Kitface
Back
Menu
    REERSØ LOGOREERSØ LOGOREERSØ LOGO

Deutch    English    French    Japanese

Reersø-hymnen   Haleløse katte   Naturoplevelser   Kulturliv    IT-klub


ADVARSEL: På denne side findes ingen udtalelser til fordel for udvidelse af havbrug!  


Nyt amtsråd vil holde Musholm Lax under nøje opsyn

18.12.2001

TV2 Øst's Nyheder:  Siden efteråret 2000 har Musholm Lax A/S ventet på at få ja eller nej til en udvidelse af deres lakseproduktion. I dag kom JA`et så fra vestsjællands amt, der med 16 stemmer i mod 13 valgte at stemme for en udvidelse. Udvidelsen betyder at Musholm Lax de næste to år får tilladelsen til at udlede 25 tons kvælstof ekstra om året og derefter op til 50 tons ekstra om året frem til 2006.
Socialdemokraten Steen-Kristian Eriksen er een af de politikere, der oprindeligt stemte for at lade Musholm lax udvide. Nu maner han til forsigtighed. - De mange indsigelser har gjort indtryk, siger han. - Det vil se mærkeligt ud, at de enkelte kommuner skal bruge store ressourcer på at begrænse kvælstofudledningen og bygge rensningsanlæg, hvis vi politikere så bare giver grønt lys for yderligere kvælstof fra Musholm lax.


Ny miljøminister griber ind mod amtet og Musholm Lax

18.12.2001

Miljøminister Hans Christian Schmidt DR Regionalen's Nyheder: "Den nye miljøminister Hans Christian Schmidt (billedet) griber nu ind over for Musholm Lax. Havbruget, der er på vej ud for Musholm i Storebælt, må ikke udlede nær så meget kvælstof, som amtet har tilladt, mener ministeren.
Meldingen fra ministeren er klar: Forureningskvoten som amtet har givet havdambruget skal skæres ned til halvdelen. Havbruget havde søgt om at udlede 200 tons kvælstof, når der efter planerne skulle opføres et nyt havbrug ude i selve Storebælt, vest for Musholm. Den kvote skar Vestsjællands Amt ned til 100 tons fra år 2006, og nu har ministeren altså skåret kvoten ned til 50 tons kvælstof om året fra år 2004."

Sportsfiskere protesterer mod havbrug i Storebælt

11.12.2001

Ifølge Kalundborg Folkeblad modsætter Danmarks Sportsfiskerforening sig flytning og forøgelse af produktionen på Musholm Lax.
Sportsfiskerne henviser bl.a. til amtets egen miljøredegørelse, hvor det slås fast, at etableringen af et havbrugsområde med produktion af regnbueørreder vil påvirke miljøet negativt med kvælstof, fosfor, organiske stoffer, miljøfremmende tilsætningsstoffer og antibiotika.
Forurening forsvinder ikke, men flyttes:
Målsætningen for det pågældende vådområde er ikke opfyldt, og er desuden i strid med EU's netop vedtagne Vandrammedirektiv.
"Det er forbundets opfattelse, at hverken "fortyndingsprincippet" eller eksport af forurenende stoffer til fjernere liggende vådområder løser problemerne - tværtimod.
Forureningen forsvinder ikke, men flyttes," skriver sportsfiskerne".
Undslupne burfisk: Sportsfiskerforbundet påpeger også, at udslip af regnburørreder er et meget alvorligt problem for de vilde bestande. Bur-ørrederne gyder senere end de vilde ørreder i vandløbene, så deres gydeaktiviteter  ødelægger de gydebanker, hvor der vilde ørreders afkom befinder sig. Desuden er burfiskene en alvorlig konkurrent for de vilde fisk, mener sportsfiskerne.
 
Havbrug sætter splid mellem amterne
- nu går Storstrøms Amt også imod udvidelserne 

30.11.2001


I et skarpt formuleret brev til Vestsjællands Amt brokker Storstrøms Amt sig nu også over planerne om udvidelsen af Musholm Lax, og deraf øgede mængder af kvælstof og fosfor ud i Storebælt.
"Vi har nogle lave områder i hele smålandsfarvandet som med tiden kan blive iltfattige. Det har vi nu i årevis bekæmpet forureningen og kommunerne har brugt i millioner af kroner for at forbedre deres rensningsanlæg og udledning. Nu finder vi, at en så voldsom havbrugsudvidelse sætter udviklingen mange år tilbage!" udtaler Otto Jensen, Formand for Teknik og Miljø i Storstrøms Amt til Danmarks Radio.

