Menu |
![]() ![]()
|
|
ADVARSEL: På denne side findes ingen udtalelser til
fordel for udvidelse af havbrug!
Kalundborg Folkeblad 16. juli 2001: Landsforeningen "Levende Hav" var til havnefest på Reersø. Ankom med fartøjet "M/S Anton" og opstillede telt. Weekendens havnefest på Reersø fik sejlende besøg, da Landsforeningen "Levende Hav" i forbindelse med en turné rundt i hele landet lagde til kaj på havnen med fartøjet "M/S Anton". Med sit besøg på Reersø ønskede landsforeningen at bakke op om de lokale protester mod den udvidelse af havdambruget ved Musholm, som Musholm Lax ønsker. Ifølge landsforeningen "Levende Hav" egner de indre danske farvande sig ikke til havopdræt. Man mener, at havopdræt har indvirkning på havets dyr og planter. Landsforeningens opfattelse er også, at havdambrugsfiskene overlever på medicin og antibiotika og frygter, at eve
ntuelle sygdomme måske kan spredes fra havdambrugsfiskene til den vilde bestand af fisk.
I et opstillet telt på havnen fortalte landsforeningen via plancher og andet materiale om, hvordan havdambruget, der betegnes som industrifiskeri, fjerner fødegrundlaget for de vilde fisk og dermed levebrødet for det traditionelle fiskeerhverv. Lørdag efftermiddag indbød "Levende Hav" til en rask debat i teltet. Efter sit besøg på Reersø fortsætter "M/S Anton" i dag, mandag, sin turné rundt i landet. Fra Reersø går turen til Samsø. TV-indslag om M/S Anton's kampagne på Reersø Havn TV2/Øst Nyheder 15. juli 2001: "Den lokale modstand mod havdambruget i Musholm Bugt har nu fået opbakning af en større miljøgruppe. En helt særlig kutter med fiskere besøger i disse dage Reersø Havn i Musholm Bugt. Kutteren M/S Anton tilhører Landsforeningen Levende Hav som kæmper for et bæredygtigt fiskeri. Fiskerne ombord støtter de lokales modstand mod havdambruget Musholm Lax!" Fisker Henning Thøgersen:" Før lå der
ved Sejerø et havdambrug som nu er flyttet
til Musholm Bugt. Derovre kan fiskerne fortælle, at hvor disse bure tidligere
har været kan havbunden stadigvæk nærmest betegnes som en ørken. Så man kan
næsten sige sig selv hvordan det vil blive
herude i Musholm Bugt. De danske farvande egner sig simpelt hen ikke
til havdambrug, og slet ikke til 7 - 8 ganges udvidelser som der snakkes
om nu. Det mener vi overhovedet ikke der er
basis for. Dertil er vanddybten alt for lav, ligesom havstrømme og
vandudskiftning er alt for ringe!"Og mange Reersø-folk lytter. De lokale har i lang tid kæmpet mod havdambruget. Mange fisk i burene påvirker miljøet, og brugen af medicin og antibiotika bekymrer. Den uventede opbakning fra Levende Hav hjælper på kampgejsten i området. Erling Nielsen, Reersø: "Opbakningen falder ned i vores turban, her lige midt i sommerferien, og det er vi meget glade for!" I morgen sætter M/S Anton kursen mod Samsø, og derefter til Fyn, for at se på havmiljø!" Se TV-indslaget her.
Indlæg af formand for Landsforeningen
Levende Hav, Gunner Jacobsen, i Jyllands Posten 25. juni
2001:
Hørt og set om Musholm Lax i TV2/Øst Nyheder, 29/3 og 2/4 2001: Fyns amt retter nu en kraftig kritik af planerne om udvidelse af Musholm Lax. Der må ikke anlægges flere havbrug i Storebælt, skriver Fyns Amt. | |||||
|
|
Anne Mette Spaanhede (SF), Vestsjællands
Amtsråd, stemmer imod udvidelser af havbrug i Musholm Bugt Borgmester Jørgen Arnam-Olsen (V)
Gørlev har i TV2, og under et vælgermøder på Reersø den 8. november
2001 lovet, at et yderligere industribyggeri på Reersø Havn
vil føre til udarbejdelse af en lokalplan for havneområdet. |
Nygaard Hansen (A), Vestsjællands Amtsråd:
"Vi har sandelig også en interesse i at beskytte vores miljø!"
