Citat fra Skov og Naturstyrelsens hjemmeside:


 
14. REERSØ – HALLEBY Å – MUSHOLM

Reersø: Øer hæftet på land ved strandvolde. Retlinet vestvendt klint.
Halleby Å: Bugtlukning med forskydning af åmunding.
Musholm: Oddedannelser omkring morænekerne.

14. REERSØ – HALLEBY Å – MUSHOLM

Udgangspunktet for dannelsen af Reersø er en randmoræne fra Storebæltsgletscheren, der overskred området fra syd i slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden. Under stenalderhavets transgression blev randmorænen oversvømmet, så kun et par småøer stod tilbage uden for kysten. Erosion på øernes vestside og den efterfølgende aflejring af materialet som strandvolde i læ på østsiden har derefter i historisk tid gjort Reersø landfast med Sjælland. På vestsiden fortsætter erosionen, således at klinten i dag står vinkelret på terminalretningen.

Nord for Reersø fører den sydgående materialetransport til bugtlukning gennem strandvoldsdannelse. Udmundingen af Halleby Å er derved gennem tiden blevet forskudt flere kilometer sydover fra Osen i nord til Flasken i syd.

Musholm er en lille moræneø knap 5 km syd for Reersø. Ud fra den vestvendte, 9 m høje og aktive klint strækker sig en enkelt krumodde ca. 1 km mod nord og et større krumoddekompleks mod øst, hvor der er opstået en næsten aflukket lagune. Musholm repræsenterer dermed samme udvikling som Reersø, men pga. øens størrelse og isolerede placering er kystmorfologien fuldstændig upåvirket af indgreb og frembyder et mønstereksempel på oddedannelser omkring en morænekerne.

På havbunden i Musholm Bugt er påvist rødder og stubbe fra stenalderens udstrakte skove, der blev overskyllet, da grundvandsstanden steg og stenalderhavet trængte ind i Storebælt for omkring 8.000 år siden.

REERSØ HJEMMESIDE