Derfor har Storstøms Amt vedtaget at fremsætte indsigelse imod Vestsjællands Amts regionplanforslag.
Forvaltningen finder det problematisk, hvis virksomheden Musholm Lax A/S får tilladelse til at øge deres udledning af forurenende stoffer.
Det bør ses i sammenhæng med de investeringer der kræves af andre, både private og kommunale spildevandsanlæg med henblik på at nedbringe deres udledte spildevandsmængder.
Forvaltningen mener ikke en så væsentlig forøgelse af udledte stofmængder er i overensstemmelse med vandmiljøplanernes reduktionsmål.
Det kan oplyses at kommunerne, i Storstrøms Amt, i den sidste 11 års periode har reduceret de udledte spildevandsmængder med 66% og 88% henholdsvis for kvælstof og fosfor.
Den mængde kvælstof som ønskes udledt, svarer til den mængde kvælstof Næstved og Vordingborg renseanlæg i de sidste 11 år har reduceret deres spildevandsudledning med. Disse reduktioner er sket på baggrund af kommunernes investeringer i forbedret spildevandsrensning.

En øget udledning af kvælsof og fosfor fra havbrug er i modstrid med bl.a. Fyns og Storstrøms Amts regionplansretningslinier, samt Amtrådsforeningens holdning ved vedlagte bemærkninger til Miljøstyrelsen havbrugsplan, besluttet af Amtsrådsforeningens Trafik- og Miljøudvalg.
I ovennævnte VVM-redegørelse er miljøkonsekvenserne af det fremtidige havbrug vurderet. I disse vurderinger indgår kun en vurdering af nærområderne. Storebælt må betegnes som en gennemstrømningsfarvand, hvor forurenende stoffer relativt hurtigt bortledes. Disse stoffer vil imidlertid have en effekt når, de når frem til områder, som f.eks. smålandfarvandet, hvor de kan bundfælde, eller hvor der er gode vækstbetingelser for f.eks. alger.
Forvaltningen finder ikke, at det i VVM-redegørelsen i tilstrækkelig grad er belyst, hvorledes en forøget udledning af den omtalte størrelse påvirker udbredelsen af iltsvind i Storebælt og Smålandsfarvandet, via saltholdigt bundvand, der lejlighedsvis trænger ind i Storstrøms Amt's kystvande.
Smålandsfarvandet modtager således hvert år iltfattigt vand fra Storebælt. Det er forvaltningens opfattelse at en øget udledning af kvælstof og fosfor til Storebælt medfører en øget sandsynlighed for iltsvind i Storebælt og Smålandsfarvandet.
Forvaltningen har 7. november administrativt fremsendt bemærkninger til "Forslag til nyt havbrugsområde i Storebælt i 2. offentlighedsfase.

Amtet anbefaler mangedoblet burlaksproduktion i Musholm Bugt
- på basis af usikre modelberegninger og hensyn til en enkelt virksomheds investeringer. 

21.11.2001


Vestsjællands Amtsråd er landskendt for sin særlige velvilje overfor burlaksproduktion i Musholm Bugt, på trods af konflikt med almene miljøinteresser, og økonomiske bivirkninger på andre erhverv. F.eks. turisterhvervene langs strandene på strækningen Reersø - Mullerup - Stillinge - Korsør.

Musholm Lax A/S søger for tiden om tilladelse til at etablere et nyt havbrugsområde i Storebælt, vest for Musholm Ø, hvor udledningen over en årrække ønskes optrappet fra 25 til 200 tons kvælstof.
På baggrund af tal fra teoretiske modelberegninger i en VVM-undersøgelse anbefaler et flertal i amtsrådet allerede, at der gives driftstilladelse til en trinvis forøgelse af havbrugets kvælstofudledning fra 25 tons til 100 tons, frem til år 2006. 

Dette til trods for, at Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at den nærer frygt for, at store udledninger vil medføre forringelser af områdets natur og miljø.
Også til trods for, at amtets egen administration påpeger, at modelberegninger skal vurderes med  forsigtighed, idet de antagelser og forudsætninger der ligger til grund for modellen kan være forbundet med usikkerhed.

