne i skoleåret 1927-28 på Reersø Skole.
Læreren hed Hans Christian Nielsen. 2 af hans døtre er med på billedet.
Undertegnede samt 2 af mine søskende er også med på billedet.
Jeg håber, at billedet har interesse for jeres minde-indsamling om "gamle Reersø".
Med venlig hilsen
Else Lauritsen (f. Davidsen)



 


 

Jan Andersen, Ringsted:


Til søs gennem Sjælland 1944

 
Her er nogle gamle billeder fra Reersø som skulle de være stuen på en gammel slægtsgård 
og fiskeliv ved Storebælt. De er fra en bog fra 1944, skrevet af Hakon Mielche, som hedder "Til søs gennem Sjælland". KR som står på bådene ved havnen mener jeg hører til i enten Korsør eller på Reersø.

Slægtsgård på Reersø

Fiskere ved Reersø
Måske er der nogen som kan genkende nogle af personerne på billedet?


Med venlig hilsen
Jan Andersen jpa@mail.dk 11. august 2002


Gdr. Knud Hansen, Skansevej:

Fyrene på Reersø
  
Reersø-fiskerne søgte i 1903, 3 år før Fiskeriforeningen blev stiftet, Landbrugsministeriet om at få anbragt en lanterne på en pæl ved Reersøs sydkyst.
Fiskeriet hørte den gang under Landbrugministeriet, som sendte ansøgningen videre til Marineministeriet. Men her må den være blevet væk, for d. 30 juli 1904 modtog Peder Larsen, som var fiskernes talsmand i denne sag, et håndskrevet brev fra Marineministeriet.
Skrivelsen lød således:
Reersø Fyr "Da Deres andragende om fyr på Reersø sydkyst, der er blevet Marineministeriet tilstillet fra Landbrugsministeriet, ikke for øjeblikket kan findes, skal jeg, for at ministeriet snarest muligt kan besvare spørgsmålet, anmode Dem om, hvis det er muligt, da snarest at sende mig en genpart af andragene, idet jeg tillige beder Dem oplyse, hvorledes fiskerne har tænkt sig fyret, samt hvilke tider det skal være tændt, navnlig hvorvidt det skal brænde hele natten og i hvilke måneder, og i hvilken farve. Sagen skal da uophørligt blive fremmet herfra."

Jolesønder, Skansen, Reersø Fyr
Derefter blev  der sat et fyr på Jolesønder Banke, på Jens Pedersens jord, som fik 2 kasser sild om året i leje. Fyret bestod af en pæl til at hejse en lanterne op i, og et lille hus til at have petroleum og andre ting til fyret.
Fyret var tændt fra midten af august til midt i oktober, altså den tid der blev drevet sildefiskeri i Storebælt.
Det blev passet af Per Mortensen, og siden af Maren Kristine Mortensen, som gik derud hver eftermiddag. Jeg var nogle gange derude. Hun skulle så have lygten ned, have glasset pudset, og hældt petroleum på.
Der skulle ikke være mere på, end at lygten gik ud hen ad morgenstunden.
 

Knud Hansen, Skansevej 19, Reersø, april 2001

 
"Gå i Bælt"

Fiskerne sejlede ud om eftermiddagen, og over Romsø, hvor de skulle sætte garnene. Motoren blev standset, og så drev de med garnene fra om aftenen, når det blev mørkt og til en gang hen på natten, hvor de tog garnene ind igen.
Vinden skulle blæse fra vest, og det kulle være mørkt uden måne.
For ikke at få ødelagt garnene, hvis der kom større skibe sejlende, havde fiskerne bundet en tot twist, godt væsket ind i petroleum, på en stang. Der blev sat ild til, og man svingede med stangen, i håb om at blive set, og ikke at få ødelagt garnene.
Når fiskene kom hjem, skulle så hænges til tørre og samles igen, inden næste tur
Den sidste tid fyret var på Jolesønder passede min morbroder Peder Michaelsen det. Han var tidligere havnefoged. Men i 1926 blev der sat et fyr på Skansen, som blev drevet af gas. Der var to gasflasker til at skifte med, og så kørte jeg for Peder ud til Skansen, når fyret var gået ud. Det var noget af et problem at få det tændt igen, når det var blæsevejr. Peder sagde altid:"Det er med at være på tændstikkerne, når hun klukker!".
Det blinkede hvert 10. sekund, og var det eneste fyr i Storebælt, der var tændt under krigen, dog blændet ned til 1/3 styrke.
Nogle gange kørte jeg med hest ned til Gørlev med gasflasken. Engang var der nogen som havde trillet flasken ned ad sydskrænten, så den lå nede på stranden. Så lånte vi en pram ved havnen og roede om til Skansen, i håb om at få flasken op i prammen. Men den var alt for tung, og vi måtte finde på en anden måde, at få bjærget den på. Vi kørte så derud og bandt et langt reb i flasken, og en hest trak så flasken op igen, så vi kunne køre til Gørlev.
Nu er dette fyr også væk. Det blev nedtaget i 1993, så nu er der kun et rødt fyr ved havnen tilbage. Fyrene ved Sprogø og Romsø er også inddraget. Disse kunne vi jo tydeligt se fra Reersø.
Dette var mine oplevelser for mange år siden.