Rikke Kromann (A), Vestsjællands Amtsråd:"Vores fynske kollegers holdninger og argumenter vil naturligvis indgå når vi skal tage endelig politisk beslutning om havbruget her i Vestjællands amt". Amtsrådsandidat Ulla
Højer (SF) stemmer vil ifølge sin valgannonce imod udvidelse af
produktionen på Musholm Lax. | |||
|
Hørt under debatmøde på Reersø Kro 2/4-2001: | |||||
![]() |
|
![]() |
|
Sportsfiskeren 2. marts 2001 Urimelig forskelsbehandling "Sammenlignet med Norge anvendes bare 600 kg antibiotika om året til produktion af godt 400.000 tons fisk, mens danske brug anvender 3000 kg antibiotika til en produktion af ca. 10.000 tons fisk!" "Danske skatteydere, industrien og landbrugssektoren har investeret astronomiske beløb i reduktion af spillevandsbelastning til vores vådområder. Det er indlysende forskelsbehandling, at havbrug fortsat kan tillades under de nu gældende forhold for urenset udledning af forurenende stoffer!" Holdninger hos miljø- og sundhedsbevidste organisationer: Nordisk Ministerråd: Lokale problemer med forurening og udbredelsen af akvakulturer udgør alvorlige skønhedspletter på det nordiske fiskerierhverv. Det har givet forbrugerne anledning til nervøsitet, blandt andet fordi fisken kan indeholde kemikalier eller antibiotikarester. Dyrkede fisk kan rester af antibiotika, fordi man fodrer eller vaccinerer fiskene med antibiotika for at undgå, at sygdomme spredes, fordi fiskene lever tæt sammen. Farvning af kødet, tilførsel af vækstfremmere gennem foderet, forsøg med gensplejsning er andre tiltag, som står i stærk modstrid til forbrugernes præferencer. Miljøministeriet "Størstedelen af havbrugere er placeret i de indre danske farvande, som gennem mange år har lidt under en omfattende belastning med næringsstoffer, hvorfor der er rettet stor opmærksomhed mod den yderligere direkte udledning, som havbrugsdrift medfører!" Natur & Miljø Vestsjællands Amt. (Havbrugstilladelse). Alle fisk skal vaccineres mod de mest almindelige sygdomme (herunder furuncolose og vibrose) inden udsætning. Det skal løbende vurderes, hvilke sygdomme der skal vaccineres imod. Teknologirådet: "Maritimt opdræt og havfarme kan medføre ændringer i det økologiske system. Almindelig udsætning og undslupne havbrugsfisk kan på længere sigt udgøre en trussel mod de vilde bestande ved at ændre fiskenes genetiske materiale, ligesom fiskesygdomme og parasitter kan spredes til vilde fisk over store områder. Brug af antibiotika i havbrug kan medføre, at der udvikles resistente bakteriestammer. Sygdomsfremkaldende bakterier kan udvikle resistens overfor benyttede antibiotika. Denne resistens kan overføres til miljøets bakterieflora, hvilket udgør en risiko for personer, som pådrager sig en infektion !" Natur & Miljø, Vestsjællands Amt: "De lokale effekter er især tilslamning af havbunden omkring havbruget med fiskeafføring og foderrester, som medfører iltsvind og belægninger med hvide svovlbakterier. De regionale effekter er ændring af bugtens bakterieforhold og dyre- og planteliv, som skyldes vandets øgede næringsindhold -især kvælstof. Hvor kvælstofindholdet er størst, ses øget opvækst af enårige trådalger (fedtmøg). Kvælstofbelastningen skal ifølge Vandmiljøplanen begrænses fra alle kilder!"... Siden 1989 og frem til 1996 har de største punktkilder til Storebælt reduceret deres udledning af kvælstof med mere end 470 tons. Sammenholdt med reduktionen i udledningerne fra øvrige punktkilder og de flere hundrede mill. kr. der er investeret, er det også nødvendigt at begrænse udledningerne fra havbrug. Hertil kommer en reduktion i udledning fra landbrug i de kommende år på 40.000 tons. Amtnyt 98: Et af de store havbrug belaster havet med mere kvælstof end de største byer i amtet. FØN er en lille organisation af erhvervsfiskere, der ved deres ord og underskrift har forpligtet sig til at følge Regler for et naturskånsomt fiskeri. De sælger deres fisk under . miljøvaremærket. , som går igen på denne hjemmeside. Fisken skal være af topkvalitet og fanget på en måde, som efterlader havets natur intakt med mindst mulig påvirkning af økosystemet i havet. Samtidig vægtes social bæredygtighed, således at harmoniske, levedygtige kystsamfund bevares. FØN's målsætning er: At skabe en alliance mellem den fisker, der vil fastholde naturskånsomme fiskerimetoder og den miljøbevidste forbruger Friluftsrådet "Havbruget udgør et væsentligt bidrag til den totale belastning i området, da vandudskiftningen indenfor tærsklen er meget ringe. Der sker en kraftig øgning af miljøbakterier, som udgør en væsentlig fare for