Hvis Musholm Lax planlagte udvidelserne gennemføres, og hvis lagring af foder og fiskeopskæring fortsat skal foregå på Reersø Havn, kan familier på Reersø, og turisterhvervene langs bugten, imødese store økonomisk tab. Med den stigende dominans af fabriksindustri, støj og lastbiltrafik forsvinder områdets legendariske herlighedsværdier i form af smuk natur, rene strande, fredet landsby og blomstrende kulturliv. Dermed bliver lokalområdets ejendomme næsten usælgelige, og turister vil vende Musholm Bugt ryggen.
Musholm Lax forsøger at sælge sig selv som den grimme ælling der bliver til en svane. I virkeligheden minder ællingen mere om en gøgeunge.

Som et hovedargument for at give Musholm Lax A/S tilladelse til at mangedoble forureningen af Musholm Bugt og Storebælt anfører amtet hensynet til "Virksomhedens økonomi og mulighed for planlægning i nye investeringer mv."
Er vi specielt i Vestsjællands Amt så fattige, at vi ikke har råd til at skåne naturen mod letsindige eksperimenter, som ingen kan forudsige følgerne af?


Nogle spørgsmål til politikerne:

  • Musholm Lax har planer om, over en årrække, at øge sin forurenende udledning til et niveau der svarer til udledningen fra Århus by. Er det rimeligt at tildele en enkelt mindre virksomhed så stor en udledningskvote, når resten af samfundet samtidig bestræber sig på at reducere forureningen?
  • Burenes  placering i Musholm bugt Hvor placeres ansvaret i tilfælde af havbrugskatastrofer, f.eks. forårsaget af ekstremt uvejr eller påsejling?
  • Hvordan undgås forurening af omliggende badestrande. Herunder tiltagende ildelugtende bundvendinger under pålandsvind?
  • Hvordan kompenseres andre erhverv, og borgere, som lider tab ved ulemper fra havdambruget?
  • Hvad er konsekvensen for områdets fiskebestand. Herunder smittefare og udslip af medicinerede burfisk.
  • Hvordan påvirkes sejlladsen i området?
  • Hvem financierer den  nødvendige udbygning/omlægning af havn-, veje-, kloak- og renseanlæg? 
  • Er havdambrugets aktiviteter på landjorden reguleret i en lokalplan? 
     

Sejlende protest mod havdambrug ved havnefest 
Kalundborg Folkeblad 16. juli 2001: Landsforeningen "Levende Hav" var til havnefest på Reersø. Ankom med fartøjet "M/S Anton" og opstillede telt.
Weekendens havnefest på Reersø fik sejlende besøg, da Landsforeningen "Levende Hav" i forbindelse med en turné rundt i hele landet lagde til kaj på havnen med fartøjet "M/S Anton".
Med sit besøg på Reersø ønskede landsforeningen at bakke op om de lokale protester mod den udvidelse af havdambruget ved Musholm, som Musholm Lax ønsker.
Ifølge landsforeningen "Levende Hav" egner de indre danske farvande sig ikke til havopdræt. Man mener, at havopdræt har indvirkning på havets dyr og planter. Landsforeningens opfattelse er også, at havdambrugsfiskene overlever på medicin og antibiotika og frygter, at eve M/S Anton i Reersø Havn ntuelle sygdomme måske kan spredes fra havdambrugsfiskene til den vilde bestand af fisk.
I et opstillet telt på havnen fortalte landsforeningen via plancher og andet materiale om, hvordan havdambruget, der betegnes som industrifiskeri, fjerner fødegrundlaget for de vilde fisk og dermed levebrødet for det traditionelle fiskeerhverv.
Lørdag efftermiddag indbød "Levende Hav" til en rask debat i teltet.
Efter sit besøg på Reersø fortsætter "M/S Anton" i dag, mandag, sin turné rundt i landet. Fra Reersø går turen til Samsø.