Knud Hansen, Skansevej 19, Reersø, april 2001

  Se også Knud Hansen foto:"Kondens-striber over Reersø"




Kris Olstead (Sysse), Canada:

Russiske faldskærmsoldater landet på Reersø 
Russian paratroopers landed in Reersoe


Been thinking of something exciting to tell you about growing up in Reerso. Probably the most exciting experience was having the privilege of growing up in such a normal little town knowing everyone and being able to count on the fact that they would be there for you. Received a picture from Jonna recently of our school days long ago. I looked at the picture of mig selv myself and thought what great confidence that little girl showed at such a young age. What a start in life to have!
Det mest spændende ved min barndom på Reersø var nok mit privilegiun, at vokse op i sådan en afsides lille by, hvor alle kendte alle, og hvor man altid kunne regne med at alle var tilstede når man havde brug for dem. Jeg modtog for nylig et foto fra Jonna på Reersø, fra vores skoletid for længe siden. Da jeg opdagede mig selv på fotoet tænkte jeg: Hvor ser den lille pige dog selvsikker ud, af den alder at være. Hvilken start at have på livet!

Could tell you lots about everyday life growing up in Reerso but I'm sure you have heard enough of that, so will go for excitement. That would have to be the war years. My parents had some very close friends, Lars and Alvine Pedersen. He was a boatbuilder. They were communists, which of course was not a great choice in those days. (I must have had broadminded parents). Somehow a couple of Russian paratroopers lost their way and landed in Reerso or surrounding area, with Lars and Alvine hididng them at their home for several weeks.
Jeg kunne fortælle en masse om hverdagslivet, da jeg voksede op på Reersø, men jeg tror jeg vil nøjes med at fortælle noget af det mest spændende. Det må have været i krigsårene. Mine forældre havde nogle meget nære venner, Lars og Alvine Pedersen. Han var bådebygger. De var kommunister, hvilket nok ikke var almindeligt anset i de dage. (Jeg har nok haft meget frisindede forældre). En skønne dag kom nogle russiske faldskæmsoldater ud af kurs og landede på halvøen, eller i omegnen, og Lars og Alvine skjulte dem i deres hjem i flere uger.

We had them over for dinner a few times. I was totally impressed with the 2 handsome soldiers in Russian uniforms who couldn't speak danish and didn't know how to use a knife and fork, eating all their meals with a spoon. Hope we taught them a few manners. Had an uncle who was a Colonel in the danish army, married to a beautiful jewish lady. They lived in Copenhagen. My uncle shipped my aunt and 2 cousins off to stay with us for a while at a time when being jewish in Denmark was no longer safe. Remember dad having a little talk with John and I about being quiet about the fact that they were jewish. This of course was a great game for us to be involved in.
Vi havde dem hjemme og spise hos os nogle få gange. Jeg var enormt betaget af de 2 flotte soldater i russiske uniformer, som ikke talte dansk, og som ikke vidste hvordan man spiser med kniv og gaffel. De brugte kun en ske til alle måltider. Jeg håber vi lærte dem et par gode manerer. Jeg havde også en onkel i det danske forsvar, gift med en smuk jødisk kvinde. De boede i København. Min onkel sendte mine tante og 2 kusiner ned at bo hos os i et stykke tid, da det blev risikabelt for jøder at bo i Danmark. Jeg husker at far havde en lille en lille snak med John og jeg om, at tie stille med at de var jøder. Dette var naturligvis en helt særlig ting for os at være involveret i.