havbrugets fisk, men også i høj grad på vildbestanden." Danmarks Naturfredningsforening: "... en kampagne, som skal gøre befolkningen opmærksom på de naturværdier, som går fløjten, hvis visse politikere får held med deres forsøg på at "banke naturen tilbage til planløsheden !" Danmarks Aktive Forbrugere: "... vores fødevareproduktion er baseret på overdreven brug af kemikalier og medikamenter, der også ender hos den sidste del af fødekæden - mennesket!" Danmarks Fiskeriforening: "Den hidtidige tilladelse til anvendelse af 500 tons foder per år har givet betydelige problemer med næringsstoffer i bugten. Bunden i bugten er påvirket i udpræget grad, hvilket har medført problemer." Sportsfiskeri i Norden: "Opdrætslaksene fortsætter med at fortrænge Norges vildlaks og øve genetisk forurening" Dansk Sportsfiskerforbund: Alle skal have mulighed for at nyde naturen - ikke udnytte den så dens skrøbelige økobalance ødelægges. Vi tager hensyn til flora, fauna, fiskens biologi, miljøet, og alle de øvrige elementer, som tilsammen giver naturen de bedst mulige betingelser, så vi også i fremtiden har en natur at tage ud i, opleve og fiske i !" Danmarks Jægerforbund: "... sikre at Danmark hele tiden overholder sine internationale forpligtelser på jagt, natur- og miljøområdet ... i tæt samarbejde med danske og udenlandske interesseorganisationer, at forvaltningen af fauna, flora og miljø får højeste prioritet!" Sportsfiskeren: "Sidst på sæsonen vandrede mange undslupne burlaks . som sædvanligt gennem de senere år . op i elven. FØN, Fiskernes Økologiske Netværk: FØN er en lille organisation af erhvervsfiskere, der ved deres ord og underskrift har forpligtet sig til at følge regler for et naturskånsomt fiskeri.
De sælger deres fisk
under miljøvaremærket. Fisken skal være af topkvalitet og fanget på
en måde, som efterlader havets natur intakt med mindst mulig påvirkning af
økosystemet i havet. Samtidig vægtes social bæredygtighed, således at
harmoniske, levedygtige kystsamfund bevares. FØN's målsætning er: At skabe
en alliance mellem den fisker, der vil fastholde naturskånsomme
fiskerimetoder og den miljøbevidste forbruger. LLH - LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV .. anbefaler en fiskeripolitik som kan tage højde for de usikkerheder, økologiske, biologiske og økonomiske, som industrifiskeriet påfører det samlede danske fiskeri. Og vi foretrækker den 4 år gamle torsk, på bekostning af lørdagskyllinger og burlaks, begge højt industrialiserede produkter som fedes op på det danske industrifiskeri. NOAH: "Selvfølgelig er en fisk økologisk, når den svømmer frit ude i havet. Økologien er derfor ikke noget vi giver fisken, men i høj grad noget vi kan tage fra den!" Greenpeace: "Problemerne er komplekse, og Greenpeace har sat focus på flere af de mest oplagte eksempler på misbrug af havets resourcer!" Den genetisk modificerede laks kan forårsage uigenkaldelig skade for den naturlige fiskebestand samt for det øvrige havmiljø. Førende marinebiologer har udtrykt stærk bekymring, og advarer om at selv et lille udslip af den genetisk modificerde laks til havene vil kunne få katastrofale konsekvenser. Forskere ved Purdue Universitet i Indiana (USA) anslår, at 60 frugtbare GM-fisk i en naturlig fiskebestand på 60.000 kan tilintetgøre den naturlige bestand på bare 20-30 år. Udslip fra havbrug er hyppige og i praksis umulige at undgå. I de sidste 10 år er over en halv million fisk sluppet ud fra bare en håndfuld havbrug i USA og i Canada.
Dansk Sprognævn: "Man kan lægge afstand til produktionsforhold man finder uetiske, med nye ord som burlaks" SINTEF (Stiftelsen for industriell og teknisk forskning, Norge): Dødsrisikoen er omtrent 12 gange så stor i havbrugserhvervet. I løbet af de siste to år er syv personer omkommet. Seks af disse var såkaldte søulykker, mens én omkom på land. Dette giver en dødsrisiko på 9,81 beregnet per 10.000 årsværk. Til sammenligning har transporterhvervet en dødsrisiko på 0,80 og industrien iøvrigt 0,53, ifølge SINTEF-statistikken, juni 2000. Steen Ulnits, fiskeribiolog: ..."stigende problemer (i Norge) med overhovedet at skaffe foder til de mange millioner laks - foder i form af fiskemel fra skidtfisk fanget ude i havet. De samme skidtfisk, som havets vilde fisk og fugle også skal leve af . Endelig fokuseres der på mulighederne for - via genmanipulation - at få eksempelvis havren til at producere animalske Omega-3 fedtsyrer. Dette under den galgenhumoristiske overskrift "Jeg er havren, jeg har gjæller på!" Denne webside redigeres af Erling Nielsen, erni@reersoe.dk |