TV-indslag om M/S Anton's kampagne på Reersø Havn
TV2/Øst Nyheder 15. juli 2001: "Den lokale modstand mod havdambruget i Musholm Bugt har nu fået opbakning af en større miljøgruppe. En helt særlig kutter med fiskere besøger i disse dage Reersø Havn i Musholm Bugt. Kutteren M/S Anton tilhører Landsforeningen Levende Hav som kæmper for et bæredygtigt fiskeri. Fiskerne ombord støtter de lokales modstand mod havdambruget Musholm Lax!"
Fisker Henning Thøgersen:" Før lå der ved Sejerø et havdambrug som nu er flyttet til Musholm Bugt. Derovre kan fiskerne fortælle, at hvor disse bure tidligere har været kan havbunden stadigvæk nærmest betegnes som en ørken. Så man kan næsten sige sig selv hvordan det vil blive herude i Musholm Bugt. De danske farvande egner sig simpelt hen ikke til havdambrug, og slet ikke til 7 - 8 ganges udvidelser som der snakkes om nu. Det mener vi overhovedet ikke der er basis for. Dertil er vanddybten alt for lav, ligesom havstrømme og vandudskiftning er alt for ringe!"
Og mange Reersø-folk lytter. De lokale har i lang tid kæmpet mod havdambruget. Mange fisk i burene påvirker miljøet, og brugen af medicin og antibiotika bekymrer. Den uventede opbakning fra Levende Hav hjælper på kampgejsten i området.
Erling Nielsen, Reersø: "Opbakningen falder ned i vores turban, her lige midt i sommerferien, og det er vi meget glade for!"  
I morgen sætter M/S Anton kursen mod Samsø, og derefter til Fyn, for at se på havmiljø!" Se TV-indslaget her.

Kampagnefartøjet M/S Anton besøger Reersø Havn
Landsforeningen Levende Hav (The Danish Society for a Living Sea) har købt kutteren M/S Anton med støtte fra Den Grønne Fond under Miljøministeriet. Fartøjet er sommeren 2001 på en kampagnetur rundt i danske havne og planlægger at komme til Reersø Havn i weekenden 14-15. juli 2001.
Besøget er knyttet til projektet "Det bæredygtige fiskeri - 2001" som har til formål at sætte havmiljøet og fiskeriet til debat. Landsforeningen Levende Hav arbejder bl.a. for at fremme naturskånsomt fiskeri, så havets flora og fauna bevares. Endvidere arbejdes der for at artsmangfoldigheden bevares samt, at fisk og fiskeprodukter der er fanget efter økologiske principper, introduceres til forbrugeren.
Landsforningen ønsker at engagere befolkningen i debatten samt at medvirke til at udbrede oplysning om havet som natur- og kulturlandskab.
Af indlæg i debatten fremgår det, at Landsforeningen Levende Hav er  modstander af udvidelser af havbrug i Danmark.  Bl.a. dette lokal-aktuelle emne bliver der mulighed for at drøfte med medlemmer af M/S Anton's besætning, når skibet besøger Reersø Havn i weekenden.




Indlæg af formand for Landsforeningen Levende Hav, Gunner Jacobsen, i Jyllands Posten 25. juni 2001:
Bevar forbudet mod nye havdambrug!
Hvis forbudet mod at starte nye havdambrug i danske farvande ophæves, vil den øgede forurening betyde, at de lokale fiskere kan sige farvel til deres levebrød: "De indre farvande egner sig ikke til havdambrug, da de er for lavvandede, og strømmene mange steder er ustabile.
Dette medfører, at forureningen spreder sig lokalt og vil være umulig at afhjælpe!"
"Samtaler med fiskere på Reersø har klargjort, at området omkring anlægget Mushulm Lax er så forurenet, at der ikke findes vilde fisk mere. Da firmaet på årsbasis bruger 1000 tons foder, er det klart, at forureningn er enorm. Dambrugsfiskerne overlever på medicin og antibiotika, og eventuelle sygdomme kan muligvis spredes til den vilde bestand. Muligheden for at tage ud med stang og snøre og fange et måltid fisk vil også hurtigt forsvinde i de indre danske farvande, hvis forureningen bliver værre end den er i dag - og det vil ske med flere havdambrug!"


8-dobling af havbrugsproduktionen.
VVM: Vurdering af virkninger på miljøet 

Strandvejen - strædet gennem Reersøs fredede landsby - deles af fodgængere, cyklister og biler.
Vestsjælland Amt finder det tilsyneladende helt i orden, at Strædet skal anvendes til buldrende tung industritrafik til Reersø havn.


Foto: TV2øst, 'Hist og Pist' 5. juni 2001
Passagen ved Reersø Kro, Strandvejen


Hørt og set om Musholm Lax i TV2/Øst Nyheder, 29/3 og 2/4 2001:
Fyns amt retter nu en kraftig kritik af planerne om udvidelse af Musholm Lax. Der må ikke anlægges flere havbrug i Storebælt, skriver Fyns Amt.