Also recall May 5, 1945 when Denmark was liberated, Kobmand Hansen opening his store and handing out little danish flags to everyone (Think that was the only time he gave away anything free (*S*). The singing and dancing going on all over town. What I'm really trying to say is how lucky we were as children to be able to view a terrible war as just a bit of excitement coming to our town. Sorry couldn't do this in danish. 50 years has obviously taken it's toll on my danish. Can't string two sentences together and still make sense in danish (*S*). Had enough excitement later on immigrating to Canada as a teenager. But that's a whole other story.
Jeg husker også Danmarks befrielsesdag, den 5. maj , hvor købmand Hansen åbnede sin forretning og uddelte et lille dansk dannebrogsflag til alle. (Jeg tror det var den eneste gang han nogensinde forærede noget væk) (*S). Der var sang og dans i hele byen! Det jeg virkelig prøver at sige er hvor heldige vi var som børn , bare at kunne se krigen som noget spændende der kom til vores by. Jeg er ked af jeg ikke kunne skrive dette på dansk, men tidens tand har i de 50 år gjort indhug i mit gamle modersmål. Jeg kan ikke mere sætte to sætninger sammen så de danner mening på dansk (*S*). Jeg kunne også fortælle en masse spændende ting om min senere emigrering til Canada som teenager. Men det er en hel anden historie.

Edmonton, Canada 27 Sept 1999 


40-erne og 50-erne ...
Læs Niels Funck's "Reersø - en kærlighedserklæring"


"Kort efter min 3 års fødselsdag i 1942 kom jeg for første gang til Reersø.

Danmark var besat af tyskerne - og i det centrale København, hvor vi boede, var der en trykket, kold og mørk stemning.

Det sidste nok fordi ...."  (Læs her)




Radiostationen

Læs Erik Olsens foredrag, som bl.a. nævner Trafikminister Lindbergs rolle i "revolutionen" i 1960. 

Hvis nogen har supplerende oplysninger om ovennævnte episode, gengiver vi dem gerne her på hjemmesiden. Skriv blot til online@reersoe.dk  eller i Reersø Forum.


 

Det var i 70-erne ...

Jeg har været inde på jeres hjemmeside - ved en tilfældighed.
 
Det var interessant, fordi det mindede mig om den korte tid, hvor jeg boede på Reersø. Det var fra august 1974 til marts 1975.
Jeg kan ikke huske adressen på det sted hvor jeg boede. Men jeg mener at familien hed Maegaard. Manden i huset havde kun heste og kørte ikke traktor. Til gengæld kørte hans kone bil - en Folkevogn.
Hans marker var spredt ud over hele øen, p.g.a. den manglende udflytning af landsbyen. Han var desuden amatør arkæolog - han havde en fantastisk samling af flinteredskaber, som han havde samlet, når han i roligt tempo gik bag hestene på markerne.
Efter at have set jeres billedkavalkade bilder jeg mig ind, at jeg boede på den gård der ligger til højre på billedet. For enden af den ladebygning der ligger langs med vejen, lå den aftægtsbolig, som boede i. Kan det passe.
 
Jeg boede i den tidligere aftægtsbolig - det var en kold omgang. Jeg tror jeg brugte en dunk petroleum om dagen i den kolde tid. Min lille bolig vendte lige ud til hovedgaden.
 
Jeg arbejdede som lærervikar på Svallerup Skole, men havde også timer om aftenen på Gørlev Ungdomsskole. Jeg var 18 - 19 år.
Jeg havde et tæt forhold til Ungdomsskoleinspektøren og hans familie - de boede i den gamle skole. Han hed Ole Ross - så vidt jeg husker. Eksisterer han stadig og bor han på Reersø?
 
Jeg mødte en del andre unge mennesker mens jeg var på Reersø. Jeg kan imidlertid ikke huske deres navne. Der er dog eet navn, der rinder mig i hu - det er Arly.
 
I dag er jeg skoleinspektør i Skanderborg og har ikke været på Reersø i 20 år, men det må jeg gøre noget ved til sommer.
 
Jeg kan forstå, at I værner om Reersø og har holder øens historie o.s.v. i hævd. Derfor denne lille fortælling - brug den som I vil.
 
 
Hilsen
 
Jørgen Gaarde (Jeg hed Jensen dengang)

 


Tilbage til menu



Miniportræt af Erling Nielsen  © COPYRIGHT 1999 ERLING NIELSEN DK-4281 REERSØ DENMARK.
WEB-DESIGN BY ERLING NIELSEN online@reersoe.dk
An Danmhairg Danemark Dania Danimarca Danmark Dansko Denemarken Denmark Denmaruku DÍanemark Dinamarca DK Tenemaaka TenemÅaka