Carsten Abild (V), Fyns Amtsråd: "Nu har vi tilkendegivet vores principielle og forlængst afklarede holdning til havdambrug"

Inga-Britt Olsen (F), Fyns Amt: "Det program, og de penge vi har brugt til at rydde op i Storebælt bliver  delvis spildt, hvis de får lov til at lave en forurening på størrelse med Århus by. 
Leif Scharling (SF),Vestsjællands Amtsråd, stemmer imod udvidelser af havbrug i Musholm Bugt.

Carl Erik Jensen (A), Fyns Amtsråd: "Havbruget vil forurene lige så meget som Århus by - så det er volsomt, og det er nok til at vi protesterer". "Man skal landbasere havdambrugene, og så rense det spillevand der kommer derfra. Det er fremtiden ..!"

Anne Mette Spaanhede (SF), Vestsjællands Amtsråd, stemmer imod udvidelser af havbrug i Musholm Bugt

Borgmester Jørgen Arnam-Olsen (V) Gørlev har i TV2, og under et vælgermøder på Reersø den 8. november 2001 lovet, at et yderligere industribyggeri på Reersø Havn vil føre til udarbejdelse af en lokalplan for havneområdet.
Nygaard Hansen (A), Vestsjællands Amtsråd:
"Vi har sandelig også en interesse i at beskytte vores miljø!"
Rikke Kromann (A), Vestsjællands Amtsråd:
"Vores fynske kollegers holdninger og argumenter vil naturligvis indgå når vi skal tage endelig politisk beslutning om havbruget her i Vestjællands amt".

Amtsrådsandidat Ulla Højer (SF) stemmer vil ifølge sin valgannonce imod udvidelse af produktionen på Musholm Lax.

Hørt under debatmøde på Reersø Kro 2/4-2001:
Eva Meyer, Havbiolog, Vestsjællands Amt: "Miljøbelastninger på landjorden kan tages med i VVM-vurderingen for havbrugsudvidelsen!"
Dette indebærer formentlig, at at der i VVM-vurderingen kan indgå vurdering af faremomenter ved modtagelse, håndtering og opbevaring af gifttromler (gift til behandling af bure) og foder på Reersø Havn, som er en kombineret lyst- og erhvervshavn. Ligeledes afklaring af hvilke love og regler der skal gælde for at sikre offentlighedens fortsatte adgang og brug af bådepladser, mole og udsigtspladser på Reersø Havn, når der endnu ikke er udarbejdet nogen lokalplan for havnen. Endvidere hvilket ansvar Musholm Lax påtager sig i forbindelse med rystelser af bygninger på Strandvejen, forårsaget af tiltagende tung industritrafik til havnen, og forpligtigelser som følge af en forventet overbelastning af Reersøs forældede kloaksystem og renseanlæg, i forbindelse med spildevandsudledning fra opskæringsfabrikken på havnen. 
Sandy Brinck (A), folketingsmedlem: "Virkningerne på miljøet er vanskelige at overskue. Man kunne ønske sig en eller anden form for certificering af havbrugene, så man har noget mere konkret at holde sig til!".
På Folketingets hjemmeside kan bl.a. læses, at The World Conservation Union, IUCN, har vedtaget en række målsætninger for havbrugsdrift omhandlende naturbeskyttelse, spredning af sygdomme og fremmede arter, forurening, og etablering af områder efter "polluter pays" ("forurener betaler") princippet. Der er med deltagelse af EU-landene og Norge nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive den bedste miljømæssige praksis ved havbrugsdrift.






Sportsfiskeren 2. marts 2001
Urimelig forskelsbehandling
"Sammenlignet med Norge anvendes bare 600 kg antibiotika om året til produktion af godt 400.000 tons fisk, mens danske brug anvender 3000 kg antibiotika til en produktion af ca. 10.000 tons fisk!"
"Danske skatteydere, industrien og landbrugssektoren har investeret astronomiske beløb i reduktion af spillevandsbelastning til vores vådområder. Det er indlysende forskelsbehandling, at havbrug fortsat kan tillades under de nu gældende forhold for urenset udledning af forurenende stoffer!"


Holdninger hos miljø- og sundhedsbevidste organisationer:

Nordisk Ministerråd: Lokale problemer med forurening og udbredelsen af akvakulturer udgør alvorlige skønhedspletter på det nordiske fiskerierhverv. Det har givet forbrugerne anledning til nervøsitet, blandt andet fordi fisken kan indeholde kemikalier eller antibiotikarester. Dyrkede fisk kan rester af antibiotika, fordi man fodrer eller vaccinerer fiskene med antibiotika for at undgå, at sygdomme spredes, fordi fiskene lever tæt sammen. Farvning af kødet, tilførsel af vækstfremmere gennem foderet, forsøg med gensplejsning er andre tiltag, som står i stærk modstrid til forbrugernes præferencer.
Miljøministeriet "Størstedelen af havbrugere er placeret i de indre danske farvande, som gennem mange år har lidt under en omfattende belastning med næringsstoffer, hvorfor der er rettet stor opmærksomhed mod den yderligere direkte udledning, som havbrugsdrift medfører!"
Natur & Miljø Vestsjællands Amt. (Havbrugstilladelse). Alle fisk skal vaccineres mod de mest almindelige sygdomme (herunder furuncolose og vibrose) inden udsætning. Det skal løbende vurderes, hvilke sygdomme der skal vaccineres imod.
Teknologirådet: "Maritimt opdræt og havfarme kan medføre ændringer i det økologiske system. Almindelig udsætning og undslupne havbrugsfisk kan på længere sigt udgøre en trussel mod de vilde bestande ved at ændre fiskenes genetiske materiale, ligesom fiskesygdomme og parasitter kan spredes til vilde fisk over store områder. Brug af antibiotika i havbrug kan medføre, at der udvikles resistente bakteriestammer. Sygdomsfremkaldende bakterier kan udvikle resistens overfor benyttede antibiotika. Denne resistens kan overføres til miljøets bakterieflora, hvilket udgør en risiko for personer, som pådrager sig en infektion !"
Natur & Miljø, Vestsjællands Amt: "De lokale effekter er især tilslamning af havbunden omkring havbruget med fiskeafføring og foderrester, som medfører iltsvind og belægninger med hvide svovlbakterier. De regionale effekter er ændring af bugtens bakterieforhold og dyre- og planteliv, som skyldes vandets øgede næringsindhold -især kvælstof. Hvor kvælstofindholdet er størst, ses øget opvækst af enårige trådalger (fedtmøg). Kvælstofbelastningen skal ifølge Vandmiljøplanen begrænses fra alle kilder!"...
Siden 1989 og frem til 1996 har de største punktkilder til Storebælt reduceret deres udledning af kvælstof med mere end 470 tons. Sammenholdt med reduktionen i udledningerne fra øvrige punktkilder og de flere hundrede mill. kr. der er investeret, er det også nødvendigt at begrænse udledningerne fra havbrug. Hertil kommer en reduktion i udledning fra landbrug i de kommende år på 40.000 tons.
Amtnyt 98: Et af de store havbrug belaster havet med mere kvælstof end de største byer i amtet. 

  FØN er en lille organisation af erhvervsfiskere, der ved deres ord og underskrift har forpligtet sig til at følge Regler for et naturskånsomt fiskeri. De sælger deres fisk under . miljøvaremærket. , som går igen på denne hjemmeside. Fisken skal være af topkvalitet og fanget på en måde, som efterlader havets natur intakt med mindst mulig påvirkning af økosystemet i havet. Samtidig vægtes social bæredygtighed, således at harmoniske, levedygtige kystsamfund bevares. FØN's målsætning er: At skabe en alliance mellem den fisker, der vil fastholde naturskånsomme fiskerimetoder og den miljøbevidste forbruger Friluftsrådet "Havbruget udgør et væsentligt bidrag til den totale belastning i området, da vandudskiftningen indenfor tærsklen er meget ringe. Der sker en kraftig øgning af miljøbakterier, som udgør en væsentlig fare for havbrugets fisk, men også i høj grad på vildbestanden."
Danmarks Naturfredningsforening: "... en kampagne, som skal gøre befolkningen opmærksom på de naturværdier, som går fløjten, hvis visse politikere får held med deres forsøg på at "banke naturen tilbage til planløsheden !"
Danmarks Aktive Forbrugere: "... vores fødevareproduktion er baseret på overdreven brug af kemikalier og medikamenter, der også ender hos den sidste del af fødekæden - mennesket!"
Danmarks Fiskeriforening: "Den hidtidige tilladelse til anvendelse af 500 tons foder per år har givet betydelige problemer med næringsstoffer i bugten. Bunden i bugten er påvirket i udpræget grad, hvilket har medført problemer."
Sportsfiskeri i Norden: "Opdrætslaksene fortsætter med at fortrænge Norges vildlaks og øve genetisk forurening"
Dansk Sportsfiskerforbund: Alle skal have mulighed for at nyde naturen - ikke udnytte den så dens skrøbelige økobalance ødelægges. Vi tager hensyn til flora, fauna, fiskens biologi, miljøet, og alle de øvrige elementer, som tilsammen giver naturen de bedst mulige betingelser, så vi også i fremtiden har en natur at tage ud i, opleve og fiske i !"
Danmarks Jægerforbund: "... sikre at Danmark hele tiden overholder sine internationale forpligtelser på jagt, natur- og miljøområdet ... i tæt samarbejde med danske og udenlandske interesseorganisationer, at forvaltningen af fauna, flora og miljø får højeste prioritet!"
Sportsfiskeren: "Sidst på sæsonen vandrede mange undslupne burlaks . som sædvanligt gennem de senere år . op i elven.
FØN, Fiskernes Økologiske Netværk: FØN er en lille organisation af erhvervsfiskere, der ved deres ord og underskrift har forpligtet sig til at følge regler for et naturskånsomt fiskeri. De sælger deres fisk under miljøvaremærket. Fisken skal være af topkvalitet og fanget på en måde, som efterlader havets natur intakt med mindst mulig påvirkning af økosystemet i havet. Samtidig vægtes social bæredygtighed, således at harmoniske, levedygtige kystsamfund bevares. FØN's målsætning er: At skabe en alliance mellem den fisker, der vil fastholde naturskånsomme fiskerimetoder og den miljøbevidste forbruger.
LLH - LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV .. anbefaler en fiskeripolitik som kan tage højde for de usikkerheder, økologiske, biologiske og økonomiske, som industrifiskeriet påfører det samlede danske fiskeri. Og vi foretrækker den 4 år gamle torsk, på bekostning af lørdagskyllinger og burlaks, begge højt industrialiserede produkter som fedes op på det danske industrifiskeri.
NOAH: "Selvfølgelig er en fisk økologisk, når den svømmer frit ude i havet. Økologien er derfor ikke noget vi giver fisken, men i høj grad noget vi kan tage fra den!"
Greenpeace: "Problemerne er komplekse, og Greenpeace har sat focus på flere af de mest oplagte eksempler på misbrug af havets resourcer!" Den genetisk modificerede laks kan forårsage uigenkaldelig skade for den naturlige fiskebestand samt for det øvrige havmiljø. Førende marinebiologer har udtrykt stærk bekymring, og advarer om at selv et lille udslip af den genetisk modificerde laks til havene vil kunne få katastrofale konsekvenser. Forskere ved Purdue Universitet i Indiana (USA) anslår, at 60 frugtbare GM-fisk i en naturlig fiskebestand på 60.000 kan tilintetgøre den naturlige bestand på bare 20-30 år. Udslip fra havbrug er hyppige og i praksis umulige at undgå. I de sidste 10 år er over en halv million fisk sluppet ud fra bare en håndfuld havbrug i USA og i Canada.
Dansk Sprognævn: "Man kan lægge afstand til produktionsforhold man finder uetiske, med nye ord som burlaks"
SINTEF (Stiftelsen for industriell og teknisk forskning, Norge): Dødsrisikoen er omtrent 12 gange så stor i havbrugserhvervet. I løbet af de siste to år er syv personer omkommet. Seks af disse var såkaldte søulykker, mens én omkom på land. Dette giver en dødsrisiko på 9,81 beregnet per 10.000 årsværk. Til sammenligning har transporterhvervet en dødsrisiko på 0,80 og industrien iøvrigt 0,53, ifølge SINTEF-statistikken, juni 2000.
Steen Ulnits, fiskeribiolog: ..."stigende problemer (i Norge) med overhovedet at skaffe foder til de mange millioner laks - foder i form af fiskemel fra skidtfisk fanget ude i havet. De samme skidtfisk, som havets vilde fisk og fugle også skal leve af . Endelig fokuseres der på mulighederne for - via genmanipulation - at få eksempelvis havren til at producere animalske Omega-3 fedtsyrer. Dette under den galgenhumoristiske overskrift "Jeg er havren, jeg har gjæller på!"

Denne webside redigeres af Erling Nielsen, erni@reersoe.dk